Del II - Foreningen Jysk Børneforsorg

foreningen i hovedstaden havde måttet slippe. Èn for en bliver deres skæbner omtalt, og to andre
private fredehjem bliver samtidig nævnt: Ang. patient no. 7 Fredehjemmet Korsly og no. 29 Karoline
Amaliehus.
Bestyrelsen for vore undersøgte fire hjem værnede imidlertid altid intenst over navnet ”Fredehjem.”
Navnet var i dens øjne ”fredet”, og ønsket om en fredning tiltog kun yderligere, da ”truslen”
for alvor begyndte at vise sig i form af private, igangsatte efterligninger. Derfor drøftede bestyrelsen
en indregistrering af navnet allerede i 1923, men der skulle gå endnu fire år før den handlede, hvilket
endelig skete blot seks måneder før købet i marts 1928 af det fjerde og sidste hjem, Holmstrupgaard.
Netop her på tærsklen til 1930’erne øgedes konkurrencen markant, hvorefter referaterne i
protokollerne med jævne mellemrum omtaler det øgede misbrug af navnet ”fredehjem” til trods for,
at navnet allerede var registreret.
At konkurrencen tiltog netop i disse år er ikke overraskende. Bl.a. Rubow og Wildenskov efterlyste
flere fredehjem, og pladsmanglen på institutionerne var betydelig ikke mindst på landets åndssvageanstalter.
Flere private sinkehjem dukkede således op, som kaldte sig ”fredehjem”, et sprogbrug,
der bl.a. fandt støtte hos overinspektionen, der selv anvendte navnet som en fællesbetegnelse.
I den forbindelse ønskede daværende overinspektør Skjerbæk overfor registrator en ophævelse af
bestyrelsens indregistrering, hvilket man dog ikke mente at kunne efterkomme.
Budskabet var stadig det samme i 1932, da bestyrelsen afslog at indgå i et samarbejde med de af
overinspektøren foreslåede 5-6 andre private fredehjem. Antallet af hjem var på dette tidspunkt steget
til 9-10 stykker, men hermed stoppede tilgangen ikke. Statistisk Årbog registrerede i 1945 hele
17 sådanne hjem, statsanerkendte eller ej, men alle optrådte de under fællesbetegnelsen: ”Fredehjem”.
(Antallet ses senere i årbøgerne at være faldet til 12 i 1963).
Trods bestyrelsens åbenlyse afslag på samarbejdet med andre lignende institutioner, bemærkes
alligevel i kildematerialet adskillige kontakter til konkurrenterne. F.eks. modtog Holmstrupgaard
flere beboere fra Sønderborg Fredehjem, ligesom bestyrelsen i september 1947 alvorligt overvejede
købet af fredehjemmet Karoline Amaliehus på Fyn. Desuden bemærkes atter de tætte tråde til den
hjemlige diakoni ikke kun mht. Diakonhøjskolen i Aarhus, men nu også på Fyn, hvor navnevalget
direkte refererer til en af diakoniens store forkæmpere, dronning Caroline Amalie. På samme vis fik
Nyborg Fredehjem, oprettet i 1940´erne, fik sit virke i den tidligere forstanderbolig til byens diakonskole
på Provst Hjorts Vej – netop forløberen til den i dag eksisterende Diakonhøjskole i Højbjerg.
Konkurrenterne
Trods navnebeskyttelsen kunne fredehjemsbestyrelsen i foråret 1930 blot se til, at navnet ”Fredehjem” i stigende
grad blev anvendt af personer, der intet havde med bestyrelsens arbejde at gøre. Dette var både vildledende
og forkert, men for bestyrelsen var lysten hos andre til at anvende navnet alligevel et bevis på, at navnet var
godt, og der var et stort behov for arbejdet med de ikke fuldt udviklede kvinder. Senere i 1930 blev problemet
dog tydeligt for bestyrelsen, da efterspørgslen på pladser blev mindre, hvilket ifølge ledelsen formentlig skyldtes
de mange opdukkede, private ”sinkehjem”, der med urette kaldte sig ”Fredehjem”, et sprogbrug, som endda
havde fundet støtte hos overinspektør Skjerbæk som et betegnende artsnavn. At andre institutioner anvendte
navnet ”Fredehjem” var således til evig ærgrelse for bestyrelsen, der ellers stadig i maj 1932 kunne konstatere,
at Guds gode hånd fortsat hvilede over dens fire hjem også selv om konkurrencen var til stede, og det gode
navn fremdeles blev misbrugt af udenforstående. Overinspektørens opfordringer til samarbejde med 5-6 andre
institutioner blev da også pure afvist bl.a. i henhold til skrivelsen af 20. maj 1932.
__________________
96