Danske Studier 1920

More documents

Recommendations

Info

94 FRA SPROG OG LITTERATUR Kommer Sandhett och baneker paa, da maa hun lenge for Døren staa. Kommer Rettfferdighett uden for de Døre, da fiindis Laase och Slenger der forre. Kommer Bagtall, Auffuindt, Spaatt, Uréttfferdigheet, Løgnn och Peninge frem, der opladis straxs Portte och Dørre for døm. KNYTLINGASAGAS STEDNAVNE. Ellen Jørgensen. I dette Tidsskrift 1919, 74 ff., har Finnur J
KNYTLINGASAGAS STEDNAVNE 95 P. Nyholm, der har gaaet paa Skaarup Seminarium 1 , -lundr for -land viser os samme Udvikling som i Forholdet mellem oldnordisk Se lund,. Sjolund > Sælland, Sjælland, og i oldn. Gu5mundr > dansk Gudmand. Den yngre Udvikling foreligger forresten allerede i Sagaens Sjéland. Freysmosi siges i Reg.geogr. at være Sumpe imellem Mørup og Stenlille. Finnur Jonsson tilføjer, at Navnet ikke mere existerer, men. dette er en Fejltagelse; det lever videre i Torpen Frøs mose, se Postadressebogen. Med Rette fremhæver han den trofaste Fastholdelse af det danske Efterled -mose istf. norsk-islandsk mijrr. Det er vel ogsaa værd at fremhæve, at Freysmosi er omtrent enestaaende som Exempel paa Gudens- Navn aldeles umiskendelig overleveret i danske Stednavne. Hjarrandasysla har jeg seet tydet som Hjørring Amt alias Vendsyssel, men denne Tydning er aabenbart gal, eftersom Hjørring i Sagaen kaldes Jorungr. Ganske sikkert har Sagamanden her urigtig indført Delingsnavnet „Syssel", ligesom i Plogssysla. Der maa være Tale om et. mindre Omraade, og jeg har derfor i „Vor mytiske Kongerække" 16 henført det til Vennebjerg Herred, der rummer den mærkelige gamle sagnomtalte Helligdom Hjarnestenen, dvs. Sangerkongen Hjarrandes Sten. Aaen Skotborgarå omtales foruden i Knytlingasaga ogsaa hos Arnérr Jarlaskald og i Heimskringla. Navnet er saaledes velafhjemlet, og det har i dansk Sproghistorie en Vigtighed, som man hidtil ganske har overseet. Det er nemlig det ældste Exempel paa det forresten grumme sørgelige Skifte, der har afløst vore Aaers gamle individuelle Navne med kedsommelige og intetsigende Opkaldinger efter Bygder. Her kan jeg ikke komme nærmere ind paa Sagen, da en tilbørlig Fremstilling af den i og for sig særdeles vigtige Foreteelse vilde kræve mange Ark, og det for Øjeblikket kun drejer sig om at oplyse Knytlingasagas sproglige Værdi; dog maa ialfald Hovedtrækkene opridses. Vore gamle Aanavnes Fortrængelse hænger temmelig sikkert sammen med de gennemgribende Samfunds-Omordninger, der ledsagede Indførelsen af vor Herredsinddeling. Thi Omdøbningen er særlig gennemført i de Omraader, der dækkes af den fra Sjælland udgaaende Type -lev og af de vel i Hovedsagen yngre Typer -stad og -høg. Saadanne Herredsnavne optræder klumpvis paa en Maade, der klart viser dem som Nydannelser; saaledes særlig typisk i Sydskaane paa Rad langs Kysten: Jarlæzstath, Ingilstath, Hæruæstath, Væmundhøg. I Jylland har vi langs Østkysten med Udløbere vestpaa Herrederne: Jarlslef, Hildæslef, Refshøg, Horn(h)øg, Hethænstathæ, Gerlef, Hasl(h)øg, Framlef, Hialmæslef, Vrazhøg, Jerlev, Anzstath, Skazstath, Hathærslef, Clyppæløf. Hovedsagelig i de samme Strøg savnes ogsaa gamle Aanavne, og vi træffer istedenfor Nydannelser som: Grandslev Aa, Alslev Aa, Hansted Aa, Ølsted Aa, Ilsted Aa, Holsted Aa, Grindsted Aa. Derimod i Hardsyssel og i det vestlige Sønderjylland, hvorhen Levbosættelsen kun naaer med spredte Udløbere, har de gamle Aanavne langt 1 Naar det himmerlandske Gudum har middelalderlige Biformer som Guding, kunde vel ogsaa her Indbyggernavnet være traadt i Stedet for Stednavnet.
Page 1 and 2:
DANSKE STUDIER UDGIVNE AF GUNNAR KN
Page 3 and 4:
VANDRENDE ÆVENTYR AF H. F. FEILBER
Page 5 and 6:
VANDRENDE ÆVENTYR 3 Der findes i i
Page 7 and 8:
VANDRENDE ÆVENTYR 5 døde, slog je
Page 9 and 10:
VANDRENDE ÆVENTYR 7 Mere behøver
Page 11 and 12:
ODDERHUSET FORBRYDEROVERTRO FRA 18.
Page 13 and 14:
ODDERHUSET 11 Morbroder gik Rettens
Page 15 and 16:
ODDERHUSET 13 ikke gik til hannem u
Page 17 and 18:
ODDERHUSET 15 sagt, at naar han kom
Page 19 and 20:
DANERNES NAVN AF VIGGO BRØNDAL I D
Page 21 and 22:
DANERNES NAVN 19 Den ældste overle
Page 23 and 24:
DANERNES NAVN 21 af domiha „Hersk
Page 25 and 26:
DANERNES NAVN 23 nævner" (heros ep
Page 27 and 28:
DANERNES NAVN 25 Litteratur søgte
Page 29 and 30:
DANERNES NAVN 27 Tale om 1 . Og Bet
Page 31 and 32:
DANERNES NAVN 29 (hvorfor de sikker
Page 33 and 34:
DANERNES NAVN 31 6. Oldengelsk denu
Page 35 and 36:
DANERNES NAVN 33 mellem Ord, der me
Page 37 and 38:
DANERNES NAVN 35 Ligesaa lidt som N
Page 39 and 40:
DANERNES NAVN 37 paa Sjælland —
Page 41 and 42:
DANERNES NAVN 39 nye Elementer fra
Page 43 and 44:
DANERNES NAVN 41 Standpunkt udtales
Page 45 and 46: MERE OM DEN DANSKE JENS OG HANS SPR
Page 47 and 48: MERE OM DEN DANSKE JENS OG HANS SPR
Page 49 and 50: AF BINDESTUENS SAGA 47 staas ved en
Page 51 and 52: LEJRESTUDIER AF VILH. LA COUR Vi Da
Page 53 and 54: LEJRESTUDIER 51 maa man i hvert Fal
Page 55 and 56: LEJRESTUDIER 53 i Oldtiden maatte f
Page 57 and 58: LEJRESTDDIER 55 Kinchs Hovedresulta
Page 59 and 60: LEJRESTUDIER 57 levende Tradition.
Page 61 and 62: LEJRESTUDIER 59 Den, som hidtil kra
Page 63 and 64: LEJRESTUDIER 61 KORTSKITSE OVER LEJ
Page 65 and 66: LEJRESTUDIER 63 Broncealder. De lig
Page 67 and 68: LEJRESTUDIEB 65 Resultatet af Under
Page 69 and 70: LEJRESTUDIER 67 nu har fulgt. Gjevn
Page 71 and 72: NOGLE SYNSPUNKTER 69 indtryk af kø
Page 73 and 74: NOGLE SYNSPUNKTER 71 Medens vi ved
Page 75 and 76: NOGLE SYNSPUNKTER 73 yyy) væjan (u
Page 77 and 78: NOQLE SYNSPUNKTER 75 række folkem
Page 79 and 80: NOGLE SYNSPUNKTER 77 by'get, ru'get
Page 81 and 82: NOGLE SYNSPUNKTER 79 undtagelse af
Page 83 and 84: NOGLE SYNSPUNKTER 81 til formerne m
Page 85 and 86: NOGLE SYNSPUNKTER 83 Fj. et køxloq
Page 87 and 88: LIDT KØBENHAVNSK FORBRYDERSPROG AF
Page 89 and 90: LIDT KØBENHAVNSK FORBRYDERSPROG 87
Page 91 and 92: KULTUR OG FOLKEMINDER FRA »OPLYSNI
Page 93 and 94: KULTUR OG FOLKEMINDER 91 nafwaren;
Page 95: FRA SPROG OG LITTERATUR GAMMEL LIVS
Page 99 and 100: I den HOLGER DANSKE OG ANTIKRIST AF
Page 101 and 102: HOLGER DANSKE OG ANTIKRIST 99 Folke
Page 103 and 104: HOLGER DANSKE OG ANTIKRIST 101 kild
Page 105 and 106: HOLGER DANSKE OG ANTIKRIST 103 bjæ
Page 107 and 108: HOLGER DANSKE OG ANTIKRIST 105 sids
Page 109 and 110: HOLGER DANSKE OG ANTIKRIST 107 bjæ
Page 111 and 112: HOLGER DANSKE OG ANTIKRIST 109 tilf
Page 113 and 114: HOLGER DANSKE OG ANTIKRIST 111 Sybi
Page 115 and 116: HOLGER DANSKE OG ANTIKRIST 113 lig
Page 117 and 118: HOLGER DANSKE OG ANTIKRIST 115 sig
Page 119 and 120: HOLGER DANSKE OG ANTIKRIST 117 det
Page 121 and 122: HOLGER DANSKE OG ANTIKRIST 119 ment
Page 123 and 124: HOLGER DANSKE OG ANTIKRIST 121 stun
Page 125 and 126: HOLGER DANSKE OG ANTIKRIST 123 Holg
Page 127 and 128: EFTERSKRIFT 125 sit billedsprog: af
Page 129 and 130: PIND 127 Derefter kommer tredie Tur
Page 131 and 132: PIND 129 Foruden de her beskrevne,
Page 133 and 134: PIND 131 paa dettes flade Side, giv
Page 135 and 136: PIND 133 Disse skal helst være omt
Page 137 and 138: PIND 135 Idrætslig set tyder det v
Page 139 and 140: Fig. 3. PIND 137 Sæt Grosspil fra
Page 141 and 142: PIND 139 kert, at det er det samme
Page 143 and 144: PIND 141 „Havde et Parti naaet de
Page 145 and 146: PIND 143 vort Spils Ture, dog med l
Page 147 and 148:
PIND 145 Ender og afløses endelig
Page 149 and 150:
EN MÆRKELIG KUR AF K. GARØE Det e
Page 151 and 152:
EN MÆRKELIG KUR 149 som for bønne
Page 153 and 154:
EN MÆRKELIG KUR 151 som iblandt de
Page 155 and 156:
EN MÆRKELIG KUR 153 andre hensat i
Page 157 and 158:
EN MÆRKELIG KUR 155 tillid, endnu
Page 159 and 160:
TO AF MINE LÆRERE 157 at nogen kun
Page 161 and 162:
TO AF MINE LÆRERE 159 grundige og
Page 163 and 164:
TO AP MINE LÆRERE 161 Thomsens sko
Page 165 and 166:
TO AF MINE LÆRERE 163 Thorsen blev
Page 167 and 168:
FRA SPROG OG LITTERATUR TO SMÅTING
Page 169 and 170:
I.IDT OM AAGE-OG-ELSE-VISEN 167 Ved
Page 171 and 172:
Til Jomfru Else han mon beile, Hun
Page 173 and 174:
SPØRGSHAALET OM DANERNES NAVN 171
Page 175 and 176:
SPØRGSMAALET OM DANERNES NAVN 173
Page 177 and 178:
KULTUR OG FOLKEMINDER SVENSK TROLDD
Page 179 and 180:
SVENSK TROLDDOM 177 •o. folkt. 19
Page 181 and 182:
SVENSK TROLDDOM 179 dansk Signemand
Page 183 and 184:
SVENSK TROLDDOM 181 Joran Sa hig re
Page 185 and 186:
SVENSK TROLDDOM 183 rende Baand og
Page 187 and 188:
BALDER 185 Balder er samme Skikkels
Page 189 and 190:
BALDER 187 Jordskælv og Torden, ke
show all

Danske Studier 1920

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?