Del II - Foreningen Jysk Børneforsorg

Det var også i håbet om, at indtægterne ville vokse, da trykningen af prospektkortene blev sat i
værk. De udsendte kort, naturligvis med Sølund som motiv, skulle sælges gennem IM-samfundene,
men Thora Esche gjorde indsigelse. Kortene var for det første trykt og fordelt, uden hun havde set
dem først, endsige selv havde signeret dem. Det viste sig senere, at projektet i virkeligheden var
arkitektens påfund. Ikke mindre end 25.000 kort 1 var trykt, der ved salg for 10 øre stykket gerne
skulle indbringe en pæn sum penge til sagen. Imidlertid havde kasserer Henrik Hansen egenhændigt
sendt kortene ud til landets menighedsråd og ikke som oprindelig planlagt til menighedssamfundene
til Esches store fortrydelse. Det var uheldigt, men tilsyneladende endte uoverensstemmelsen i al
fordragelighed, da bestyrelsen valgte at takke Hansen for sit store arbejde – og i øvrigt mente flere,
at man dog måtte give forretningsudvalgets medlemmer en vis handlefrihed.
Alligevel, trods den ihærdige indsats på mange fronter, lykkedes det ikke at undgå de røde tal på
bundlinien ved dette års slutning. De samlede indtægter på 89.363,65 kr. stod fortsat ikke mål med
udgifterne, der lød på 92.435,23 kr.– men underskuddet blev holdt på godt 3.000 kr.
Nye indtægtskilder var derfor også under overvejelse i løbet af 1920. Det gjaldt bl.a. spørgsmålet
om, hvordan man bedst kunne beskæftige og ophjælpe de småtbegavede og vanskelige piger, som
dog sad inde med ”en hel del” arbejdskraft og muligheder for at kunne gøre nogen gavn. I den forbindelse
måtte forpagteren på Sølund heller ikke længere gøre brug af beboerne til forefaldende
mark- og staldarbejde uden at betale hjemmet og beboeren en samlet dagløn på 3 kr. Valgte forpagteren
at købe sig til den ekstra hjælp, måtte han sørge for, at kvinderne fik deres rette kost på hjemmet
til de fastsatte spisetider.
Østergaard, køkken og vaskeri. I midten pigen Grethe.
(Foto: Lejrearkiverne)
__________________
66