Danske Studier 1920

KULTUR OG FOLKEMINDER
SVENSK TROLDDOM
TRÆK FRA DET SIDSTE FEM AAR S UDGIVERARB EJ DE OG GRANSKNING
Der kan synes at være en viss Nuance mellem nordiske Lande i
Vurderingen af Folkeminder — dog vel ikke af alle Folkeminder, men
den Gren der omfatter Heksevæsen, Besværgelser overtroiske Kure. Ser
vi bort fra Studium af de gamle Hekseprocesser, har det i Danmark i
det sidste Par Menneskealdere vel udelukkende været Folk udenfor Hoedstaden
og dens akademiske Kredse som har syslet med dette Arbejde,
forhenværende Skolelærere, en enkelt folkelig Digter og, naar det kom
højst, Pastores emeriti. I Norge maatte der intet mindre end en Biskop
til at udgive den store Samling nationale „Hekseformularer", eller rettere,.
Arbejdet modnede ham til Biskop; ved dets Begyndelse var Udgiveren
Professor i Kirkehistorie. I Sverig — og ligesaa i Finland — er det
væsentlig Professorer, Docenter og Doctores som staar for (undertiden:
bag) Udgivelsen af Stoffet og gransker det. Og hvem læser i Sverig
om slige Ting? At dømme efter „Ejerfortegnelsen" (over Subskribenter
og doterede) i Pragtværket „Signerier och Besvarjelser, Svartkonst från
Lappland" tilbringer Rigets højeste Magnater en Del af deres kostbare
Tid med at kigge i Heksebøger; Listen begynder i sin Festivitas
saaledes:
1. H. K. H. Kronprinsen. 2. Statsrådet och Chefen for k. Ecklesiastikdepartementet
(o: Kirkeminister) [N]. 3. Årkebiskop [XJ. 4. Biskop
[YJ. 5. Landshovdingen, Greve [Z. de la P]. 6. F. Riksantikvarie [Q].
Kun det allerhøjeste Sted er altsaa holdt klart af Hekseriet. Først derefter
naaer man til Kunstnere, Professorer, „Grosshandlare" og lignende
Samfundstrin. Der synes at være noget om, at i Sverig, hvor Forskellen
mellem „Over-" og „Underklasse" er noget større end i Danmark,
er det lykkedes at interessere Dele af Overklassen og Intelligensen noget
for den gammeldags Folkeovertro, der nu kun trives blandt Almue, men
forhen ogsaa levede i Overklassen, — saa at der forstaas, at det ikke
blot drejer sig om Snurrepiberier, egnede til at fylde i en Almanak, men
om kultur- og religionshistoriske Dokumenter. Det Arbejde, der fra
svensk akademisk Side gøres for at fremdrage og forklare Overtroens
Kildeskrifter og vække Interessen for dem, er i al Fald meget dygtigt og
fortjenstligt.