Danske Studier 1920

PIND 131
paa dettes flade Side, giver op ved at sende Bolden i Luften med et
lille Sæt, og slaar saa igen en Lira. (Bruges et cylindrisk Boldtræ, holder
man Bolden fast til Boldtræet med venstre Haand, idet man giver op).
Dette sidste kaldes „en Tællalira", el. „en Tællara", d. v. s. en Tæller.
Gribes den, er Slaaeren færdig; hvis ikke tæller man op, hvor mange
Skridt der er fra Mållinjen og ud til det Sted, hvor Bolden blev standset.
Som Regel har man imidlertid i Forvejen afmaalt 10 Skridt, 20 Skr.,
30 Skr. o. s. v., saa det hele gaar meget hurtigt. Derefter begynder
Slaaeren forfra, og lægger stadig Skridtene sammen, indlil han bliver
trillet el. grebet ud. Saa begynder næste Mand, ligeledes forfra. Hele
Partiet lægger deres Skridt sammen, og naar alle Deltagere er færdige,
gaar det andet Parti ind.
Det Parti vinder, der ender med det største Skridtantal.
Opskriveren har i alt Fald ikke været med til, at der er blevet spillet
til et bestemt Tal el. til en bestemt Tid. Da man kun har Lov til
at give op og slaa een Gang — altsaa ikke slaa om, hvis man ikke
rammer — gaar Spillet i Virkeligbeden meget hurtigt.
Jepspillet paa Fanø, optegnet af Lærerinde, Frk. Karen Brinck,
Nordby, 1920.
Spillet har været kendt over hele Fanø. — Jeg har talt med en
gammel Mand paa c. 80 Aar fra Sønderho, han har spillet det der i sin
Barndom, og spillet det paa samme Maade som de gamle her i Nordby.
— To yngre Damer, den ene paa omtr. 40, den anden omtr. 30 Aar,
kender det derimod ikke, mener aldrig at have set det blive spillet,
hverken med det gamle Redskab, den saakaldte Jep eller med en Bold,
men en ung Pige paa c. 20 Aar har spillet det meget i sin Skoletid,
men med Bold, paa samme Maade som det endnu spilles her i Nordby.
Her har det været kendt i hvert Fald omkr. 1840. — Bedstemoder
er født 1836, og hun har spillet det i sin Barndom. Hun kunde ikke
huske Spillet nøjagtigt, men da hun hørte den Forklaring, jeg havde
faaet af en gammel Kone paa 74, sagde hun, at saadan havde hun ogsaa
spillet det.
Det spilles nu kun med en Bold, ingen bruger det gamle Redskab.
Omkr. 1880 spilledes det endnu med en Jep, men lige saa ofte med en
Bold. Efter 1890 eller der omkr. spilles det kun med en Bold.
Reglerne for Spillet var omtrent som nu.
Den Gang kunde der kun være to Spillere, den ene ude, den anden
inde, der var ingen Maallinjer, kun eet Maal, Hullet i Jorden.
Redskaberne var en „Jep", en spoleformet Pind, og en „Jepslal",
et fladt Boldtræ c. 5 cm bredt ved den ene Ende, smallere hen mod
Haandlaget, og 40 — 50 cm langt, samt et aflangt Hul i Jorden. Hullet
skulde være saa bredt, at Jep, e Jep, som det hedder paa vort Sprog,
kunde ligge paa tværs over det.
Der kastedes Lod om, hvem der først skulde være inde, denne Lodkastning
foregik ved at den ene kastede Jepslalen til den anden, der
greb den med hele Haanden, den første fattede med sin Haand ovenfor
9*