Danske Studier 1920

32 VIGGO BRØNDAL
ikke være givet af Tyskere? Gik de i Land ved Kramnæs 1 , den nærmeste
Havn og den eneste paa S.V. Kysten, saa maatte de for at naa frem til
Nakskov netop passere Banemare. Men er denne Tydning den rette, saa
falder ialfald denne Støtte for Antagelsen af dåne »fugtig Lavning* i
Urnordisk. Og de svensk-norske Stednavne bør som nævnt hellere i Tilslutning
til Nor een tydes paa anden Maade.
At de tidligt saa mægtige Daners Hjem skulde have været i en Udbygd
som Sydslesvig, er egentlig ikke paa Forhaand rimeligt. Egnen, som
i gammel Tid hed „ Jernskoven" (dansk Jarnwith, tysk Isarnho), er efter
Stednavnes Vidnesbyrd først sent og efterhaanden blevet bebygget, først
fra nordisk Side, siden ogsaa fra tysk. Den maa i Folkevandringstiden
og tidligere have henligget næsten fuldstændig øde. — Blandt de talrige
Argumenter, Wadstein anfører for trods dette at finde „Ur-Danmark"
her, skal blot to fremdrages. Det ene hviler paa Navnet Dånischwold
(1307 Danica silva), som skal være en Art Oversættelse af Danmark.
Hertil maa imidlertid bemærkes, at Navnet Dånischwold („Danske Skov")
ganske naturligt er opkommet, da denne Landsdel i 13. Aarh. blev afstaaet
til den danske Kong Valdemar II 8 .
Det andet Argument beror paa en bestemt Fortolkning af et Udtryk
i det Brev af 26. Juni 965, hvorved den tyske Kejser Otto I fritog Ejendomme,
der laa til Kirkerne i Slesvig, Ribe og Aarhus [altsaa i Danmark]
for Skat og Tjeneste. Der benyttes Udtrykket „in marca vel regno Danorum"
(o: „i Danernes marca eller Rige"). Man har fra Historikernes
Side taget Anstød af dette Udtryk, der kunde synes at forudsætte, at
Otto I havde Magt og Myndighed over det danske Rige. Enten har man
da erklæret Dokumentet for „et Falsum" (J. Steenstrup), hvad der imidlertid
ikke er tekniske Holdepunkter for (v. Lili enkron). Eller man har
villet rette Texten og stryge det anstødelige Ord „Rige". Wadstein
gaar denne sidste Vej, idet han antager „vel regno* for en senere, fejlagtig
forklarende Tilføjelse og altsaa marca Danorum for den oprindelige
Ordlyd. Dette skal nu gengive Danmark, men vel at mærke i Betydningen
„Ur-Danmark" (den fugtige Grænsemark ved Eideren).
Herimod kan nu flere Ting indvendes. For det første synes Udtrykket
„vel regno" for en Ikke-Fagmands Blik slet ikke saa anstødeligt.
Keiser Otto fritager Ærkebiskop Adaldag af Hamborg og Bremen for
Skat og Tjeneste af Kirkerne i Danmark, aabenbart fordi denne har ansøgt
om Fritagelse for noget saa umuligt eller ialfald yderst vanskeligt
som Opkrævning af Skat paa et fremmed Riges Grund. Kejseren behøver
ikke derfor at have haft nogen faktisk Magt i Danmark. Men derved
bortfalder Argumentet for at rette Texten; denne maa læses som den
lyder: „in marca vel regno Danorum*-. Ordet vel staar nu sædvanligt
1 Man kan se dette skrevet Kramnitze og søgt tydet af Slavisk. Langt
snarere indeholder det Næs. Kram er i Nedertysk „en Handelsbod" — et Ord,
som med Hanseaterne bredte sig viden om (Skotsk IB. Aarh. cram, „Handelsbod";
i Betydningen „Varer" i Nordisk, Polsk, Oldfransk). 2 Saaledes Aug. Sach Geographie
d. Provinz Sehleswig-Holstein, 9. Aufl. 1904, p. 31.