Del II - Foreningen Jysk Børneforsorg

på det sydfynske Ølstedgaard, et såkaldt ”Husholdnings-Fredehjem”, men Socialministeriet havde
ikke kunnet få bevilget det fornødne statstilskud på 172.500 kr.
Helt anderledes positivt var det gået i Sønderborg. Her var det lykkedes at få oprettet et nyt statsfredehjem
for unge sinker på Askovhus.
Bestyrelsen var således udmærket orienteret om det stigende behov for flere fredehjemspladser,
hvorfor bestyrelsen også reagerede med tanken om det femte hjem, hvis ikke konkurrenterne helt
skulle hægte bestyrelsen af. Flere seriøse tilbud var derfor under overvejelse bl.a. i slutningen af
1945 med overtagelsen af hvilehjemmet ”Fredensbo” ved Mørke, men samtlige udvidelsesplaner
måtte efterhånden skrinlægges pga. den akutte materialemangel. Bestyrelsen måtte altså slå sig til
tåls med at udføre de mest nødvendige reparationer på deres i forvejen fire hjem. Også planen om
annekset ved Sølund, ja selv opførelsen af udhuset med tørrerum på Handbjerg blev henlagt – foreløbig.
Dog, kunne ledelsen ikke købe nyt, kunne den måske opkøbe? Og, hvorfor ikke en konkurrent,
da muligheden viste sig i september 1947 i forbindelse med ejendommen ”Karoline Amalielund”
nær Gudme. Samtidig overvejedes købet af en ekstra tønde land til Handbjerg – pris 5.000 kr., men
også disse planer blev skrinlagt.
Måske heldigt nok, idet der i november 1949 i stedet meldtes om begyndende ledig kapacitet på
Sølund.
Steriliseringen fortsætter,
også efter krigen
Den stigende tendens til usædelighed under krigen gav ikke overraskende sterilisationens tilhængere
vind i sejlene, og i 1943 opstod da også tanken om at lade Sølund eller Handbjerg blive et ”overgangshjem”
for disse piger, et direkte benævnt ”sterilisationshjem”. Selve indgrebet på pigen/kvinden
skulle foregå på åndssvageanstalten for derefter at sende vedkommende tilbage på fredehjemmet,
hvorfra den senere udsendelse skulle ske til enten job eller plejefamilie.
Tanken om et sådant sterilisationshjem blev dog ganske forkastet af bestyrelsen på mødet den
30. september 1943. Mødet blev afholdt på Østergaard i forbindelse med hjemmets 30 års dag. Bestyrelsen
kunne på ingen måde tiltræde forslaget om at lade ét af dens jyske hjem agere som
et”overgangshjem”, således at bestyrelsen selv sammen med personalet måtte være med til at anbefale
og tilskynde nogen til at lade fortage den efter medlemmernes opfattelse så tvivlsomme sterilisation,
idet man frygtede for, at sterilisationen kunne være et farligt indgreb i Guds skaberordning
og bl.a. give anledning til voksende uterlighed med smittefare og anden elendighed. I stedet mente
man, at enten et forlænget ophold på fredehjemmet eller et andet passende sted for en del af pigerne
turde være mere humant, samfundsnyttigt og kristeligt forsvarligt.
Trods den klare afvisning fortsatte åndssvagevæsenets fokusering på både Sølund og Handbjerg i
årene fremover. Dette ses bl.a. i overlæge Wads, Vodskov, skrivelse af 7. juni 1950, dvs. næsten
syv år senere. I brevet fremsatte Wad tanken om at afhænde Sølund til åndssvagevæsenet, hvortil
bestyrelsen besluttede at se tiden an, idet der på dette tidspunkt var udsigt til, at hele åndssvagevæsenet
om godt ½ år ville blive organiseret som et samlet direktorat - et såkaldt ”Forsorgsdirektorat”.
Der gik herefter næsten et år inden emnet sterilisation atter blev debatteret på bestyrelsesmøderne.
Dette skete i forbindelse med aflæggelsen af beretningen for 1950-51 på årsmødet den 29. maj
1951. Under overskriften ”Vore Fredehjems fremtid” diskuterede de forsamlede, hvorvidt man
skulle acceptere, at de kvinder åndssvagevæsenet forlangte steriliserede, kunne blive dette uden at
blive overført til anstalterne og således, at fredehjemmene blev dem, der efter indgrebet anbragte
kvinderne i pladser, sådan at forbindelsen med dem kunne bevares.
__________________
120