Del II - Foreningen Jysk Børneforsorg
Del II - Foreningen Jysk Børneforsorg
Del II - Foreningen Jysk Børneforsorg
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
ken vandt i stigende grad tilslutning blandt læger, jurister, politikere og kendte kulturpersonligheder<br />
i hele den vestlige verden efter krigen.<br />
I forbindelse med Fredehjemmene skal herhjemme især fremhæves socialdemokraten K.K.<br />
Steincke, ”arkitekten” bag Socialreformen i 1933, den allerede omtalte overlæge Chr. Keller i Brejning<br />
og dennes 1. reservelæge, H.O. Wildenskov.<br />
Allerede i 1920 formulerede K.K. Steincke sig således i ”Fremtidens Forsørgelsesvæsen”: ”Enhver,<br />
der lever, ethvert menneskeligt væsen skal have ret til den lykkeligst mulige tilværelse, og<br />
skal, om fornødent beskyttes og plejes. Kun i én henseende må samfundet være på sin post: med<br />
hensyn til forplantningen. Hvis et menneskeligt væsen, der er belastet med arvelige anlæg, nu engang<br />
er født, skal han have ret til at leve og glæde sig ved tilværelsen, så vidt han kan, og hensynet<br />
til medmenneskers velfærd tillader det, men én ret skal han miste, én mulighed skal berøves ham<br />
nemlig at overføre sine mangler til efterkommerne og på den måde at forevige og mangedoble<br />
ulykken.” 5<br />
Den samfundsmæssige udvikling efter Verdenskrigen havde efter mange menneskers mening sat<br />
”den naturlige udvælgelse” ud af kraft gennem øget velstand, udvikling af lægevidenskaben og forbedret<br />
hygiejne samt forsørgelsen af syge, fattige og psykisk abnorme. For samfundets svage og<br />
uproduktive mennesker blev skabt vilkår, der hindrede, at de bukkede under, og som forbedrede<br />
deres formeringsmuligheder.<br />
Også for K.K. Steincke virkede sociallovgivningens tendens fremmende for kulturens uheldige<br />
sider, for deres livsbetingelser på bekostning af de genmæssigt sunde individer, der blev yderligere<br />
svækket af krig og prostitution, idet denne uheldige kombination ofte resulterede i spredningen af<br />
kønssygdomme og dermed også ufrugtbarhed.<br />
Hvis man derfor ikke ville risikere den moderne europæiske civilisations gradvise tilbagegang<br />
og endelige undergang, måtte man ind på en systematisk modvirken af de nævnte uheldige følger af<br />
civilisationen og tillige tilstræbe en forædling af racen. Hertil bemærker Claus Øgendahl i ”Socialpædagogernes<br />
Historie” (2000), at en sådan forædling fandt Steincke helt naturlig, da enhver dyreopdrætter,<br />
gartner og landbruger også arbejdede med raceforbedring med det sigte at opnå de bedste<br />
resultater. 6<br />
Hvad angår lægerne Chr. Keller og H.O. Wildenskov, så bragte de to kollegaer jævnligt kortere<br />
beretninger i ”Nyt Tidsskrift for Abnormvæsenet”, hvilke havde til hensigt at underbygge deres<br />
argumenter bl.a. for flere anstaltspladser og indførelsen af en sterilisationslovgivning. For dem begge<br />
var internering/sterilisering ganske anvendelige metoder. Interneringen burde ifølge de to foregå<br />
under strengt kontrollerede former og centraliseret under åndssvageforsorgen. At internere rundt om<br />
på landets fattiggårde duede slet ikke i den sammenhæng. Her var kønnene ikke adskilt, og opsynet<br />
var helt utilstrækkeligt, så usædeligheden blot blomstrede videre.<br />
For H.O. Wildenskov var fattiggårdene ganske sammenlignelige med ”avlscentre” tildelt økonomisk<br />
samfundsstøtte. Udskrivningen til familiepleje afstedkom også uønskede børnefødsler. Sterilisering<br />
blev anset som den mest sikre metode - den ultimative løsning.<br />
Chr. Keller havde derfor meget tidsligt krævet nedsat en særlig racehygiejnisk kommission, idet<br />
han allerede i 1917 bemærkede, at der allerede eksisterede flere statslige, nedsatte kommissioner,<br />
der bl.a. havde til opgave at holde øje med mund- og klovsygen og beskyttelsen af østersbestanden<br />
og skovenes vildt. 7 Hvorfor så ikke nedsættelsen af en kommission, der forsøgte at kontrollere eller<br />
ændre det betydelige onde i samfundet – det være sig socialt, moralsk, økonomisk, som ”minusindividernes”<br />
anselige omfang gav anledning til?<br />
Keller fulgte sterilisationsspørgsmålet op i sine skrivelser til både Undervisningsministeriet og<br />
Socialministeriet i årene 1920-24. Da den socialdemokratiske regering tiltrådte i 1924 blev en af de<br />
første handlinger for den udnævnte justitsminister K.K. Steincke da også at nedsætte den længe<br />
__________________<br />
81