17.07.2013 Views

Del II - Foreningen Jysk Børneforsorg

Del II - Foreningen Jysk Børneforsorg

Del II - Foreningen Jysk Børneforsorg

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

ken vandt i stigende grad tilslutning blandt læger, jurister, politikere og kendte kulturpersonligheder<br />

i hele den vestlige verden efter krigen.<br />

I forbindelse med Fredehjemmene skal herhjemme især fremhæves socialdemokraten K.K.<br />

Steincke, ”arkitekten” bag Socialreformen i 1933, den allerede omtalte overlæge Chr. Keller i Brejning<br />

og dennes 1. reservelæge, H.O. Wildenskov.<br />

Allerede i 1920 formulerede K.K. Steincke sig således i ”Fremtidens Forsørgelsesvæsen”: ”Enhver,<br />

der lever, ethvert menneskeligt væsen skal have ret til den lykkeligst mulige tilværelse, og<br />

skal, om fornødent beskyttes og plejes. Kun i én henseende må samfundet være på sin post: med<br />

hensyn til forplantningen. Hvis et menneskeligt væsen, der er belastet med arvelige anlæg, nu engang<br />

er født, skal han have ret til at leve og glæde sig ved tilværelsen, så vidt han kan, og hensynet<br />

til medmenneskers velfærd tillader det, men én ret skal han miste, én mulighed skal berøves ham<br />

nemlig at overføre sine mangler til efterkommerne og på den måde at forevige og mangedoble<br />

ulykken.” 5<br />

Den samfundsmæssige udvikling efter Verdenskrigen havde efter mange menneskers mening sat<br />

”den naturlige udvælgelse” ud af kraft gennem øget velstand, udvikling af lægevidenskaben og forbedret<br />

hygiejne samt forsørgelsen af syge, fattige og psykisk abnorme. For samfundets svage og<br />

uproduktive mennesker blev skabt vilkår, der hindrede, at de bukkede under, og som forbedrede<br />

deres formeringsmuligheder.<br />

Også for K.K. Steincke virkede sociallovgivningens tendens fremmende for kulturens uheldige<br />

sider, for deres livsbetingelser på bekostning af de genmæssigt sunde individer, der blev yderligere<br />

svækket af krig og prostitution, idet denne uheldige kombination ofte resulterede i spredningen af<br />

kønssygdomme og dermed også ufrugtbarhed.<br />

Hvis man derfor ikke ville risikere den moderne europæiske civilisations gradvise tilbagegang<br />

og endelige undergang, måtte man ind på en systematisk modvirken af de nævnte uheldige følger af<br />

civilisationen og tillige tilstræbe en forædling af racen. Hertil bemærker Claus Øgendahl i ”Socialpædagogernes<br />

Historie” (2000), at en sådan forædling fandt Steincke helt naturlig, da enhver dyreopdrætter,<br />

gartner og landbruger også arbejdede med raceforbedring med det sigte at opnå de bedste<br />

resultater. 6<br />

Hvad angår lægerne Chr. Keller og H.O. Wildenskov, så bragte de to kollegaer jævnligt kortere<br />

beretninger i ”Nyt Tidsskrift for Abnormvæsenet”, hvilke havde til hensigt at underbygge deres<br />

argumenter bl.a. for flere anstaltspladser og indførelsen af en sterilisationslovgivning. For dem begge<br />

var internering/sterilisering ganske anvendelige metoder. Interneringen burde ifølge de to foregå<br />

under strengt kontrollerede former og centraliseret under åndssvageforsorgen. At internere rundt om<br />

på landets fattiggårde duede slet ikke i den sammenhæng. Her var kønnene ikke adskilt, og opsynet<br />

var helt utilstrækkeligt, så usædeligheden blot blomstrede videre.<br />

For H.O. Wildenskov var fattiggårdene ganske sammenlignelige med ”avlscentre” tildelt økonomisk<br />

samfundsstøtte. Udskrivningen til familiepleje afstedkom også uønskede børnefødsler. Sterilisering<br />

blev anset som den mest sikre metode - den ultimative løsning.<br />

Chr. Keller havde derfor meget tidsligt krævet nedsat en særlig racehygiejnisk kommission, idet<br />

han allerede i 1917 bemærkede, at der allerede eksisterede flere statslige, nedsatte kommissioner,<br />

der bl.a. havde til opgave at holde øje med mund- og klovsygen og beskyttelsen af østersbestanden<br />

og skovenes vildt. 7 Hvorfor så ikke nedsættelsen af en kommission, der forsøgte at kontrollere eller<br />

ændre det betydelige onde i samfundet – det være sig socialt, moralsk, økonomisk, som ”minusindividernes”<br />

anselige omfang gav anledning til?<br />

Keller fulgte sterilisationsspørgsmålet op i sine skrivelser til både Undervisningsministeriet og<br />

Socialministeriet i årene 1920-24. Da den socialdemokratiske regering tiltrådte i 1924 blev en af de<br />

første handlinger for den udnævnte justitsminister K.K. Steincke da også at nedsætte den længe<br />

__________________<br />

81

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!