Del II - Foreningen Jysk Børneforsorg

ken vandt i stigende grad tilslutning blandt læger, jurister, politikere og kendte kulturpersonligheder
i hele den vestlige verden efter krigen.
I forbindelse med Fredehjemmene skal herhjemme især fremhæves socialdemokraten K.K.
Steincke, ”arkitekten” bag Socialreformen i 1933, den allerede omtalte overlæge Chr. Keller i Brejning
og dennes 1. reservelæge, H.O. Wildenskov.
Allerede i 1920 formulerede K.K. Steincke sig således i ”Fremtidens Forsørgelsesvæsen”: ”Enhver,
der lever, ethvert menneskeligt væsen skal have ret til den lykkeligst mulige tilværelse, og
skal, om fornødent beskyttes og plejes. Kun i én henseende må samfundet være på sin post: med
hensyn til forplantningen. Hvis et menneskeligt væsen, der er belastet med arvelige anlæg, nu engang
er født, skal han have ret til at leve og glæde sig ved tilværelsen, så vidt han kan, og hensynet
til medmenneskers velfærd tillader det, men én ret skal han miste, én mulighed skal berøves ham
nemlig at overføre sine mangler til efterkommerne og på den måde at forevige og mangedoble
ulykken.” 5
Den samfundsmæssige udvikling efter Verdenskrigen havde efter mange menneskers mening sat
”den naturlige udvælgelse” ud af kraft gennem øget velstand, udvikling af lægevidenskaben og forbedret
hygiejne samt forsørgelsen af syge, fattige og psykisk abnorme. For samfundets svage og
uproduktive mennesker blev skabt vilkår, der hindrede, at de bukkede under, og som forbedrede
deres formeringsmuligheder.
Også for K.K. Steincke virkede sociallovgivningens tendens fremmende for kulturens uheldige
sider, for deres livsbetingelser på bekostning af de genmæssigt sunde individer, der blev yderligere
svækket af krig og prostitution, idet denne uheldige kombination ofte resulterede i spredningen af
kønssygdomme og dermed også ufrugtbarhed.
Hvis man derfor ikke ville risikere den moderne europæiske civilisations gradvise tilbagegang
og endelige undergang, måtte man ind på en systematisk modvirken af de nævnte uheldige følger af
civilisationen og tillige tilstræbe en forædling af racen. Hertil bemærker Claus Øgendahl i ”Socialpædagogernes
Historie” (2000), at en sådan forædling fandt Steincke helt naturlig, da enhver dyreopdrætter,
gartner og landbruger også arbejdede med raceforbedring med det sigte at opnå de bedste
resultater. 6
Hvad angår lægerne Chr. Keller og H.O. Wildenskov, så bragte de to kollegaer jævnligt kortere
beretninger i ”Nyt Tidsskrift for Abnormvæsenet”, hvilke havde til hensigt at underbygge deres
argumenter bl.a. for flere anstaltspladser og indførelsen af en sterilisationslovgivning. For dem begge
var internering/sterilisering ganske anvendelige metoder. Interneringen burde ifølge de to foregå
under strengt kontrollerede former og centraliseret under åndssvageforsorgen. At internere rundt om
på landets fattiggårde duede slet ikke i den sammenhæng. Her var kønnene ikke adskilt, og opsynet
var helt utilstrækkeligt, så usædeligheden blot blomstrede videre.
For H.O. Wildenskov var fattiggårdene ganske sammenlignelige med ”avlscentre” tildelt økonomisk
samfundsstøtte. Udskrivningen til familiepleje afstedkom også uønskede børnefødsler. Sterilisering
blev anset som den mest sikre metode - den ultimative løsning.
Chr. Keller havde derfor meget tidsligt krævet nedsat en særlig racehygiejnisk kommission, idet
han allerede i 1917 bemærkede, at der allerede eksisterede flere statslige, nedsatte kommissioner,
der bl.a. havde til opgave at holde øje med mund- og klovsygen og beskyttelsen af østersbestanden
og skovenes vildt. 7 Hvorfor så ikke nedsættelsen af en kommission, der forsøgte at kontrollere eller
ændre det betydelige onde i samfundet – det være sig socialt, moralsk, økonomisk, som ”minusindividernes”
anselige omfang gav anledning til?
Keller fulgte sterilisationsspørgsmålet op i sine skrivelser til både Undervisningsministeriet og
Socialministeriet i årene 1920-24. Da den socialdemokratiske regering tiltrådte i 1924 blev en af de
første handlinger for den udnævnte justitsminister K.K. Steincke da også at nedsætte den længe
__________________
81