Del II - Foreningen Jysk Børneforsorg

More documents

Recommendations

Info

Som Wildenskov opridsede, var der adskillige ”fejlbilleder”, undersøgerne altid burde være på vagt overfor, og han indrømmede, at selv trænede undersøgere til tider måtte opgive. Alligevel fastholdt Wildenskov, at fejlkilderne spillede så sjældent ind, at man med fuld ret godt kunne sige, at IK-målingerne var det mest pålidelige grundlag, man havde, for bedømmelsen; åndssvag eller ej. Det havde således vist sig at være overraskende vigtigt, at grænsen mellem lettere åndssvage og sinker lå ved IK 75. Tvivlstilfældene burde henvises til fredehjemmene, men det havde vist sig, at disse institutioner ofte havde måttet bøje sig for kravet om at få hjemgivet den unge, hvad der senere havde vist sig at være forkasteligt. Hertil ville docent R.H. Pedersen dog hævde overfor overlægen, at først og fremmest miljøet måtte fremhæves som en fejlkilde ved IK-målingerne. Om et barn var åndssvagt eller ej var i mange tilfælde en skønssag. I det hele taget skulle man efter Pedersens mening ikke tage IK-målingerne så højtideligt, som man hidtil havde gjort. Selv om de selvfølgelig også havde deres værdi. Flere tilstedeværende lærere blandede sig i debatten, vel ikke overraskende, idet Wildenskov havde udtalt, at skolen svigtede omkring bedømmelsen af børnene. Overlærer Edvard Nielsen, Gladsaxe, havde da også bemærket, at Wildenskov selv var i tvivl. Herskede der således nogen tvivl hos overlægen? Var det ikke mærkeligt, at man tvivlede på testenes værdi i børneværnene? I virkeligheden kunne ingen test erstatte den direkte samleven med børnene selv. Kollegaen, Johs. Pedersen fra Rødovre, var enig. Lærerne havde ofte forstået at danne sig et billede af, hvorledes børnene kunne klare sig ude i livet, og den bedømmelse var mindst lige så vigtig som målingen af intelligensen. Flere var således utilfredse med, at kendelserne skulle bygge på en isoleret intelligens. Testene burde i stedet underbygges af folk, der til daglig levede sammen med barnet og derigennem fandt ud af dets indhold, men som også forstander Knudsen fra Roskilde Hvile bemærkede. Dertil krævedes tid. Mere tid end man ofte forstod fra børneværnenes side, hvorefter Knudsen kom med denne opfordring: ”Vi skal arbejde i Samarbejde med Psykiateren, som er afhængig af vor Dom.” Ønsket om mere samarbejde var et gennemgående træk i dagens drøftelser, mens andre skolefolk bl.a. havde bidt mærke i testenes anvendte billedstof, hvilket skoleinspektør Arnvig betegnede som ”mærkværdig gammeldags.” Til stede denne dag i Odense var tillige overinspektør Skjerbæk, der nok mente, at IK-testene for øjeblikket var et af de bedste hjælpemidler man havde til rådighed i bedømmelsen åndssvag ikke åndssvag, men han måtte alligevel henstille til eksperterne, at det ville være af stor betydning, hvis man blandt lægerne kunne komme til enighed om de anvendte udtryk. De vilkårlige anvendelser skabte forvirring og utryghed. Heller ikke Skjerbæk undlod at inddrage fredehjemmenes arbejde på mødet. Der måtte udvises lidt tålmodighed med dem. Hvis der således fra åndssvageforsorgens lægers side var nogen skepsis overfor fredehjemmene, måtte lægerne forstå, at det endnu var noget nyt indenfor <strong>Børneforsorg</strong>en, og at disse hjem endnu savnede den støtte, de burde have fra psykiatrisk uddannede læger. Ved mødets slutning kunne daværende socialminister Ludvig Christensen opsummere. Han forstod udmærket den modsætning, der var opstået omkring emnet; intelligenstestene, mellem børneværnene og åndssvageforsorgens læger. Christensen var dog overbevist om, at et afholdt møde som dette i Odense havde sin betydning derved, at både børneværnene og lægerne ved at tale rent ud om problemerne, kom til at forstå hinanden bedre. Ministeren forstod, at der var forskellige spørgsmål indenfor børneforsorgen, som trængte til en løsning. Ministeriet var allerede i færd med at løse problemerne, men navnlig af hensyn til landets uheldige økonomi, 1930’ernes depression, måtte man ikke forvente, at spørgsmålene blev løst på én gang. __________________ 111
Hustugtprotokollerne afslører ustabiliteten Som Wildenskovs IK-målinger fra Sølund og Østergaard sidst i 1920’erne giver også de bevarede hustugtsprotokoller fra Holmstrupgaard et værdifuldt indblik i datidens intelligenstests, foruden mange oplysninger vedr. børnenes hjem, forældrenes erhverv, anbringelsesgrunde, rømningsforsøg, og alder. Specielt mht. Holmstrupgaard eksisterer fortsat godt 15 års optegnelser fra perioden 1. april 1937 til 31. marts 1952. Det drejer sig om 208 anførte stambogsnumre/navne, 202 med anført IK-tal. Heraf er 100 piger kun blevet testet én gang under opholdet, der normalt varede ca. 3-4 år, 82 blev testet to gange, 19 tre gange, mens pige nr. 55 nåede at tage testen hele fem gange under opholdet på fredehjemmet i Brabrand. Sidstnævnte pige udviste en forbavsende stabilitet i alle målingerne foretaget 1937-42 dvs. kun med et udsving på + 0,8 (IK 86,3 – 87,1), men for andre piger tilknyttet Holmstrupgaard var der anderledes tale om betydelige udsving under opholdet. Seks eksempler: Pige nr. 53 IK 83 – 62,5 = udsving - 20,5 Pige nr. 67 IK 85 – 67,5 = udsving- 17,5 Pige nr. 90 IK 84 – 65,0 = udsving - 19,0 Tre beboere, hvis intelligens ifølge testen i løbet af kortere tid bevægede sig fra nærmest ”normale” (jf. Binet-Simon 85-100) til ”lettere åndssvage” (55-75), mens andre beboere bevægede sig i modsatte retning, fra ”lettere åndssvage” til nærmest ”normale” Pige nr. 76 IK 77 – 91,0 udsving + 14,0 Pige nr. 161 IK 69 – 78,7 = udsving + 9,7 Pige nr. 185 IK 82 – 92,0 = udsving + 10,0 Holmstrupgård. Festmiddag julen 1943. (Foto: <strong>Jysk</strong> børneforsorg). __________________ 112
Page 1 and 2: Lad os frede om disse piger Del II
Page 3 and 4: Det var også i håbet om, at indt
Page 5 and 6: kontakten mellem parterne i 1918 fo
Page 7 and 8: Optimismen stiger atter efter tilsk
Page 9 and 10: Sølund, vævestuen, ca. 1950’ern
Page 11 and 12: Østergaard, behovet for annekset v
Page 13 and 14: Om fredehjemmet i Handbjerg forlyde
Page 15 and 16: __________________ 78
Page 17 and 18: Umiddelbart en stor lighed i tildel
Page 19 and 20: ønskede kommission ang. foranstalt
Page 21 and 22: Østergaard (her med tilbygningen,
Page 23 and 24: og med særlig vægt på: At der ku
Page 25 and 26: Dette skete med købet af afdøde v
Page 27 and 28: lige Skole- og Ungdomshjem for Pige
Page 29 and 30: Med gunstigt prisniveau følger ber
Page 31 and 32: De to overlæger så med bekymrede
Page 33 and 34: foreningen i hovedstaden havde måt
Page 35 and 36: Personalet, krav og henstillinger f
Page 37 and 38: Dette var åbenbart ikke tilfældet
Page 39 and 40: Bestyrelsesmedlem, læge og forstan
Page 41 and 42: Dagen efter, den 26. april, begav a
Page 43 and 44: Annekset, Lille Karleby I 1933 blev
Page 45 and 46: sterielt valgt medlem i kredsen ell
Page 47: ”Lettere åndssvage”, her menes
Page 51 and 52: Eks. III: Pige nr. 142 ankomst 4. j
Page 53 and 54: Antallet af Fredehjem steg således
Page 55 and 56: Men støtten i form af høstofre og
Page 57 and 58: på det sydfynske Ølstedgaard, et
Page 59: Jubilæumsfesten, traditionsrig og

Del II - Foreningen Jysk Børneforsorg

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?