Danske Studier 1920

30 VIGGO BRØNDAL
Vægtige Grunde taler dog for ganske at se bort fra dette Forsøg.
Rent formelt er den krævede Sammentrækning neppe tilstedelig. Man
vilde — som A. Nor een 1 har hævdet — bevare nn: Folkenavnet maatte
blive Wanner. Ogsaa Betydningen er lidet heldig; thi det er et Faktum,
at Granen aldrig — før i vore Dage ved Plantning — er trængt ind i
Danmarks Skove. Endelig kommer hertil Spørgsmaalet, om virkelig Landets
og ikke Folkets Navn er det tilgrundliggende.
4. Oldsaxisk denni, oldhøjtysk tenni »Lo", „Tærskeplads*. Dette
Ord, som etymologisk bør skelnes fra nedertysk denne, „Dæk" (1.), er et
agerbrugsteknisk Udtryk, et gammelt Kulturord, der er vandret fra Folk
til Folk. I Wallonsk findes det som den, i Oldfransk som daigne;, og den
ældste overleverede Form (den, der netop forudsættes af de nævnte romanske)
er det latiniserede danea i det berømte Reichenauer-Glossar.
Det er paa dette Ord, Adolf Noreen har bygget sin Tydning af
Navnet Danmark. Heri skal sidste Led betyde „Skov", første Led „fast
og jævn Mark". Og den Skov paa fast og jævn Mark, som saaledes
skulde være det danske Urhjem, finder han i N.Ø. Skaane.
Noreen — som forøvrigt vistnok nu har opgivet denne Tanke 2 —
holdt sig her med Urette til den sene og uoprindelige Betydning af Ordet
Mark. Dette maa i den gamle Tid, der her er Tale om (før, maaske
længe før Aar 500), have betydet „Grænse". Paa ganske lignende Maade
har *dania næppe i tidlig Tid betydet „fast og jævn Mark". Det har været
et teknisk Kulturord for „en Tærskeplads". Ellers kunde det umuligt
netop i denne Periode (Kejser- eller Merovingertiden) være trængt ind i
Gallien. Dan-mark maatte da, under Forudsætning af, at det var dannet
med dette Forled i urnordisk Tid, omtrent have betydet „Lo-grænsen" —
et uforstaaeligt Navn. Men netop denne Forudsætning, den tidlige Datering,
staar ikke fast.
5. Oldengelsk denn „Dyrs Hule". — Dette Ord svarer i Form, men
kun i ringe Grad i Betydning, til de under 4. anførte. En Udvikling fra
„Dyrs Hule" til „Lo" synes nu ikke mulig; derimod nok omvendt. I
Egne, hvor den specielt tekniske Form for en Tærskeplads (faststampet
Plads med Fordybning i Midten) ikke har været kendt, kan Ordet derfor
have mistet sin tekniske Karakter og være naaet til blot at betegne „en
Fordybning", „en Hule". Dette laa saa meget desto nærmere, som der
forelaa et andet Ord (6. 7.) med Betydningen „Lavning", hvormed Sammenblanding
let kunde finde Sted.
Bugge havde oprindelig afvist Muligheden af at bringe dette Ord i
Forbindelse med Daner. Han bemærker træffende: „Da maatte Folkenavnet
Daner snarest være dannet af Landets Navn Danmark". I sin senere Afhandling
tog han Muligheden op igen, dog — ligesom senere E.Wadstein
— kun under Forudsætning af Sammenhæng med de Ord for „Lavning",
som nu skal nævnes.
1 Spridda studier, 2. saml., p. 142. SmI. Upsala Univ. årsskrift 1907. 2 Prof.
Noreen udtalte sig, dog ikke om Enkeltheder, ved sine Forelæsninger i København
i Februar 1920 i nær Tilslutning til sin Landsmand E. Wadstein.