Læs den her - Michail Michailovitj Bachtin

Fröken Julie
308
_____________________________________________________________
Den er funktionelt underordnet plottet og forfatterens ønske om personkarakteristik
(ibid., s. 7). Man kan også udtrykke det sådan, at
heltenes tale determineres af deres funktion i forhold til plotudvikling
eller udefrakommende personkarakteristik. Bachtin understreger
dog, at forfatterens intention eller holdning ikke trænger ind i
den objektiverede diskurs, hvorfor den lyder, som om den er en direkte
enkelstemmet diskurs, dvs. som en diskurs, der er direkte og
umedieret er relateret til dets referentielle objekt (ibid., s. 189-190). 315
Selv om Bachtin bruger heltens direkte tale som prototypisk eksempel
på en objektiveret repræsenteret diskurs, påpeger han imidlertid,
at graden af objektivering i en karakters repræsenterede tale kan variere,
og at den monologiske kontekst svækkes eller ødelægges i takt
med, at den direkte referentielle impuls i karakterernes ord intensiveres
og objektiveringen tilsvarende mindskes (ibid., s. 188 og 198-
199). 316 Derfor skelner Bachtin, som vi har set i analysen af Hjärnornas
kamp, også andetsteds i Dostojevskijbogen mellem på den ene side
den dialogiske teksts repræsentation af ”a directly signifying, fully
weighted semantic position”, af en diskurs med ”direct and unmediated
power to mean”, og på den anden side den monologiske litteratur,
hvor heltens diskurs blot tjener til at give et objektiveret og fikseret
billede af helten: “discourse as an element of his image, that is, it is
fully exhausted by functions of characterization and pragmatic deve-
315 Dette er også grunden til, at Jeans aristokratiske diskurs i starten af dramaet ikke
skal karakteriseres som objektiveret repræsenteret tale på trods af, at de franske
gloser ellers må siges at gøre hans diskurs ”characteristic, typical, colorful”, som
Bachtins karakteristik af den objektiverede eller repræsenterede diskurs lyder. Der
findes nemlig en klar parodisk eller ironisk accent heri, som gør, at disse replikker
må kategoriseres under type ’d’ af det, Bachtin kalder ”vari-directional doublevoiced
discourse”: ”Discourse of a character who is parodically represented” (ibid.,
s. 199. Jf. desuden 193-95). Den parodiske diskurs er dog ligeledes objektiverende,
da parodien så at sige foregår bag om ryggen på karakteren og derfor ikke giver
helten mulighed for at træde i et dialogisk forhold til den. Som vi har set, taler
Bachtin om, at den andens diskurs blot er et passivt redskab i den parodierende
forfatters hænder. Forskellen til den objektiverede repræsenterede diskurs er dog,
at forfatterens holdning trænger ind i diskursen og derved dialogiserer den for
læseren. To stemmer støder dialogisk sammen i diskursen. Der opstår en indre
dialog mellem heltens og forfatterens position.
316 Svækkelsen eller ødelæggelsen af den monologiske kontekst, af forfatterens
monologiserende position og funktion, medfører ikke blot en dialogisering af forholdet
mellem forfatter og helt, således at forstå at helten fremtræder som en autonom
og fri stemme på lige fod med forfatteren, men fører også til en øget dialogicitet
i forholdet mellem de repræsenterede karakterer, som nu fremtræder som fuldgyldige
semantiske autoriteter.