Del II - Foreningen Jysk Børneforsorg

Åndssvage eller sinker?
Den årelange strid
Tendens, afhængigheden
af lægernes accept
Andragendet om forhøjet driftstilskud til fredehjemmene havde fået sundhedsminister Rubow til at
fokusere alvorligt på sagen, og samtidig fortalte Rubow bestyrelsen, at han igen ville søge andragendet
om forhøjet statstilskud gennemført efter afslaget i foråret 1928.
Ministeren anerkendte bestyrelsens arbejde, ligesom overinspektør Skjerbæk anbefalede andragendet,
og på den baggrund sammenkaldtes bestyrelsen i slutningen af november 1928 til en fornyet
drøftelse omkring reglerne for en tilskudsordning. Fra fredehjemmenes side ønskede man, at nå til
en forståelse med såvel læger som ministerium, men ledelsen ville som altid hævde sin selvstændighed.
I henhold til tidligere aftale med ministeriet og overlægerne Keller og Wildenskov samt en
erklæring fra de to sidstnævnte af 14. august skulle spørgsmålet om det fornødne tilsyn med fredehjemspigerne
være tilfredsstillende løst med ansættelsen af åndssvagespecialisten fru Bodil Block-
Hjorth, Korsevad, Ringsted, men at Wildenskov herefter havde foreslået nye regler, var for bestyrelsen
uforståeligt.
Det er tydeligt, at der allerede her på tærsklen til året 1929 lægges op til en uenighed mellem
bestyrelsen, der vedholdende hævdede sin selvstændighed, og lægerne fra Brejning, der vedholdende
fordrede nye tiltag. Pressionsmidlet, der kunne sikre lægerne den øgede indflydelse på fredehjemsarbejdet,
blev dermed bestyrelsens ønske om det øgede statstilskud. Forhalingen af bevillingen
havde taget sin begyndelse, mens sundhedsministeriets rolle nærmere blev at finde et kompromis,
der kunne forlige parterne.
I skrivelsen af 30. januar 1929 meddeler Sundhedsministeriet således bestyrelsen som svar på
dens fornyede andragende i anledning af fredehjemsvirksomhedens udvidelse med det fjerde hjem,
Holmstrupgaard, at ministeriet for det første ville foretrække fremover at beregne tilskuddet med et
vist beløb pr. beboer, og for det andet, at man som betingelse for et forhøjet statstilskud måtte kræve,
at de pågældende fire hjem blev undergivet tilsyn efter nærmere forhandling med ministeriet.
Hertil svarede bestyrelsen, at den helst ville blive stående ved ministeriets tidligere praksis (det
faste årlige beløb, red.), men man var villig til at drøfte hele fredehjemspørgsmålet i ministeriet
sammen med overlæge Keller. Mødet blev fastsat til den 6. marts 1929, men forhandlingen måtte
denne dag aflyses pga. isforholdene.
I stedet mødtes medlemmer af bestyrelsen på Østergaard den 7. marts, hvor man pga. det fortsat
udeblevne tilskud til Holmstrupgaard blev enige om, hurtigt at søge foretræde hos Rubow. Dette
skete allerede den 8. marts. Tilstede denne dag var også ministerens højre hånd, kontorchef Fenger,
men Rubow og Fenger kunne kun henstille til de fremmødte om atter at søge kontakt med overlægerne
Keller og Wildenskov for sammen med dem at forsøge at aftale en moderat form for tilsyn,
som ministeriet derefter antagelig ville godkende.
Med ministeriets ønske om lægernes accept inden dets egen godkendelse, øgedes lægernes mulighed
for at trække beslutningerne i langdrag.
__________________
97