Del II - Foreningen Jysk Børneforsorg
Del II - Foreningen Jysk Børneforsorg
Del II - Foreningen Jysk Børneforsorg
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Det større antal tvangsfjernede børn og unge fra hjemmet i løbet af krigen blev således ikke nogen<br />
økonomisk gevinst for bestyrelsens fire fredehjem. Formuen dalede, mens priserne på de daglige<br />
fornødenheder steg. Desuden voksede arbejdet og bekymringerne for de ansatte, især på Holmstrupgaard<br />
i Brabrand, bestyrelsens senest erhvervede hjem, der nu arbejdede tæt sammen med<br />
<strong>Børneforsorg</strong>en.<br />
Usædeligheden florerer,<br />
rømningerne tiltager<br />
Som Holger Horsten bemærker i ”<strong>Børneforsorg</strong>en i Danmark” (1948) faldt antallet af børn og unge<br />
anbragt udenfor hjemmet igen efter besættelsen. Dette gjaldt navnlig for de større pigers vedkommende.<br />
Tilstedeværelsen af de tyske soldater har haft deres del af skylden for pigernes voksende tvangsfjernelser.<br />
Dette bemærkes tydeligt under læsningen af Holmstrupgaards bevarede hustugtsprotokoller.<br />
Her henvises ved pigernes anbringelse i flere tilfælde direkte til pigernes usædelighed med<br />
tyske militærpersoner, eks.:<br />
Pige nr. 104 ”Løb med tyske soldater”.<br />
” nr. 112 ”Pige og moder sigtet af den tyske værnemagt for strafbar samkvem med tyske<br />
soldater”.<br />
” nr. 145 ”På vej til prostitution (tyske soldater)”.<br />
” nr. 148 ”Lever med tyske soldater”.<br />
Samtidig steg antallet af rømninger fra Holmstrupgaard.<br />
Også i bestyrelsens forhandlingsprotokol 1943-51 omtales den stigende usædelighed. Dette gør<br />
sig bl.a. gældende under mødet på Holmstrupgaard den 9. maj 1944, hvor forholdene på stedet var<br />
til debat. Alle var enige om, at tilgangen af de mange vanskelige og misbrugte piger navnlig skyldtes<br />
de sørgelige moralske forhold i tiden, og anbringelsen af disse psykopatiske piger betød, at<br />
mange af dem efter kort tid atter måtte fjernes fra Holmstrupgaard. Da årsberetningen 1944-45 senere<br />
blev aflagt på Handbjerg Fredehjem den 10. november 1944, blev emnet da heller ikke udeladt.<br />
Tilgangen af piger havde været ”rigelig”, hvilket var helt i tråd med Holger Hansens udsagn, at<br />
et voksende antal børn og unge blev tvangsfjernet fra hjemmet under krigen. Desværre syntes man<br />
fra ”visse sider” at være inde på at henvise særligt vanskelige piger til bestyrelsens fire hjem, hvilket<br />
havde resulteret i ”mange pinlige rømninger” og stadige indsigelser mod overinspektionens<br />
fremgangsmåde, men som det også fremgår, havde både overinspektionen for <strong>Børneforsorg</strong>en og<br />
åndssvageforsorgen fortsat svært ved at skaffe plads til tidens mange ”forvildede” og ”defekte” unge<br />
mennesker, hvorfor bestyrelsens oprettede byggefond da også tilskyndede til, at man var på udkig<br />
efter enten en passende ejendom/egnet byggegrund til et kommende femte fredehjem. Eller<br />
kunne der måske i stedet blive tale om oprettelsen af et nyt anneks for ældre piger/kvinder i nærheden<br />
af Sølund – i lighed med det eksisterende anneks i Lille Karleby? Ideen var fremme.<br />
At der virkelig var behov for flere fredehjem understreges af beretningen, dateret september<br />
1943. Heri fortælles om overinspektionens mislykkede planer vedr. etableringen af et nyt fredehjem<br />
__________________<br />
119
Change language