Del II - Foreningen Jysk Børneforsorg

Krigens triste følger,
nyt hjem overvejes
De ansattes organisering,
krigens opsving
Igennem de første år klarede fredehjemmenes personale sig med meget beskedne lønninger, ganske
som søstrene på Skovtoftehjemmene. Hvor bestyrerinden på Østergaard således i starten blev aflønnet
med 40 kr./md. og søstrene modtog 22 kr./md. blev forstanderindens løn i 1919 fastsat til 1.200
kr. årlig, søstrenes løn noget mindre – nemlig 720 kr. I en periode ydedes tillige et dyrtidstillæg,
ligesom de ansatte fra 1931 begyndte at blive indmeldt i ”Pensionskassen for Børnesagens Arbejdere”.
Præmien deltes ligeligt mellem bestyrelsen og den pensionsforsikrede.
Men med det stigende ansvar og det voksende antal privatdrevne fredehjem rundt om i landet
voksede også antallet af medarbejdere, hvilket resulterede i dannelsen af ”Foreningen af Medarbejderne
ved Fredehjemmene”. En fusion med ”Foreningen for Medarbejdere ved Skole- og Ungdomshjem”
var da til drøftelse på denne forenings afholdte årsmøde den 12-13. oktober 1940 på
Kvindehjælpens Husholdningsskole i Viborg. 1
Her gjorde lærerinden, frk. Agnete Voss, fra Hylleholt Fredehjem rede for fredehjemmenes arbejde.
Frk. Voss kunne bl.a. oplyse forsamlingen, at der på dette tidspunkt eksisterede syv fredehjem
– alle anerkendte af Socialministeriet. Hjemmene havde klienterne boende indtil de fyldte 21
år. Dog lå elevmaterialet intelligensmæssigt under ungdomshjemmenes, idet fredehjemmenes opgave
var at aflaste ungdomshjemmene for sinker. Opholdet på f.eks. Hylleholt Fredehjem var den sidste
chance de unge fik, før de enten gik videre ud i livet eller endte på en åndssvageanstalt.
Generelt var uddannelsen af de sociale medarbejdere taget til, hvorfor også fredehjemmenes ansatte
burde have en god uddannelse pga. det vanskelige elevmateriale, personalet til daglig arbejdede
med. Det var også en væsentlig grund til, at frk. Agnete Voss i 1940 appellerede til en godkendelse
af fusionen med ”Foreningen for Medarbejdere ved Skole- og Ungdomshjem”
Flere delegerede støttede straks tanken, hvorefter de forsamlede på formandens (snedkeren på
Bøgildgaard Statsungdomshjem, N.E. Legind Hansen) anbefaling blev enige om en sammenlægning.
Samtidig ændredes ”Foreningen for Medarbejdere ved Skole- og Ungdomshjems” hidtidige
formålsparagraf til fremover at gælde for såvel statsanerkendte skole- og ungdomshjem - som fredehjem.
Antallet af fredehjem steg hurtigt til ni, hvilket dog blot svarede til 1-2 % af landets samlede
antal institutioner (772) til værn for børn og unge. 2 Hertil kan tilføjes få andre kendte hjem i anden
sammenhæng, men dette ændrer intet ved det forholdsvis lave procenttal:
De nævnte ni hjem i 1940 var:
Hillerød Fredehjem, Hylleholt Fredehjem, Kirkedal, Karoline Amaliehus, Holmstrupgaard,
Skarridshus, Bakkebo, Thorslunde og Kjærgaard. Hertil kan tilføjes de tre andre fra denne undersøgelse
kendte: Østergaard, Sølund, og Handbjerg, foruden Nyborg Fredehjem, Grøngrøft,
Snepsgaard, Udby, Gunslev, Holt Bjerg, Gelsted samt Sønderborg Fredehjem.
__________________
115