Danske Studier 1920

DANERNES NAVN
AF
VIGGO BRØNDAL
I
Den Interesse, der knytter sig til gamle Folkenavne, er snart af
rent sproglig Art, snart af mere historisk. Man kan ad Sprogsammenligningens
Vej rekonstruere gamle Lydsystemer, fx. det urgermanske
eller det oldkinesiske. Gengivelse af Folkenavne — der
ofte gaar forud for enhver anden Overlevering — vil sædvanlig
være den Prøvesten, hvorpaa disse Rekonstruktioner skal vise deres
Værd. Man kan ad andre Veje være naaet til Antagelsen af ethniske,
kulturelle eller politiske Bevægelser i gammel Tid: Folkenavne vil
ofte ogsaa her egne sig til Bekræftelse eller Illustration.
Et Folkenavns rent geografiske Udbredelse, fx. som Led i Stednavne,
kan indeholde vigtige Vidnesbyrd om gamle ethniske eller
politiske Forhold. Ligesom Forleddet Petta- i Orknøernes Stednavne
vidner om de gamle Pikter 1 og Wend- i Østholsten om en tidligere
slavisk Befolkning, saaledes viser Navne med Saks-, Fris- og Jydei
Sydslesvig, hvor de gamle Grænser gik mellem Neder tyskere, Frisere
og Danske. Som Danevirke i denne omstridte Egn vidner om
Danernes gamle Magt og Grænse, saaledes andre Navne i andre
Egne: Banelag var i England det under dansk Lov lagte Land;
og Danegceld hed den Skat, den engelske Konge maatte opkræve
for at købe Vikingerne bort. — Navnet Danmark findes oftere i
Norge og Sverige; mange mindre Steder og endog to Sogne bærer
dette Navn. Havde vi nu her, som O. Rygh og andre har antaget,
simpelthen det danske Riges Navn, saa vilde ganske vist disse Stednavne
vidne højt om dansk Indvandring eller Indflydelse. Dette er
imidlertid med god Grund omstridt og skal siden drøftes.
De Veje, ad hvilke et Folkenavn udbredes, og de Omdannelser
og Anvendelser, det derved bliver Genstand for, kan ofte være af
1
Herom i. Jakobsen: Om Orknøernes Historie og Sprog (Danske Studier
1919), p. 145.
Danske Studier. 1920. 2