Danske Studier 1920

120 H. F. FEILBERG
herredomme folkene Gog og Magog 1 , som bryder ud af det land,
hvori de af Alexander den Store var indelukket, og sejrer over den
jødiske Messias ben Josef (128), men overvindes senere. Men alt
lykkes ikke for ham. Mens der for hans tid var særlig frugtbare
år, nægtede himlen i Antikrists dage dug og regn, kilder og floder
udtorredes, fugle sank døde til jorden og det Døde Hav brolede
og udkastede fisk (Bousset 130), følgen var jo hungersnød 2 . Denne
blev atter benyttet af Herrens fjende, han var villig til at sælge
jordens folk brød, men kun dersom de modtog hans tegn, slangetegnet
(Bousset 132 flg., Åbenb. 13.i6.i7) i modsætning til korstegnet,
som er Herrens mærke. I tre år, syv måneder og tyve dage varer
hans herredomme 8 , og de frafaldne bliver mange. Nu kommer
imidlertid Herrens to vidner (Åbenb. 11.s), Elias og Enok tilstede*.
Elias har i paradiset ligget og sovet under et træ eller i en hule.
Engang vågnede han op, det var i Napoleonstiden, og spurgte om
dagen var kommet. Det blev ikke til noget, han vendte sig om
og sov videre. Næste gang bliver det alvor. Da vil han stige på
en sky ned fra himlen til kamp mod Antikrist, gogleren, bedrageren.
Han samler alle de troende, de kan stå under et træs skygge
og er i tal kun syv eller ni. De træder op mod Antikrist, siger
at han er en logner og bedrager, men de bliver ihjelslået af ham
og deres lig bliver fire dage liggende på Jerusalems gader, så
bliver de vakt tillive af Mikael og Gabriel 6 og atter optaget til
himlen. Nøden er nu på sit hojeste. Mange har vendt sig til
Herren ved de to fromme mænds prædikener, de flygter til ørkenen
og flugten er ilsom, de skjuler sig i bjærge og huler og kløfter
(Bousset 139 jfr. Mt. 24.ie), og i Guds barmhjærtighed forkortes
dagene (B. 144, Mt. 24.22). Antikrist sender sine hære mod de
flygtende 6 , der har taget tilflugt på et bjærg, og i deres nød råber
de til Herren om hjælp, bliver bonhørte, Gud sender dem fra himlen
Messias, en stor konge og giver fjenderne i hans hånd, og
blodet strommer som en flod, der når hestenes bidsler 7 . Dette er
alt varslet hos Sybillen III. 685. 695 8 . Antikrist lykkes det en lille
1
Åbenb. 20.8, de er i moderne optegnelser af sagn blevet til feltherrer og
deres regimenter, der sidder i bjærget og venter. Vernaleken, Hythen 113. 116
(Bohmen). s jfr. Åbenb. 11.6. a Bousset s. 141. i Zingerle nr. 1022 Moses
og Elias. B Bousset 134, Sehdnwert III. 338 flg., Freisaff 162. e jfr. Åbenb.
14.1. de 144,000.
7 Lactans VII: fluet sangvis more torrentis, Åbenb. 14.20.
8 „Alle Giessbaehe werden mit Blut stromen, auch die Erde selbst wird trinken
von dem Blute der Umkommenden", se Kautsch, Pseudoepigraphen.