ALKOHOLBEHANDLING - Statens Institut for Folkesundhed

Tilbagefaldsforebyggelse ud fra kognitiv model (121) kan tilbydes enten som selvstændigt tilbud
eller i forlængelse af anden behandling. Irvin et al. (122) fandt i deres metaanalyse, at tilbagefaldsforebyggelse
havde dokumenteret effekt som behandlingstilbud til alkoholmisbrug, sammenlignet med
ingen behandling eller minimal behandling (7, 122).
Når der tilbydes farmakologisk behandling af alkoholmisbrug (se afsnit 3.7), er behandling inden
for den kognitive referenceramme den psykosociale behandlingsform, hyppigt givet i kombination
med den farmakologiske indsats. Dette kan ske alene eller i samspil med motivational interviewing
eller sundhedsfaglig rådgivning (eller den farmakologiske indsats gives sammen med sundhedsfaglig
rådgivning alene). Det nyligt publicerede Combinestudie (123) er den hidtil største undersøgelse af
samspilseffekterne mellem kognitiv behandling, sundhedsfaglig rådgivning og farmakologisk behandling.
Resultaterne heraf vil blive gennemgået senere under afsnittene om farmalogisk behandling,
og her skal blot nævnes, at visse former for farmakologisk behandling formentlig kan øge
effekten af den kognitive behandling.
Evidensbaserede konklusioner Evidensniveau
Kognitiv-adfærdsmæssige behandlinger er effektive behandlinger, der reducerer alkoholforbruget og bedrer det psykosociale udbytte 1a
Færdighedstræning er effektivt i forhold til at reducere alkoholforbruget på både kort og længere sigt 1b
Færdighedstræning kan bruges med både afholdenhed og nedsat forbrug som mål 1b
Selvkontroltræning er moderat effektivt til at sænke alkoholforbruget, hvor en sådan sænkning er målet 1b
Cue exposure er moderat effektivt til at reducere alkoholforbruget 1b
Familieorienteret behandling
Familieorienteret behandling fokuserer på både alkoholmisbruget og familiens kommunikations- og
interaktionsmønstre. En grundtanke i familiebehandling er at forebygge, at familiemedlemmerne
medvirker til øget drikkeri, fx gennem at påtage sig at løse eller skjule de problemer, alkoholmisbruget
skaber for alkoholmisbrugeren eller ved at indgå i en kommunikation i familien, der skaber
frustration. Gennem familiebehandling synliggøres alkoholproblemet, og der søges skabt mulighed
for familiens indbyrdes samarbejde om ændrede, gode alkoholmønstre. Der findes familiebehandling
inden for henholdsvis den systemiske-, kognitive/adfærdsmæssige- eller 12-trinsbehandlingens referenceramme.
Familiebehandlingen inden for den kognitive referenceramme indeholder to hovedelementer: alkoholfokuserede
interventioner med henblik på at skabe afholdenhed eller nedsat forbrug og familierelaterede
interventioner med henblik på at skabe et positivt klima, øge de fælles aktiviteter og bedre
kommunikationen.
Familiebehandling inden for den systemiske referenceramme fokuserer især på relationerne mellem
familiemedlemmerne, altså betragter familien som et system. Der lægges stor vægt på at identificere
og ændre interaktionsmønstre, der leder til problematisk alkoholbrug.
Familiebehandling inden for Minnesota-referencerammen lægger vægt på, at familiemedlemmerne
på en kærlig og accepterende måde adskiller sig selv fra alkoholmisbrugeren og erkender, at de ikke
har magt over dennes misbrug. I stedet søges støtte blandt andre pårørende til alkoholmisbrugere i
Al-Anon-netværket.
Fællestrækkene for familiebehandling er, at fokus ikke blot er på alkoholmisbrugeren, men også på
omgivelserne, dvs. familien. Dette gælder både i forhold til udvikling af strategier med henblik på
at ændre på selve misbruget, men også i forhold til oplevelsen af trivsel og sikring af en stabil
platform, der skal modvirke tilbagefald af misbruget. Et centralt fundament i dette, hvad enten der
er tale om den ene eller anden type familiebehandling er at skabe en fælles opfattelse af misbruget,
som familien kan samarbejde ud fra.
Alkoholbehandling – en medicinsk teknologivurdering 43