Del II - Foreningen Jysk Børneforsorg

More documents

Recommendations

Info

nerne helt i front mht. sterilisationslovgivningen og racehygiejnen, men tilsammen blev disse lande og kantonen forbilleder for initiativerne i resten af Europa. Således skriver historiker Lene Koch i ”Ugeskrift for Læger” (2000): ”Med sterilisationsloven fra 1929, som indebar lovliggørelse af frivillig sterilisation, havde Danmark erobret en ledende plads i den internationale eugenik. Kun en lille svejtsisk kanton kom Danmark i forkøbet som Europas pioner på sterilisationsområdet. Det endnu ikke nazistiske Tyskland så beundrende til”. 4 Ret så tankevækkende ord. Herhjemme blev det således til vedtagelsen af et ret så omfattende eugenisk lovkompleks i årene 1929-38 omfattende først sterilisationslovgivning siden ægteskabslovgivning og abortlovgivning. Perioden indenfor dansk socialhistorie, der af Claus Øgendahl benævnes: ”Det sorte kapitel”. 5 Såvel sterilisationslovens frivillighedsprincip som den kendsgerning, at loven var en 5-årig forsøgslov gjorde, at anstaltslægerne i de første år gik varsomt frem mht. antallet af gennemførte indgreb. Modstandernes antal skulle helst ikke stige pga. beskyldninger om lægernes overdrevne og fejlagtige praksis. Alligevel nåede Justitsministeriet efter åndssvageanstalternes ønske at tillade 94 sterilisationer i årene 1929-34, hvoraf 88 blev gennemført. Den steriliserede kunne herefter udskrives fra anstalten, hvorfra der normalt ytredes tilfredshed med indgrebet. Flere fagfolk var dog langtfra tilfredse med denne varsomme fremfærd. Dette gjaldt bl.a. professor Chr. Keller og daværende reservelæge H.O. Wildenskov i Brejning. Wildenskov efterfulgte Keller som chef for Brejning-anstalten i 1932, og én af de største mangler i lovteksten for Wildenskov var, at ikke anstaltanbragte åndssvage, ikke hørte under loven. Lovens frivillighedspricip gav heller ikke en tilfredsstillende racehygiejnisk effekt, ligesom han gerne så ægteskabslovgivningen yderligere skærpet. Beboerne testes, hensigten med besøget Østergaard, ”Piger foran Fredehjemmet” (Foto: Lejrearkiverne) __________________ 93
De to overlæger så med bekymrede blikke på udviklingen, især da antallet af oprettede fredehjem var stigende, og allerede omkring det fremsatte sterilisationsforslag i oktober 1928 fandt lægerne det nødvendigt at besøge og intelligensteste Sølunds og Østergaards beboere. Dette skete ud fra ønsket om at påvise, indgrebene var nødvendige også for andre end lige anstalternes klientel, hvilket naturligvis forstærkede ønsket om, at det var udpegede læger fra anstalterne, der havde det overordnede tilsyn med fredehjemmene. Lægerne var tydeligt af den mening, at der blandt fredehjemmenes beboere befandt sig ikke så få, som i virkeligheden burde høre til anstalternes klientel og dermed også høre ind under den kommende sterilisationslov. Lægerne henviste først og fremmest til uklarheden i bestyrelsens regler for optagelse og ophold på fredehjemmene: ”Fredehjem antager sig ulykkeligt stillede, ikke fuldt normale, voksne Kvinder, som ikke rettelig hører hjemme andre Steder. Aandssvage og Sindssyge, som hører hjemme på Aandssvage- og Sindssygeanstalter, modtages ikke, saa lidt som normale faldne eller vanskelige Kvinder, der hører hjemme paa Redningshjem og Opdragelsesanstalter. Men ”Fredehjem” er bestemt for voksne Sinker, evnesvage, holdningsløse, sjælssløve, villiesyge, aandeligt uudviklede Personer og Særlinge, som ikke kan skøtte sig selv, og som vanskeligt kan være hjemme eller anbringes i privat Tjeneste eller paa Fattiggaardene, særlig da i de Aar, da Barnefødsel kan ventes. Det er saadanne, der gerne gaar som Skumpelskud, og som ofte dels af egen ustyrlig Drift, dels af Mangel paa Ansvarsfølelse og Modstandskraft saa let forføres, men som aldrig burde sætte Børn i Verden, fordi de ikke kan tage sig af deres egne Børn, og fordi Afkommet hyppigt vil blive en Række af Svæklinge, Særlinge eller stakkels unormale Mennesker med mange slette Tilbøjeligheder.” Efter gennemlæsningen af disse regler var lægerne efter sigende i vildrede mht. fredehjemmenes klassificering af patienterne. Åndssvage og sindssyge udelukkedes i første afsnit. Umiddelbart efter karakteriseredes beboerne som voksne sinker, evnesvage, holdningsløse, sjælssløve, viljesyge, åndeligt uudviklede personer, som ikke kunne passe på (skøtte) sig selv, ofte lidende af ustyrlig drift, mangel på ansvarsfølelse og modstandskraft, en skildring, der for Wildenskov og Keller ret udtømmende passede på åndssvage. De to overlæger skabte dermed en sådan vildrede, at fredehjemsbestyrelsen i 1928 gav H.O. Wildenskov tilladelse til, på initiativ af Keller, at aflægge besøg på hhv. Sølund og Østergaard, tydeligvis med det sigte at bevise det rigtige i, at beboerne snarere burde være anstaltanbragte. Intelligenstestene skulle klarlægge dette, og således gik det til, at Wildenskov i 1928 først aflagde besøg på Sølund for at intelligensteste hjemmets daværende 20 piger/kvinder. Hertil anvendte Wildenskov ifølge egne oplysninger ”den Kellerske Anstalts Binet-Simons Skemata” 6 – for herefter at tilføje de nærmere detaljerede ændringer i forløbet. Ingen skulle tydeligvis kunne komme senere og anfægte lægens videnskabelige konklusion, idet han yderligere tilføjede: ”Til Sætningsdannelse af 3 opgivne Ord har jeg i Stedet for ”Vejle, Fjorden, Penge”, som forekommer mig for vanskelig, anvendt Ordene ”Drengen, Hunden, Benet” samt ”Manden, Vognen, Byen”, men kræver til Gengæld begge Anvendelser. Aldersudregningen er foretaget under 12 Aar efter Binet-Simon, over 12 Aar efter Terman. Er Intelligensalderen = 10 aar eller over, har jeg tillige anvendt Gregors Definitionsmethode. Til hver Elev har jeg desuden taget et Uddrag af Hjemmets Journal.” 7 Siden gik turen til Østergaard og testningen af hjemmets 21 beboere. Hér måtte en patient dog helt opgives pga. trods, mens en anden og ældre, benævnt ”privilegeret”, beboer nægtede at udtale sig. De 19 resterende beboere deltog imidlertid. __________________ 94
Page 1 and 2: Lad os frede om disse piger Del II
Page 3 and 4: Det var også i håbet om, at indt
Page 5 and 6: kontakten mellem parterne i 1918 fo
Page 7 and 8: Optimismen stiger atter efter tilsk
Page 9 and 10: Sølund, vævestuen, ca. 1950’ern
Page 11 and 12: Østergaard, behovet for annekset v
Page 13 and 14: Om fredehjemmet i Handbjerg forlyde
Page 15 and 16: __________________ 78
Page 17 and 18: Umiddelbart en stor lighed i tildel
Page 19 and 20: ønskede kommission ang. foranstalt
Page 21 and 22: Østergaard (her med tilbygningen,
Page 23 and 24: og med særlig vægt på: At der ku
Page 25 and 26: Dette skete med købet af afdøde v
Page 27 and 28: lige Skole- og Ungdomshjem for Pige
Page 29: Med gunstigt prisniveau følger ber
Page 33 and 34: foreningen i hovedstaden havde måt
Page 35 and 36: Personalet, krav og henstillinger f
Page 37 and 38: Dette var åbenbart ikke tilfældet
Page 39 and 40: Bestyrelsesmedlem, læge og forstan
Page 41 and 42: Dagen efter, den 26. april, begav a
Page 43 and 44: Annekset, Lille Karleby I 1933 blev
Page 45 and 46: sterielt valgt medlem i kredsen ell
Page 47 and 48: ”Lettere åndssvage”, her menes
Page 49 and 50: Hustugtprotokollerne afslører usta
Page 51 and 52: Eks. III: Pige nr. 142 ankomst 4. j
Page 53 and 54: Antallet af Fredehjem steg således
Page 55 and 56: Men støtten i form af høstofre og
Page 57 and 58: på det sydfynske Ølstedgaard, et
Page 59: Jubilæumsfesten, traditionsrig og

Del II - Foreningen Jysk Børneforsorg

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?