Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
NOGLE SYNSPUNKTER 73<br />
yyy) væjan (undervejs), men ganske vist af en mand, der kendte en<br />
del til dansk skriftsprog.<br />
På anden måde forholder det sig med følgende.<br />
De fleste mener nu med Axel Kock, at olddansk iu blev y<br />
efter supradental i olddansk og største delen af oldsvensk. Her<br />
kommer AM. 187, 8 vo i vejen med sit driupændæ, ikke mindst,<br />
fordi iu, også uden foregående supradental, synes tidlig at være<br />
blevet y foran p. Men måske ligger netop forklaringen heri, idet<br />
skriveren havde y i dyb, men vidste, at det skulde staves diup 1 ,<br />
og så (urigtigt) skrev driupændæ i st. f. det *drybændæ, han<br />
selv sagde. Altså, kendsgærningen kan bortforklares.<br />
Helt anderledes forholder det sig med formen grito'n 'gryn',<br />
som findes i Anst og Brusk herreder (og måske videre, Kort ov.<br />
d. d. folkemål § 50 anm.). Formen er levende og vel bevidnet, og<br />
så har man ikke andet at gore end at lade den stå i det håb, at<br />
der kan gives en tilfredsstillende forklaring af denne undtagelse fra<br />
Kocks regel (et forsøg i den retning har jeg antydet i Arkiv XXV,<br />
140 note 1).<br />
Væsentlig ensartet med dette eksempel er det følgende.<br />
Hos Peder Syv og i nogle af Kingos bøger finder man y v for<br />
gammett iu. Den naturligste opfattelse er, at dette yv virkelig<br />
betyder yw eller iw, og Peder Syvs syyg (Betenkn. s. 51 (e)) ved<br />
siden af lyvs, lyvnild, dyvr, sky vi, gor det dobbelt betænkeligt<br />
at antage, at yv ikke skulde være en nærliggende betegnelse<br />
af de to Sjællandsfarers udtale. Man kan herimod påberåbe (Fynboen)<br />
Erik Pontoppidans udtalelser 2 : „dersom vi holder os til den<br />
nuværende sjællandske udtale, skulde der for iu skrives dobbelt y,<br />
som betegner langt y, såsom lyys, lyyd, dyyr." Men hertil er<br />
at bemærke, at da Pontoppidan skrev dette, havde han ikke opholdt<br />
sig på det sjællandske bondeland, medens både Syv og Kingo var<br />
fødte dær. Og selv om jeg må anse det for rimeligt, ja næsten<br />
sikkert, at Kingo var påvirket af Syv, vilde han næppe have valgt<br />
så usædvanlig en stavebrug, om den ikke havde fundet støtte i<br />
hans eget sjællandske mål. Dog her står vi atter overfor skriftens<br />
usikkerhed; der kan gives flere fortolkninger.<br />
Hvad der g6r sagen klar, er nutidens sjællandske mål. Med<br />
undtagelse af den sydvestlige del af Sjælland ud imod Store-Bælt<br />
(og måske Nordsjælland øst for skovene), som også i andre hen-<br />
1 2<br />
SmI. Arkiv f. nord. fllol. XXV, s. 140. Gram. s. 22,
Change language