Del II - Foreningen Jysk Børneforsorg

More documents

Recommendations

Info

selvstændighed,. Desuden fandt ministeriet det tilstrækkeligt, at bestyrelsens valgte læge fungerede som hidtil. Bestyrelsen udtalte tilfredshed med den årlige tildeling frem for at modtage et tilskud pr. alumne, som det var tilfældet mht. åndssvageanstalterne. Altså havde ministeriet ikke godtaget alle Kellers ønsker. Anbefalingen af statsstøtte havde nok fået Kellers velsignelse, men det lægelige tilsyn kom ikke anstalterne i hænde. Tilsynet fortsatte med at hvile på de af fredehjemmenes udpegede læger, ligesom tilskudsmåden nu også afveg fra åndssvageanstalternes. Professor Keller kunne umuligt være helt tilfreds med resultatet. Han havde stadig ingen indflydelse på selve ”sorteringen” af fredehjemspigerne. Keller stillede herefter (jf. skrivelsen af 14. juli 1921) fredehjemmenes bestyrelse et direkte forslag om et samarbejde mellem hjemmene og åndssvageforsorgen. Dette skete efter tilskyndelse fra undervisningsminister Appel, og bestyrelsen forhandlede efterfølgende med Keller. Kontakten foregik både mundtligt og skriftligt, men resultatet forblev negativt, idet bestyrelsen udtalte, at den ikke turde binde sig til noget vedtægtsmæssigt samarbejde med åndssvageanstalterne. Ledelsen ønskede som hidtil, at arbejdet på dens to hjem blev betragtet som et stykke selvstændigt menighedsarbejde med fuld handlefrihed i overensstemmelse med de vedtagne regler, og fabrikant Henrik Hansen skulle ved førstkommende lejlighed meddele Keller denne beslutning i spørgsmålet om samarbejde. Alligevel stoppede Chr. Keller ikke sin interesse for at sikre sig ”en større andel” af fredehjemmenes beboere. Flere gange var hans tanker og forslag blevet fravalgt, men takket være de bevarede forhandlingsbøger kan det ses, at han stadig forsøgte at øge åndssvageforsorgens indflydelse. På forretningsudvalgsmødet den 14. september 1921 billigede udvalgsmedlemmerne således den af professor Keller accepterede tilføjelse til reglerne for optagelse og ophold på fredehjem. Ordlyden skulle herefter være: ”Efter nogle Aars Ophold og Uddannelse paa Fredehjem bør de Piger, som skønnes egnede dertil, søges anbragt i privat Pleje eller Tjeneste under Fredehjems Tilsyn, hvorimod de Piger, som snart eller senere viser sig at være uskikkede til Ophold paa Fredehjem bør overføres til Aandssvageanstalt eller andet passende og Betryggende Sted.” 4 Fredehjemsagen beholdt altså sin selvstændighed, og et egentligt vedtægtsmæssigt samarbejde blev afslået. Bestyrelsen bevarede dermed fortsat retten til at vurdere den hensigtsmæssige placering af klienterne. Ordene ”bør” i stedet for ”skal” er i den forbindelse interessante. Adskillelsen mellem de to parters klientel var fortsat i manges øjne ikke defineret tydelig nok, og flere mente efterhånden, at intelligenstestene kunne være et godt redskab i adskillelsesprocessen. Internt i bestyrelsen vurderede man på baggrund af den nye ordlyd for optagelse og ophold, at fredehjemmenes opgave herefter nærmest blev begrænset til at optage sådanne yngre sinker, der efter nogle års ophold og uddannelse på fredehjemmet kunne udgå til privat anbringelse og tjeneste. Spørgsmålet om pigerne i privat tjeneste optog derfor bestyrelsesmedlemmerne en del efter vedtagelsen af de nye regler den 28. oktober 1921. I ledelsen var man således enige om, at fortsætte arbejdet med at anbringe de dertil egnede kvinder i privat tjeneste eller pleje under det pågældende fredehjems/plejemoders beskyttelse, men anbringelserne udenfor fredehjemmet var på ingen måde problemfrit. Ved anbringelsen i private hjem ophørte fredehjemmets juridiske ansvar overfor den pågældende kvinde. Det samme gjaldt retten til at oppebære nogen betaling for hende. Snarere påpegede pastor Berthelsen, at de anbragte kvinder i virkeligheden burde have et pengetilskud, idet kvinderne ikke helt kunne tjene til deres ophold. Disse beløb burde i så fald uddeles via plejemødrene, men det var atter en ekstra udgift for sagen. Desuden så formanden gerne, der stod en plads ledig på fredehjemmet indtil et ½ år efter vedkommendes afrejse i tilfælde af, forsøget på udstationeringen ikke fik det tilsigtede resultat. Der skulle i sådanne tilfælde betales normalt bidrag for den pågældende beboer, men ønskede man hverken fra offentlig eller privat side at yde betalingen, måtte pladsen tildeles en anden klient. __________________ 69
Optimismen stiger atter efter tilskud og arv Som tidligere nævnt havde bestyrelsen løst den akutte økonomiske krise i slutningen af 1920, især ved vennernes hjælp i form af frivillige gaver (eks. tømrermester Niels Bruun, Lemvig 1,600 kr.; frk. Langer, Hygum 800 kr.), høstofre og billige lån. Nu rundede aktiverne ved årsskiftet 1920/21 næsten de 100.000 kr., men alligevel var gælden steget betydeligt. Renter og afdrag tog deres part af indtjeningen, og selv om det lykkedes at holde husholdningsbeløbet pr. beboer nede på 1,16 kr. om dagen, kostede den samme beboer i årlige udgifter godt 1.560 kr. Den årlige indbetaling kunne således langtfra dække udgiften, men situationen lysnede ved tildelingen af statstilskuddet på 15.000 kr., og med den testamentariske gave fra afdøde Jensine Madsen i Sønderby steg optimismen yderligere. Ifølge sit testamente af 28. juli 1921 overlod Jensine en mindre ejendom på Holmsland med tilliggende (godt 4½ td. land) samt løsøre til fredehjemsagen, der gerne måtte gøre brug af stedet til et sådant hjem. Derfor rejste forretningsudvalget til Sønderby for sammen med sognefogeden, Knud Andersen, i Nysogn, jordens forpagter, gdr. F. Iversen, og dommerfuldmægtigen i Ringkøbing at ordne papirerne i forbindelse med ejerskiftet. De forsamlede blev samtidig enig om, at hensætte 100 kr. til gravens vedligeholdelse og indkøbet af en gravsten, ligesom Jensines næstekærlighed fremover skulle mindes gennem anskaffelsen af to større portrætfotografier til ophængning i hhv. Nysogns Menighedshus og det forhåbentlig kommende, første fredehjem i Ribe Stift. Jensine Madsen blev desuden hædret med trykningen af 500 prospektkort til uddeling blandt søndagsskolebørnene og vennerne på Holmsland, mens løsøret blev solgt på en auktion den 27. september 1921 for godt 1.640 kr. Auktionen bragte den samlede arv op på 9.741,27 kr., hvorfor bestyrelsen den 17. januar 1922 vedtog, at pengene forblev uberørte som en byggefond til et nyt fredehjem i Ringkøbing amt, hvilket var giverens ønske, idet efterspørgslen på fredehjemspladser stadig var betydelig. Sølund, med branden fulgte forandringerne Efter godt 4½ års ansættelse som leder på Sølund måtte frk. Valborg Rasmussen imidlertid fratræde sin stilling, nedbrudt og med dårlige nerver. Seksten ansøgere ønskede det ledige job, men valget faldt den 19.juni 1923 enstemmigt på frk. Sigrid Jensen. For at lette hverdagen for den nye bestyrerinde valgte de forsamlede medlemmer, at bestyreren af landbruget på Sølund, Hans Hansen, fremover selv førte landbrugets regnskaber i stedet for som hidtil at overlade dette til plejemoderen. Dog skulle frk. Jensen fortsat gennemse materialet inden dette blev overdraget til kassereren. Den nye bestyrerinde blev dermed fritaget for en større byrde, idet hun nu ikke længere skulle stå for optællingen og betalingen for Hansens kørsler til Silkeborg. Det samme gjaldt mht. optællingen og Hansens betaling i forbindelse med kvindernes daglige hjælp i stalden og marken, betalingen for hjemmets indkøb fra landbruget, det være sig mælk, kød, æg m.m. samt selve aflønningen af Hansen. Betalingen bestod dels af et vist pengebeløb og kost, dels vask og tøjreparationer. Bestyrelsen forsøgte efter bedste evne at lempe forholdene for frk. Jensen, men et ganske uforudsigeligt ekstraarbejde skulle snart træde i stedet. Dette skyldtes branden på Sølund den 5. juli 1923, da fredehjemmets østre udbygning, et gammelt bindingsværkshus indeholdende vævestue og __________________ 70
Page 1 and 2: Lad os frede om disse piger Del II
Page 3 and 4: Det var også i håbet om, at indt
Page 5: kontakten mellem parterne i 1918 fo
Page 9 and 10: Sølund, vævestuen, ca. 1950’ern
Page 11 and 12: Østergaard, behovet for annekset v
Page 13 and 14: Om fredehjemmet i Handbjerg forlyde
Page 15 and 16: __________________ 78
Page 17 and 18: Umiddelbart en stor lighed i tildel
Page 19 and 20: ønskede kommission ang. foranstalt
Page 21 and 22: Østergaard (her med tilbygningen,
Page 23 and 24: og med særlig vægt på: At der ku
Page 25 and 26: Dette skete med købet af afdøde v
Page 27 and 28: lige Skole- og Ungdomshjem for Pige
Page 29 and 30: Med gunstigt prisniveau følger ber
Page 31 and 32: De to overlæger så med bekymrede
Page 33 and 34: foreningen i hovedstaden havde måt
Page 35 and 36: Personalet, krav og henstillinger f
Page 37 and 38: Dette var åbenbart ikke tilfældet
Page 39 and 40: Bestyrelsesmedlem, læge og forstan
Page 41 and 42: Dagen efter, den 26. april, begav a
Page 43 and 44: Annekset, Lille Karleby I 1933 blev
Page 45 and 46: sterielt valgt medlem i kredsen ell
Page 47 and 48: ”Lettere åndssvage”, her menes
Page 49 and 50: Hustugtprotokollerne afslører usta
Page 51 and 52: Eks. III: Pige nr. 142 ankomst 4. j
Page 53 and 54: Antallet af Fredehjem steg således
Page 55 and 56: Men støtten i form af høstofre og
Page 57 and 58:
på det sydfynske Ølstedgaard, et
Page 59:
Jubilæumsfesten, traditionsrig og
show all

Del II - Foreningen Jysk Børneforsorg

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?