ALKOHOLBEHANDLING - Statens Institut for Folkesundhed

me, udskilles i nyrerne og har ikke noget afhængighedsskabende potentiale, ligesom der ikke synes
at være interaktion mellem gabapentin og alkohol. Bortset fra kasuistiske meddelelser om gavnlig
effekt af gabapentin til behandling af abstinenssymptomer (76-79), er der kun publiceret et lille
RCT, hvor gabapentin er undersøgt som adjuverende behandling til klometiazolbehandling (80).
Der var ikke nogen signifikant forskel på de, der fik gabapentin og de, der ikke fik det. Herudover
findes ingen kontrolleret evidens for effekt af gabapentin.
Evidensbaserede konklusioner Evidensniveau
Ingen signifikant effekt af antikonvulsiva på abstinenssymptomer sammenlignet med placebo 1a
Ingen signifikant effekt af antikonvulsiva på forekomst af abstinenskramper sammenlignet med placebo 1a
Ikke signifikant bedre effekt af antikonvulsiva på abstinenssymptomer sammenlignet med anden behandling 1b
Phenytoin har ikke effekt på abstinenssymptomer, men måske på forekomst af abstinenskramper som supplement til benzodiazepin 1b
Andre konklusioner
Kun få eksisterende studier og stor heterogenitet mellem studier
Gabapentin er potentielt interessant, men effekten er ikke undersøgt tilstrækkeligt
Manglende viden
Flere store velgennemførte studier af effekten af farmakologisk behandling på abstinenssyndromet er ønskelige
Studier med veldefinerede effektmål (ændring i abstinens-score, forekomst af kramper og delir, dødelighed og sygelighed) er ønskelige
Andre præparater til abstinensbehandling
Chlometiazol anvendes kun sjældent i Danmark, men er udbredt i Sverige (81). Clomethiazol er
bedre end placebo til at reducere abstinenssymptomer (9, 54), men i de få randomiserede studier,
hvor clomethiazol sammenlignes med benzodiazepiner, var der ikke signifikante forskelle. Dokumentationen
for effekt af clomethiazol er dog langt mindre end for benzodiazepiner.
Blandt neuroleptika er det promazin og klorpromazin, der er undersøgt, og selv om disse stoffer
har effekt på nogen abstinenssymptomer, viste en metaanalyse af 4 studier, at der var signifikant
dårligere effekt af disse fentiaziner sammenlignet med benzodiazepiner med abstinenskramper og
delirium som effektmål (bilag 10). Som nævnt ovenfor har Mayo-Smith et al. (54) nyligt foretaget
et systematisk review af effekten af farmakologisk behandling på delirium tremens. For de fleste
stoffers vedkommende var det ikke muligt at foretage metaanalyser, fordi der var for få studier/
inkluderede patienter, men for neuroleptikas vedkommende viste en metaanalyse af 5 studier, hvor
effekten af neuroleptika blev sammenlignet med effekten af sedativa inklusive benzodiazepiner, at
sedativa reducerede dødeligheden af delir signifikant med en RR på 6,6 (95% CI 1,2-34,7) eller en
NNT på 17. Det vil sige, at sedativ behandling af 17 patienter med delir forhindrer 1 dødsfald.
Neuroleptika, især haloperidol, har fået en ikke ubetydelig udbredelse til sedering af meget motorisk
urolige patienter, men bør i sådanne tilfælde anvendes sammen med anden abstinensbehandling.
I et nyligt multicenter RCT blev effekten af et fentiazinpræparat (cyamemazin) sammenlignet med
diazepam på 89 patienter, uden at man signifikante forskelle i effekten, vurderet på reduktion af
abstinenssymptomer (82).
Serum koncentrationen af magnesium er lav hos alkoholafhængige i nogen undersøgelser. I et RCT
fandt man ikke nogen gavnlig effekt af magnesium som adjuvans til benzodiazepinbehandling (83).
Som et kuriosum har alkohol også været anvendt til behandling af abstinenssymptomer, men er
selvfølgelig af mange årsager ikke hensigtsmæssigt.
b-blokkere har effekt på især de autonome symptomer, der er en del af abstinenssyndromet, men
der ikke er dokumentation for effekt på abstinenskramper (54, 56). Herudover har ét studie vist en
øget forekomst af delirium (84). Ved at give b-blokkere risikerer man at maskere mere alvorlige
abstinenssymptomer og umuliggøre anvendelse af de ovenfor nævnte scoreskemaer.
Clonidin, en a-adrenerg agonist, synes også at have effekt på abstinenssymptomer, mens der ikke
er dokumentation for forebyggende effekt på delir eller abstinenskramper (9).
Alkoholbehandling – en medicinsk teknologivurdering 32