Del II - Foreningen Jysk Børneforsorg

Holmstrupgaard,
”kopieringen” tiltager
Annekset udskydes,
anerkendelsen fravælges
Alt imens forsøgsperioden gik i gang fortsatte drøftelserne om oprettelsen af annekset i Lille Karleby.
Det var stadig forstanderinden, frk. Marie Jørgensens store ønske at få opført bygningen nær
Østergaard, og allerede på bestyrelsesmødet den 31. maj 1927 i Lille Karleby vedtog ledelsen at
købe en grund, hvorefter fru A. Neergaard under det næste møde på Sølund den 1. september meddelte,
at hun også havde besluttet sig for at støtte projektet økonomisk med 10.000 kr. samt diverse
bohave/udstyr.
Det kommende anneks skulle i så fald have plads til 12-13 kvinder og indeholdende visse forbedringer
til supplering af Østergaards faciliteter. I ledelsen var der samtidig enighed om, at der i
annekset bl.a. skulle være badeværelse, centralvarme, elektrisk lys, to trapper op til 1-salen. Hertil
kom tilfredsstillende kloakforhold, gode garderobeforhold samt et redskabsrum, og som noget ganske
nyt arbejdede man også med planer om tre værelser så store, at der på hvert kunne bo to ældre
kvinder.
Desuden burde det kommende anneks give plads til en god og gerne meget rummelig tørrestue
til vasketøjet fra Østergaards vaskeri. Som på både Sølund og Handbjerg havde man mht. Østergaard
tidligt truffet bestemmelse om vaskeriets oprettelse. Vaskerierne var et tiltrængt supplement
til fredehjemmenes indtægter og vigtige i forbindelse med beskæftigelsen og den generelle bedømmelse
af kvinderne.
Vaskeritanken var på ingen måde ny. Thora Esche fortæller allerede i sine erindringer vedr. arbejdsplanen
fra 1882 om Magdalenehjemmets fremmedstrygeri og fremmedvaskeri: ”Det fremgaar
af ovenstaaende, at her foreligger en bestemt Arbejdsplan Ifølge hvilken den enkelte af vore unge
Elever uden selv at vide det, gradvis udvikledes, og, som vore Unge selv med Forundring ofte har
sagt, endte med at blive dygtige Kvinder.” 1
Fredehjemssagen kopierede på væsentlige punkter Magdalenehjemmets liv og virke. Det gælder
mht. søsterbetegnelsen, lønningerne og nu også vaskeritanken, hvilket ikke er overraskende. De to
parter havde meget tilfælles bl.a. følgende ord igen fremført af Thora Esche. Ordene passer til Magdalenehjemmets
indsats, men i sandhed også til fredehjemsagen: ”Vor Opgave har været at hjælpe
dem (kvinderne, red.) til gennem Guds Ords Forkyndelse, Salmer, aandelige Sange og hele vor
Omgængelse; at finde sig selv tillige lade sig finde Jesus, vor velsignede Frelser; men saa tillige
lade dem møde Livet saa lyst, rigt og skønt som muligt, saa at de kunne tabe Lysten til det onde og
faa sand Hjertetrang til at høre Jesus til for Tid og Evighed.” 2
Med den planlagte rummelige tørrestue var det tydeligt, at bestyrelsen ønskede de bedste betingelser
for Østergaards vaskeridrift, som søster Bodil så dygtigt oparbejdede. Fredehjemmet Østergaard
vaskede for egnens beboere og modtog store sendinger fint vasketøj fra hovedstadens herskabshjem.
Kvinderne var eksperter i stivningen af kravebryster til kjolesæt og smokinger. Man
havde allerede i 1918 set sig nødsaget til at opføre en mindre tilbygning ved hovedbygningens østgavl,
og forholdene var blevet yderligere forbedret med indlæggelsen af elektrisk lys i 1925. Dermed
var også grundlaget for mekaniseringen og stordriften fremover til stede.
__________________
83