Danske Studier 1920

26 VIGGO BRØNDAL
mæssigt givet r,. paa Græsk (som forøvrigt paa Germansk, sml.
Strøm) str; og saa fremdeles. Hele denne Teknik lærte Sophus
Bugge som ung ude i Europa; han beherskede den med Virtuositet,
og han anvendte den i sin frugtbare og dristige Skarpsindigheds
Tjeneste. Efter Gennemprøveise af mange Muligheder standsede
han ved følgende: Ordet Dåne er identisk med irsk du(i)ne „Menneske",
dette igen med græsk %&6viog, Adjektiv til ypév „Jord".
Det maa da have betydet „de, som høre Jordbunden, Landet til
og er fødte i Landet, „Landets Børn"; det kan fra Betydningssiden
sammenstilles med Ordet tysk- (theotisctis), egl. „indfødt".
Bugge selv udgav ikke dette for andet end en Gætning 1 . Han
meddelte ogsaa kort efter en Rettelse til den antagne Betydning:
snarere end „Landets Børn" maatte man antage „Lavlændere" som
den tilgrundliggende Idé. Det syntes nemlig nu ifølge Bugge
muligt med græsk yftév at forbinde 3 oldengelske Ord: denu og
dene „Dal", denn „Dyrs Hule" 2 .
Trods Tilslutning fra saa kyndige Forskere som Axel Olrik 3
og Rud. Much* frembyder denne Bugge's Tydning — den
første videnskabeligt begrundede — alvorlige Vanskeligheder. Allerede
fra Formens Side er Sammenstillingen med græsk '/ftoviog
ingenlunde evident 6 . De to Forslag vedrørende Betydningen, der
begge hvilede herpaa, kommer derved til at svæve i Luften. De
var forøvrigt ogsaa i Forvejen angribelige: Betydningen „Landets
Børn", „de Indfødte", kunde ialfald ikke være udviklet i Lighed
med „tysk"; theotiscus, oprindelig især om Sproget, betyder nemlig
„folkelig", „barbarisk", modsat „latinsk", men en saadan Modsætning
kendes ikke fra Danmark i den tidlige Tid, der her maa være
1 Folkenavnet Daner (Arkiv for nordisk filologi, V, p. 125-31). 2 Bidrag
til nordiske Navnes Historie, 2. Folkenavnet Daner (Arkiv, VI, p. 236—37).
3 Salmonsens Konversationsleksikon, under Daner. * Deutsche Stammeskunde,
p. 137, og i Hoops' Reallexikon der germanischen Alter'tumskunde under Danen,
§ 3. (»Die D. kennen nach ihren Sitzen in den Niederungen des siidlichen
Schweden so benannt sein", cf. ags. densæte, d. i. „Bewohner von Tålern oder
Ebenen"). 6 Græsk x&wv forudsætter en Form som *gdbmm. H. Pedersen (Vergl.
Gr. d. kelt. Sprachen I,, p. 89) finder denne igen i irsk du „Sted" (dat. dun), hvortil
duine vel hører. Men i at føre de oldeng. Ord herhen synes man med Rette
ikke at have fulgt Bugge. A. Noreen (Spridda studier, 2. saml., p. 139) taler om
„denna ... ytterst djårva hypotes*. Se iøvrigt Kritik og Bibi. i Spørgsmaalet
hos K.F.Johansson i Xenia Lideniana (1912), p. 116 ff.