Del II - Foreningen Jysk Børneforsorg

Dette skete med købet af afdøde vejmand Ole Jensens to faldefærdige, stråtækte rønner i Lille
Karleby for 1.510 kr. Der var tale om meget simple bygninger, men centralt beliggende overfor
Østergaard. Den ene rønne blev hurtigt nedrevet med hjælp fra Østergaards egne beboere. Af de
større sten opførtes et dige ud mod vejen, mens den anden rønne blev skånet og sat nødtørftigt i
stand for i de følgende år at fungere som midlertidigt anneks samtidig med, at der blev indrettet en
lille arbejdsstue og et rekvisitrum. Det lille hus, i daglig tale ”Hytten”, havde været samlingssted for
byens ungdom, men fungerede snart som bolig for de to ældre kvinder kaldet ”drengen” og ”gamle
Grethe”, som fik følgeskab af søsteren, Ane Kirstine.
Ved at sikre sig grunden overfor Østergaard, med muligheden for senere opførelse af et tidssvarende
anneks, indfriede bestyrelsen i virkeligheden overinspektør Skjerbæks gentagne opfordringer
til at samle de ældste kvinder i ét separat anneks. Det var dog også forstanderindernes opfattelse, at
det ville falde overordentlig vanskeligt at få arbejdet på fredehjemmene til at fungere ordentligt,
hvis man havde lutter ældre kvinder gående på ét fredehjem. De ældres indsats i det daglige arbejde
var så ringe, at et sådant fredehjem næsten alene med ældre beboere ville blive meget dyrt i drift.
Socialminister Rubows
positive udmeldinger
Den markante udvidelse af fredehjemsvirksomheden først med købet af herregården Holmstrupgaard
siden med huskøbet i Lille Karleby skete i løbet af 1928, hvor også de årelange forhandlinger
mellem bestyrelsen, ministerierne og åndssvageforsorgens eksperter/overlæger tog deres begyndelse.
Bestyrelsen havde således, den 20. januar 1928, blot få måneder før købet af Holmstrupgaard,
den 29. marts 1928, indsendt et andragende til Sundhedsministeriet om en forøgelse af driftstilskuddet
på dengang 20.000 kr. med 6.000 kr., nu, hvor et fjerde fredehjem stod for at skulle etableres,
hvilket Finansministeriet imod forventning afslog.
Efter købet af Holmstrupgaard fik bestyrelsen dog under en ny forhandling (den 29. maj 1928)
med daværende sundhedsminister dr. med. Victor Rubow tilsagn om, at andragendet skulle blive
genoptaget og søgt gennemført, idet overinspektør Skjerbæk varmt anbefalede bestyrelsens anmodning
om en forhøjelse af driftstilskuddet. Sundhedsministeriet var forud blevet underrettet om fredehjemmenes
klientel og belægningsforhold.
At Rubow havde stor interesse for bestyrelsens arbejde, og derfor satte sig godt ind i de indberettede
forhold, fremgår tydeligt af hans samtidige syv sider lange artikel: ”Svagt begavet Ungdom”.
Et tillæg til ”Børnesagens Tidende” no. 20, oktober 1928. Indledningsvis havde bestyrelsens andragende
fået ministeren til at se nærmere på hjemmenes formålsparagraf og begrebet ”fredehjem” i
forsøget på at finde hjemmenes rette placering indenfor ungdomsforsorgen, for som Rubow skriver:
”Der er ikke i Værgeraadsloven, Aandssvagelovgivningen eller Fattiglovgivningen givet nogen
Definition af Begrebet Fredehjem eller Regler for saadanne Hjems Oprettelse, Indretning eller Benyttelse.
Men desuagtet er der efterhaanden, ud fra en Trang i Befolkningen, opstaaet adskillige
saadanne Hjem, saa at der vel kan være Grund til at undersøge deres Berettigelse og eventuelt nøjere
at søge bestemt deres Plads i Ungdomsforsorgen.”
For ministeren var der ingen tvivl. Der fandtes et ikke ringe antal af en sådan ”svagt begavet
ungdom”, som fredehjemmene tog sig af. Skulle nogen være i tvivl, kunne de blot læse et par af
Værneforeningens årsberetninger eller studere elevmaterialet på nogle af de statsanerkendte ungdomshjem.
Men ønskede man at vide det konkrete antal, var det straks betydeligt sværere.
Sundhedsministeren udtrykte i den forbindelse betydelig skepsis over for intelligensmålingerne:
__________________
88