17.07.2013 Views

Del II - Foreningen Jysk Børneforsorg

Del II - Foreningen Jysk Børneforsorg

Del II - Foreningen Jysk Børneforsorg

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Dagen efter, den 26. april, begav alle sig til festgudstjenesten i Lyndby Kirke. Her talte sognepræst<br />

Jespersen over dagens tekst Joh.16,16-22: ”Gennem sorg til Glæde”, hvorefter pastor Berthelsen<br />

forsatte med en tale over Sl.116,6: ”Jeg var hjælpeløs, men han frelste mig.” Herefter begav<br />

gæsterne sig af sted til den forestående middag på Østergaard. Hér fulgte flere taler, bl.a. af overretssagfører<br />

Hans Lauritzen, dr. Neve fra Kirke Hyllinge, frk. O.B. Knudsen og pastor Gade, inden<br />

søndagen sluttede med kaffebord i missionshuset. De forsamlede hørte atter nye indlæg, denne gang<br />

både af den lokale missionær Olsen og pastor Brask, ligesom der blev vist en række lysbilleder af<br />

livet på de fire hjem til stor glæde for de forsamlede.<br />

Drømmen realiseres,<br />

annekset indvies<br />

Som nævnt trådte statstilskuddet, 400 kr. pr. alumne, i kraft pr. 1. april 1931. Samtidig var ministeriet,<br />

åndssvagevæsenet og bestyrelsen blevet enige om, at fredehjemmenes kommende beboere begrænsedes<br />

til kvinder med en IK på ikke under 65. Én af den nyudnævnte, tilsynsførende læge<br />

Block-Hjorts første opgaver var derfor at besøge samtlige fire fredehjem i den hensigt at foretage de<br />

fornødne IK-tests med kvinderne. På det pågældende tidspunkt drejede det sig om 101 kvinder.<br />

Resultatet viste et ret så broget billede. Flere kvinder balancerede på grænsen til det ”normale”<br />

med en IK på 83-85, mens godt halvdelen (52) bevægede sig under den magiske grænse, IK 65.<br />

Dette skyldtes hovedsagelig de mange ”dårlige” kvinder ankommet i starten af fredehjemmenes<br />

virke, og som stadig var en væsentlig del af klientellet. Skulle aftalen mellem parterne derfor holdes,<br />

var det tydeligt, at spørgsmålet om en samling af de ældre og dårligste beboere i et anneks<br />

trængte sig mere og mere på, og efter de nye retningsliniers indførelse og Block-Hjorts IK-målinger<br />

skærpedes da også atter interessen for et nyopført anneks nær Østergaard.<br />

Fru Block-Hjorts resultater (jf. forhandlingsprotokollen 1923-33, årsmødet den 19. maj 1932):<br />

Beboere med over IK 65: Under IK 65:<br />

Østergaard 12 (maks. 85) 13 (deraf 4 ”på vippen” 63-64)<br />

Sølund 8 (maks. 75) 17 (deraf 3 ”på vippen”)<br />

Handbjerg 18 7 (deraf 2 ”på vippen”)<br />

Holmstrupgaard 11 (maks. 83) 15 (deraf 5 ”på vippen”)<br />

Nybyggeriet måtte gerne rumme værelser til 15 ældre kvinder og to søstre, foruden en arbejds-<br />

og dagligstue samt i kælderetagen; vaskeri, tørrestue og badeværelse. Der burde indlægges centralvarme<br />

i hele huset, mens der på 1-sal gerne måtte tilføjes et syge-/gæsteværelse.<br />

Fru Block-Hjorth sørgede nu for overholdelsen af reglerne for værelsernes størrelse og kubikmeterindhold,<br />

men inden den endelige beslutning blev taget om at påbegynde byggeriet, spøgte tanken<br />

om den alternative løsning fortsat. En overtagelse af Diakonissestiftelsens ejendom Helsebod i Hjallelse<br />

ved Odense var således på tale. Resultatet blev dog nedsættelsen af byggeudvalget den 23.<br />

september 1932, hvorefter man gik i gang med selve bygningen af annekset, tegnet af arkitekt<br />

Hammer i København og opført i gule sten med grønt icopaltag. Murermester Jens Jensen i Kirke<br />

Hyllinge og tømrermester Otto Brandt i Lyndby stod for alt det håndværksmæssige, og snart anedes<br />

opridset af de mange rum, de otte enkelt- og to dobbeltværelser til de ældre kvinder, vævestuen med<br />

__________________<br />

104

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!