Del II - Foreningen Jysk Børneforsorg

enige om at afsende ansøgningen om overdragelsen af Handbjerg Pigehjem til fredehjemsagen –
vederlagsfrit. Lån og tilskud til ombygningen var allerede stillet i udsigt fra Socialministeriets side.
To selvstændige parter,
to afvigende holdninger
Alt syntes vurderet og klarlagt på bedste vis, da bestyrelsen igen samledes den 19. maj 1926, Denne
gang skete det på Missionshotellet i København, hvor deltagerne hurtigt blev præsenteret for to tilsendte
erklæringer fra professor Chr. Keller.
Fra Sølunds side havde man således siden åbningen overladt flere beboere til Kellers anstalt i
Brejning efter prøvetiden på hjemmet. Beboeren ”J.J.” nævnes direkte at være videreført herfra til
den oprettede kvindeafdeling på Sprogø, og de to jyske fredehjem, Sølund og Handbjerg, kom med
årene til at viderebringe adskillige kvinder til åndssvageanstalterne både i Ribe, Hald, Vodskov og
Brejning, men med overførslerne fulgte naturligvis også et større og større engagement i fredehjemsagens
videre udvikling fra åndsvageforsorgens og overlægernes side.
Tendensen var tydelig allerede inden Handbjerg Fredehjems åbning, idet overlæge Keller udtalte
sine betænkeligheder ved anvendelsen af Handbjerg Pigehjem til fredehjem. Årsagen var dels Hovgårdens
nære beliggenhed (indirekte forstået at muligheden for at erotiske udskejelser kunne opstå
mellem beboere og de ansatte karle), dels det lille jordtilliggende. Parterne havde på flere afgørende
punkter langt fra den samme holdning. F.eks. anbefalede Keller afsondringen af patienterne, som
isolationen på øerne, Livø og Sprogø, netop bød på, hvorimod vennerne bag fredehjemmene snarere
forsøgte sig med den større åbenhed/integration af beboerne i lokalsamfundet, dog fortrinsvis hos
IM-samfundene og gerne med et nært tilsyn fra det pågældende fredehjem.
Derfor var det forventet, da bestyrelsen valgte at ignorere/trodse Chr. Kellers indsigelser og fastholdt
sit andragende om overtagelsen af Handbjerg Pigehjem, som overinspektøren for opdragelsesanstalterne
også vedblivende anbefalede med henvisning til, at der aldrig tidligere havde været vanskeligheder
for pigehjemmet i ”den befrygtede retning”, som
Keller ellers antydede, lige så lidt som der gennem snart 13 år havde været sådanne ”problemer”
mht. institutionen Østergaard på Sjælland, der ellers lå placeret midt i landsbyen, Lille Karleby.
Alligevel lyttede bestyrelsen til professor Kellers forslag om fortrinsvis at søge anbragt de i erotisk
henseende mindst vanskelige piger og unge kvinder på Handbjerg Fredehjem.
Derefter havde bestyrelsen kun tilbage at finde den rette bestyrerinde til det nye hjem. Blandt
ansøgerne var man enige om at overlade stillingen til den 39-årige frk. Dagmar Jepsen, men først
skulle hun tilbringe et par måneder i ”lære” på Østergaard for at sætte sig ind i fredehjemsarbejdet.
Indvielsen i Handbjerg,
de spartanske forhold
Imens fortsatte ombygningen i Handbjerg planmæssigt, og inden sommeren var ovre, forelå de første
regninger for tømrer/snedkerarbejdet lydende på ca. 8.600 kr. elinstallationen ca. 5-600 kr., centralvarmen
4.500 kr., malerarbejdet godt 1.000 kr. og vandinstallationer 2.000 kr. – en samlet udgift
på godt 16.700 kr. Tilbage blev indkøbene af bohavet, og listerne afslører datidens spartanske indkøb.
Til monteringen af et enkelt pigeværelse blev der bestilt; en seng, et bord, en stol, en servante
samt et spejl, mens der til hver af de fem ansatte søstres værelser og gæsteværelset blev bevilget; en
divan, et bord, en træstol, en kurve-/søgræsstol, en knagerække samt et spejl.
__________________
77