Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
SPØRGSMAALET OM DANERNES NAVN 173<br />
•den korttypiske Maade, uden efterhængt Afledning eller Sammensætningsled,<br />
der gjorde Navnet til en „Langtype''. Her forbigaar han i Taushed<br />
hele den Paavisning, jeg har leveret i min af ham citerede Afhandling i<br />
(Norsk) „Hist. Tidsskrift" 1917, „Nordens ældste lndbyggernavne", og<br />
yderligere udbygget i „Kortetypens Aldersrang", trykt i „Nordisk Tidsskrift<br />
for Filologi" 1919. Jeg bliver da nødt til her at gentage Hovedpunkterne.<br />
Det kan indrømmes, at Exempler paa nydannede korttypiske<br />
Stammenavne endnu forekommer paa Folkevandringstiden; et saadant er<br />
Austri ved Siden af Austrasii som Navn for de østlige Franker i Gallien.<br />
Men sligt hører til de meget sjældne Undtagelser; som Helhed synes<br />
Tilvirkningen af korttypiske Stammenavne at være gaaet af Brug allerede<br />
før vor Tidsregnings Gry. Denne af mig paaviste Kendsgærning, hvis<br />
Ignorering volder de helt forfejlede Teorier hos Noreen og Wadstein,<br />
synes nu ogsaa Brøndal at ville lukke Øjnene for. Jeg maa altsaa stemple<br />
hans Undersøgelse som ogsaa filologisk ufyldestgørende.<br />
I det hele taget har Brøndal en Tilbøjelighed til sen Datering,<br />
der i nogen Grad synes mig at være Overkritik. Dette fremgaar bl. a.<br />
af hans Syn paa Opnævneren Dan. Hansiger, Særtr. S. 22 ff.. „Naar<br />
lærde Forfattere i Middelalderen eller Renæssancen stod overfor den Opgave<br />
at angive et Folkenavns Oprindelse, saa fulgte 1 de konstant de Veje,<br />
som græske og latinske Forfattere havde anvist . . . Før eller siden<br />
maatte denne Manér naa til Norden. Allerede Saxo taler . . om Dan og<br />
Angul . . . Samme Tanke udvides i de lundske Aarbøger til et helt<br />
Sagn". Og mellem Fostrene af saadan lærd Indbildningskraft nævnes<br />
bl. a. ogsaa Hyldingsstenen Danærugh ved Viborg.<br />
Det falder mig selvfølgelig ikke ind at nægte den fremragende Rolle,<br />
som lærd Navnetydning har spillet ved Sagnene om Kong Dan & Go.<br />
Men Brøndal glemmer, at der er noget, der hedder folkelige Opnævnere,<br />
og at de fødes og færdes trindt omkring hos alle Folkeslag<br />
rent uafhængig af lærd Overlevering. Og han vil næppe finde Medhold<br />
hos ret mange, naar han, som det synes, stiller Hyldingsstenen Danærugh<br />
paa Linje med Dan-Familiens mange lærde Penfostre.<br />
Jeg maa her gøre en Afstikker til hans mod mig rettede Udtalelser<br />
om den danske Opnævnerske for Skjoldungerne, Prinsesse Sk uld, se<br />
„Frederiksborg Amt" 1919, Særtr. S. 22. Han citerer først efter min<br />
Bog „Hjemligt Hedenskab", at Hrolv Krake ifølge Lejrekrøniken gav sin<br />
Søster Skuld Landsbyen Skuldelev, og fortsætter saa: „I dette Sagn har<br />
Axel Olrik villet finde en historisk Person, Schiitte derimod Skjoldungernes<br />
Dis eller Norne . . . Skuldelev er hendes Helligdom." Men „i al Fald<br />
strander baade den episke og den mythiske Theori om Skuldelev, saa<br />
længe intet er gjort for at vise, at enten Kvindenavne eller Gudenavne<br />
kan indgaa Forbindelse med -lev." Det er rigtigt, at jeg ikke har givet<br />
mig Tid til udførlig at imødegaa Steensirups Paastand, at Forleddene til<br />
Levnavnene kun kan være menneskelige Personnavne; jeg har nøjedes<br />
med at følge Olrik, der ligeledes forkastede denne Lære. Men Brøndal<br />
overseer, at jeg andensteds har leveret det filologiske Grundlag, hvorudfra
Change language