Del II - Foreningen Jysk Børneforsorg

More documents

Recommendations

Info

Lægen ville orientere ministeriet om dagens drøftelse. Han mente samtidig, at sagen kunne ordnes således, at fredehjemmene antog en psykiater som konsulent for bestyrelsen - f.eks. dr. Larsen fra Brejning, idet tidligere omtalte fru Block-Hjorth ikke var decideret psykiater, men åndssvageuddannet. At Wildenskov netop foreslog en lokal ”Brejning-specialist” er nok ingen tilfældighed. Med dr. Larsen som konsulent ville anstalten kunne modtage megen intern viden om fredehjemsagens kvinder. Bestyrelsen forsvarede dog fortsat sin selvstændighed. Dette bemærkedes tydeligt i forbindelse med det ekstraordinære bestyrelsesmøde på Missionshotellet i Århus den 5. december 1929. Her var også fru Bodil Block-Hjorth tilstede, idet hun på dette tidspunkt havde fået overdraget tilsynet med alle fire fredehjem. Ledelsen havde altså ikke rettet sig efter Wildenskovs råd mht. ansættelsen af dr. Larsen fra Brejning. I stedet havde bestyrelsen nu modtaget en henstilling fra såvel overinspektionen for opdragelseshjemmene, Sundhedsstyrelsen som ministeriet. Denne gang gjaldt det ansættelsen af sygeplejeuddannet personale. Hertil måtte mødedeltagerne hævde, at man ikke ville forpligte sig til ansættelsen af sygeplejeuddannede medhjælpere på hjemmene, men skulle én sådan egnet person ansøge en ledig stilling, ville man selvfølgelig gerne antage hende. Om perioden 1925-31 konkluderede formanden J. Chr. Berthelsen i jubilæumsåret 1931: ”Men da vi i 1925 ansøgte Indenrigsministeriet om Statsanerkendelse navnlig for at sikre uformuende Piger og deres Forsørgere den Begunstigelse, som Fattiglovens § 61 giver aandssvage, sindssyge, døvstumme, blinde og Epileptikere, og da vi i 1928 ansøgte Sundhedsministeriet om forøget Driftstilskud i Anledning af Oprettelsen af vort 4. Fredehjem, saa maatte der føres mange og lange Forhandlinger gennem flere Aar for at faa klaret Begrebene, om Fredehjems Alumner kunde kaldes aandssvage eller Sinker, og hvilke Piger Fredehjem kunde og maatte tage imod. Det var ikke let at opnaa Enighed, nærmest fordi vort højt udviklede, moderne Aandssvagevæsen afgrænser de aandssvages og Sinkernes Gruppe noget anderledes, end vi populært gør det, idet vi lægger mere Vægt paa de praktiske og sociale Muligheder end paa Intelligensmaalinger.” 2 Ventetiden, vanskelig, lang og krævende Året 1929 ebbede ud, men allerede den 8. januar 1930 mødtes de implicerede parter. Forsamlingen talte for fredehjemmenes vedkommende: Berthelsen, Lauritzen og fru A. Neergaard, for overinspektionens, inspektør Skjerbæk og for åndssvageforsorgens Wildenskov. Drøftelserne, der hovedsagelig drejede sig om den fortsat udeblevne tilskudsordning, foregik på Missionshotellet i København, og atter benyttede repræsentanterne fra bestyrelsen lejligheden til at pointere kravet om selvstændighed. Man havde principielt intet mod et specialisttilsyn, særlig af en kvinde, ligesom man selvfølgelig ikke ville udsætte et sådant tilsyn for noget pres, men man ønskede alligevel ”rimelige” fastsatte grænser indenfor hvilke, bestyrelsen kunne bevare selvstændigheden og dermed undgå yderligere tilsyn af andre åndssvageeksperter. Desuden blev Wildenskov direkte spurgt, om der virkelig fandtes nogen ministeriel skrivelse med krav om, at fredehjemmenes klientel skulle begrænses til sinker efter videnskabelig definition. __________________ 99
Dette var åbenbart ikke tilfældet, hvorfor man fra bestyrelsens side mente, at Wildenskovs skrivelser til ministeriet om sagen måske var lidt for tendentiøse, og fastsættelsen af intelligensgrænsen, IK 75, for beboere syntes ganske uberettiget både af praktiske og saglige grunde. Ved en senere forhandling hos kontorchef Fenger i ministeriet enedes man imidlertid om grænsen IK 65 nedad og ingen grænse opad, dvs. ti IK mindre end Wildenskovs oprindelige krav. På mødet med Fenger enedes man tillige om et årligt statstilskud til fredehjemsagen ydet pr. alumne – alene ydet på basis af den sagkyndige læges særlige indberetning og regnet fra det tidspunkt, hvor den nye tilskudsordning trådte i kraft. I tiden efter mødet med Fenger førtes en længere meningsudveksling mellem Wildenskov og Berthelsen. Parterne skulle i fællesskab forsøge at udfærdige nye regler for optagelsen, der efterfølgende skulle have ministeriets godkendelse. Resultatet blev, at Berthelsen og resten af bestyrelsen tiltrådte følgende fem paragraffer: ”§ 1: Fredehjemmene er beregnet for ikke fuldt normale Kvinder, hvis Tilstand og Forhold ikke kræver Anbringelse paa Aandssvageanstalter, Sindssygeanstalter eller Psykopathjem, og hvis Intelligensqvotient ligger omkring 75 med en Margin nedad, dog ikke udover 65, bestemt a.m. Brejning <strong>II</strong>. § 2: Fredehjemmene forpligter sig til at antage en af Socialministeriet godkendt sagkyndig Læge, uden hvis Godkendelse ingen Indlæggelse i Fredehjem maa finde Sted § 3: Den fornævnte Læge skal mindst 2 Gange aarligt aflægge Besøg i hvert Hjem, for der at undersøge Pigernes Forhold. Han skal henlede Bestyrelsens Opmærksomhed paa de Piger, som ikke længere har deres rette Plads i Hjemmet og derfor bør fjernes derfra, for at anbringes i det frie Liv, eventuelt i familiepleje, eller overflyttes til Aandssvageanstalt eller Psykopathjem. Aarligt skal nævnte Læge til Socialministeriet indsende en samlet Bedømmelse af de i Aarets Løb indkomne Piger. § 4: Under Forudsætning af, at ovenstaaende regler iagttages, ydes der Hjemmene et Statstilskud beregnet med 400 Kr. aarlig pr. Elev indenfor det af Socialministeriet godkendte Pladsantal paa hvert enkelt Hjem. § 5: For tidligere anbragte Alumner – anbragte før Tilskudsordningen træder i Kraft – ydes lignende Statstilskud, selv om deres Intelligensqvotient er lavere end ovenfor angivet, med mindre den sagkyndige Læge anbefaler Overførelse til Aandssvageanstalt, og Pladsforholdene der tillader det.” 3 Det fremgår tydeligt, at den tilsynsførende læge fremover ville få store beføjelser. Derfor var det heller ikke ligegyldigt, hverken for bestyrelsen eller lægerne, hvem der tildeltes pladsen. Der omtales i forhandlingsprotokollen en mulig mandlig læge, men fra bestyrelsens side var sagen klar. Ledelsen fastholdt, at stillingen som sagkyndig læge fortsat burde tilfalde fru Bodil Block-Hjorth i Ringsted under forudsætning af, at den anbefalede tilskudsordning trådte i kraft og således, at statstilskuddet blev fastsat som af lægerne ifølge skrivelserne af 14. og 20. august 1929 – dvs. til 400 kr. årlig pr. alumne. Efter at have modtaget bestyrelsens følgeskrivelse, sendte ministeriet denne videre til overvejelse hos de tre læger: Keller, Wildenskov og Norrild. Derpå gik behandlingen af sagen i stå. Bestyrelsen forventede, at det forøgede statstilskud ville træde i kraft pr. 1. april 1930 på grundlag af de nye tilsynsregler, bestyrelsen havde accepteret på årsmødet d. 19. marts 1930, men sådan gik det ikke. Så længe der ikke forelå meddelelse om et forøget statstilskud, kunne Berthelsen heller ikke indgå den endelige aftale med fru Block-Hjorth om at overtage det særlige tilsyn med fredehjemmenes beboere. Dr. Johannes Hoff havde en tid fungeret som bestyrelsens lægekyndige medlem, men også ham måtte man undvære, idet forstanderjobbet hjemme på Diakonhøjskolen krævede al hans tid. Desuden svigtede Hoffs helbred mere og mere. Derfor ventede Berthelsen utålmodigt på, at fru Block-Hjorth kunne overtage hvervet, så snart tilskudsordningen gik i orden. __________________ 100
Page 1 and 2: Lad os frede om disse piger Del II
Page 3 and 4: Det var også i håbet om, at indt
Page 5 and 6: kontakten mellem parterne i 1918 fo
Page 7 and 8: Optimismen stiger atter efter tilsk
Page 9 and 10: Sølund, vævestuen, ca. 1950’ern
Page 11 and 12: Østergaard, behovet for annekset v
Page 13 and 14: Om fredehjemmet i Handbjerg forlyde
Page 15 and 16: __________________ 78
Page 17 and 18: Umiddelbart en stor lighed i tildel
Page 19 and 20: ønskede kommission ang. foranstalt
Page 21 and 22: Østergaard (her med tilbygningen,
Page 23 and 24: og med særlig vægt på: At der ku
Page 25 and 26: Dette skete med købet af afdøde v
Page 27 and 28: lige Skole- og Ungdomshjem for Pige
Page 29 and 30: Med gunstigt prisniveau følger ber
Page 31 and 32: De to overlæger så med bekymrede
Page 33 and 34: foreningen i hovedstaden havde måt
Page 35: Personalet, krav og henstillinger f
Page 39 and 40: Bestyrelsesmedlem, læge og forstan
Page 41 and 42: Dagen efter, den 26. april, begav a
Page 43 and 44: Annekset, Lille Karleby I 1933 blev
Page 45 and 46: sterielt valgt medlem i kredsen ell
Page 47 and 48: ”Lettere åndssvage”, her menes
Page 49 and 50: Hustugtprotokollerne afslører usta
Page 51 and 52: Eks. III: Pige nr. 142 ankomst 4. j
Page 53 and 54: Antallet af Fredehjem steg således
Page 55 and 56: Men støtten i form af høstofre og
Page 57 and 58: på det sydfynske Ølstedgaard, et
Page 59: Jubilæumsfesten, traditionsrig og

Del II - Foreningen Jysk Børneforsorg

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?