Del II - Foreningen Jysk Børneforsorg

Østergaard, vaskeridriften
I håbet om at lette det hårde manuelle arbejde for kvinderne og øge driften fulgte installeringen af kraft og indkøbene af
de første elektriske vaske- og vridemaskiner omkring 1930. I midten, bagest, skimtes pigen, Grethe. (Foto: Lejrearkiverne).
Reformens konsekvenser,
mødet med Fenger
De årelange forhandlinger ebbede ud. Overlægernes intense fokus på fredehjemsagen aftog i starten
af 1930’erne. Måske fordi Wildenskov i 1932 overtog Kellers lederjob? Måske fordi Sprogøanstalten
åbnede i 1932? Eller skyldtes det Steinkes forestående socialreform? De undersøgte kilder
giver intet entydigt svar på spørgsmålene.
Derimod betegnes året 1932 som et både roligt og godt arbejdsår, men allerede i 1933 stod bestyrelsen
overfor nye trængsler. Vedtagelsen af loven om offentlig forsorg af 20. maj 1933 skabte
tvivl hos flere, bl.a. hos overinspektør Skjerbæk. Ville alle de fire fredehjem få lov til at fortsætte
arbejdet som hidtil?
Skjerbæk mente nej, idet bestyrelsen efter hans mening måtte affinde sig med at søge ét af de
fire hjem anerkendt under Børneværnet, mens de tre øvrige kom ind under åndssvagevæsenet. Eller
blot to, og bestyrelsen da beholdt et enkelt hjem uden statsbidrag beregnet for sådanne kvinder, der
modtog invaliderente, kunne få kommunehjælp eller betale selv, og som således ikke kunne inddrages
under åndssvageforsorgen trods deres fyldte 21 år.
I øvrigt måtte bestyrelsen gerne fortsat hævde sit navn og selvstændighed i religiøs og administrativ
henseende, men Skjerbæk mente, at bestyrelsen næppe blev fritaget for at indlemme et mini-
__________________
107