enige om at afsende ansøgningen om overdragelsen af Handbjerg Pigehjem til fredehjemsagen – vederlagsfrit. Lån og tilskud til ombygningen var allerede stillet i udsigt fra Socialministeriets side. To selvstændige parter, to afvigende holdninger Alt syntes vurderet og klarlagt på bedste vis, da bestyrelsen igen samledes den 19. maj 1926, Denne gang skete det på Missionshotellet i København, hvor deltagerne hurtigt blev præsenteret for to tilsendte erklæringer fra professor Chr. Keller. Fra Sølunds side havde man således siden åbningen overladt flere beboere til Kellers anstalt i Brejning efter prøvetiden på hjemmet. Beboeren ”J.J.” nævnes direkte at være videreført herfra til den oprettede kvindeafdeling på Sprogø, og de to jyske fredehjem, Sølund og Handbjerg, kom med årene til at viderebringe adskillige kvinder til åndssvageanstalterne både i Ribe, Hald, Vodskov og Brejning, men med overførslerne fulgte naturligvis også et større og større engagement i fredehjemsagens videre udvikling fra åndsvageforsorgens og overlægernes side. Tendensen var tydelig allerede inden Handbjerg Fredehjems åbning, idet overlæge Keller udtalte sine betænkeligheder ved anvendelsen af Handbjerg Pigehjem til fredehjem. Årsagen var dels Hovgårdens nære beliggenhed (indirekte forstået at muligheden for at erotiske udskejelser kunne opstå mellem beboere og de ansatte karle), dels det lille jordtilliggende. Parterne havde på flere afgørende punkter langt fra den samme holdning. F.eks. anbefalede Keller afsondringen af patienterne, som isolationen på øerne, Livø og Sprogø, netop bød på, hvorimod vennerne bag fredehjemmene snarere forsøgte sig med den større åbenhed/integration af beboerne i lokalsamfundet, dog fortrinsvis hos IM-samfundene og gerne med et nært tilsyn fra det pågældende fredehjem. Derfor var det forventet, da bestyrelsen valgte at ignorere/trodse Chr. Kellers indsigelser og fastholdt sit andragende om overtagelsen af Handbjerg Pigehjem, som overinspektøren for opdragelsesanstalterne også vedblivende anbefalede med henvisning til, at der aldrig tidligere havde været vanskeligheder for pigehjemmet i ”den befrygtede retning”, som Keller ellers antydede, lige så lidt som der gennem snart 13 år havde været sådanne ”problemer” mht. institutionen Østergaard på Sjælland, der ellers lå placeret midt i landsbyen, Lille Karleby. Alligevel lyttede bestyrelsen til professor Kellers forslag om fortrinsvis at søge anbragt de i erotisk henseende mindst vanskelige piger og unge kvinder på Handbjerg Fredehjem. Derefter havde bestyrelsen kun tilbage at finde den rette bestyrerinde til det nye hjem. Blandt ansøgerne var man enige om at overlade stillingen til den 39-årige frk. Dagmar Jepsen, men først skulle hun tilbringe et par måneder i ”lære” på Østergaard for at sætte sig ind i fredehjemsarbejdet. Indvielsen i Handbjerg, de spartanske forhold Imens fortsatte ombygningen i Handbjerg planmæssigt, og inden sommeren var ovre, forelå de første regninger for tømrer/snedkerarbejdet lydende på ca. 8.600 kr. elinstallationen ca. 5-600 kr., centralvarmen 4.500 kr., malerarbejdet godt 1.000 kr. og vandinstallationer 2.000 kr. – en samlet udgift på godt 16.700 kr. Tilbage blev indkøbene af bohavet, og listerne afslører datidens spartanske indkøb. Til monteringen af et enkelt pigeværelse blev der bestilt; en seng, et bord, en stol, en servante samt et spejl, mens der til hver af de fem ansatte søstres værelser og gæsteværelset blev bevilget; en divan, et bord, en træstol, en kurve-/søgræsstol, en knagerække samt et spejl. __________________ 77
__________________ 78
- Page 1 and 2: Lad os frede om disse piger Del II
- Page 3 and 4: Det var også i håbet om, at indt
- Page 5 and 6: kontakten mellem parterne i 1918 fo
- Page 7 and 8: Optimismen stiger atter efter tilsk
- Page 9 and 10: Sølund, vævestuen, ca. 1950’ern
- Page 11 and 12: Østergaard, behovet for annekset v
- Page 13: Om fredehjemmet i Handbjerg forlyde
- Page 17 and 18: Umiddelbart en stor lighed i tildel
- Page 19 and 20: ønskede kommission ang. foranstalt
- Page 21 and 22: Østergaard (her med tilbygningen,
- Page 23 and 24: og med særlig vægt på: At der ku
- Page 25 and 26: Dette skete med købet af afdøde v
- Page 27 and 28: lige Skole- og Ungdomshjem for Pige
- Page 29 and 30: Med gunstigt prisniveau følger ber
- Page 31 and 32: De to overlæger så med bekymrede
- Page 33 and 34: foreningen i hovedstaden havde måt
- Page 35 and 36: Personalet, krav og henstillinger f
- Page 37 and 38: Dette var åbenbart ikke tilfældet
- Page 39 and 40: Bestyrelsesmedlem, læge og forstan
- Page 41 and 42: Dagen efter, den 26. april, begav a
- Page 43 and 44: Annekset, Lille Karleby I 1933 blev
- Page 45 and 46: sterielt valgt medlem i kredsen ell
- Page 47 and 48: ”Lettere åndssvage”, her menes
- Page 49 and 50: Hustugtprotokollerne afslører usta
- Page 51 and 52: Eks. III: Pige nr. 142 ankomst 4. j
- Page 53 and 54: Antallet af Fredehjem steg således
- Page 55 and 56: Men støtten i form af høstofre og
- Page 57 and 58: på det sydfynske Ølstedgaard, et
- Page 59: Jubilæumsfesten, traditionsrig og