10 - Grønt Miljø

More documents

Recommendations

Info

fælde er et optimalt vandindhold en forudsætning for en effektiv komprimering, men i genbrugsmaterialer med beton tegl er det optimale vandindhold som regel større, op til 2-3 gange større end det er i stabilt grus. I alle tilfælde er det også en fordel at materiale, vandinhold og lagtykkelser er tilpasset så man får færrest muligt antal overkørsler. Det er bare endnu vigtigere med genbrugsmaterialer, især hvor der er tegl med fordi tegl let knuses ned. En god tommelfingerregel er at komprimeringskravene i et 20 cm tykt lag skal kunne opnås ved højst seks overkørsler. Komprimeringen måles på samme måde som med f.eks. stabilt grus, men kravene er dem der i forvejen stilles til bundsikringsgrus, det vil sige et gennemsnit på mindst 95% af referencen (vibrationsindstampning på laboratoriet), og ikke under 92% i nogen enkeltmåling. Det gælder for alle de definerede materialer. Spare naturressourcer Formålet med forskrifterne er at skabe et ensartet teknik grundlag for materialerne og deres anvendelse så resultatet bliver lige så godt som hvis man brugte materiale lige fra grusgraven. På den måde vil man optimere genbruget af gammel beton, tegl og asfalt og dermed strække de naturlige grus- og stenressourcer. De er nemlig under pres, især på grund af vejbyggeri. En dansk vej består af 98% sand, grus og sten. Udbudsforskrifterne er i øvrigt tilpasset de gældende europæiske standarder og miljøreglerne, især Miljøministeriets ‘Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald’ (nr. 1662 af 21.12.2010). sh KILDER Flemming Berg, Caroline Hejlesen (2011): Nye udbudsforskrifter for ubundne bærelag af knust beton, tegl og asfalt. Trafik & Veje 11/2011. Vejdirektoratet (2011): Ubundne bærelag af knust beton og tegl. Vejdirektoratet (2011): Ubundne bærelag af knust asfalt og beton. www.udbudsforskrifter.dk. 10 Gærdesnerler dækker næsten helt den øvrige lave bevoksning. Gærdesnerlen er en flerårig plante med stængler der kan slynge sig i 2-3 meters højde. Den spredes vegetativt med dybtgående jordstængler (rhizomer) og overjordiske udløbere som om efteråret borer sig ned i jorden. Gærdesnerlen udsultes uden glyphosat Det besværlige rodukrudt bekæmpes i pricippet som andet rodukrudt Gærdesnerlen er en flerårig ukrudtsplante der kendes fra flerårige havebrugskulturer, bl.a. frugtbuske, men den kan også være et besværligt ukrudt i grønne områder og haver. Her kan snerlen nærmest dække buske, bede og bunddække med slyngende stængler og konkurrere om næring og vand med sine dybe rødder. Gærdesnerlen (Calystegia sepium) kan bekæmpes effektivt med herbicider som glyphosat, men hvad gør man når man vil undgå kemiske midler som man er nødt til på de offentlige arealer? Forsøg viser at snerlen bl.a. kan bekæmpes som andet rodukrudt: Gennem en udsultning. Man fjerner de overjordiske plantedele på lige det tidspunkt hvor planten har brugt mest muligt af røddernes kulhydratreserver til at danne nye skud, og energiforbruget endnu ikke er opvejet af de kulhydrater som bladene producerer. Dette tidspunkt (kompensationspunktet) er når planterne har 5-8 fuldt udviklede blade. Efter flere bekæmpelser vil rodens reserver efterhånden opbruges og planterne dø. For almindelig kvik er kompensationspunktet 3-4 blade på12-15 cm, og for agertidsel 6-8 blade på mere end 4 cm længde. Det er i øvrigt også dette tidspunkt hvor herbicider som regel har den største virkning. At finde kompensationspunktet for gærdesnerle var et af formålene med en række forsøg der blev udført i 2003- 2004 i forbindelse med et speciale på Institut for Jordbrug og Økologi på Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Bl.a. blebv planter på i forskellige vækststadiet gravet ned, og det var dem 5-8 blade der havde størst problemer med at sende nye skud op. I landbruget er pløjning og harvning de traditionelle mekaniske metoder mod rodukrudt. De fungerer også mod gærdesnerle, viser forsøget. Planternes rhizomer er nemlig følsomme for sønderdeling i mindre stykker og nedgravning til dybder på 15-25 cm, sådan som det typisk sker ved fræsning og pløjning. Harvning virker ved at rhizomerne trækkes op til overfladen for at tørre. Forsøget viste at genvækstevnen blev nedsat med 80% og 96% ved henholdsvis 48 og 96 timers tørring. Her er gærdesnerlen mere følsom end kvik. Forsøgene viste også at man får en god virkning ved at lade gærdesnerlen vokse med op til 40-60 cm lange skud før den bekæmpes med mekaniske eller termiske metoder. Også selv om man altså når ud over kompensationspunktet. Planten må dog ikke blive så store at de begynder at oplagre kulhydrater i rhizomerne. Så er det hele spildt. Ved anlæg af nye bede med mange snerler kan det derfor være en fordel at starte med en fræsning og harvning hvor rhizomer findeles og trækkes op til tørring. De rhizomer som stadig er i jorden, vil spire og nå den anbefalede størrelse på 40-60 cm hvor man gentager behandlingen. Jo flere gange snerlerne udsættes for denne behandling, jo større er sandsynligheden for at arealet kan renses for gærdesnerler. sh KILDE Annemette Rask, Christian Andreasen (2011): Bekæmpelse af gærdesnerlen. Videnblade Park og Landskab 4.8-3. Skov & landskab, KU. GRØNT MILJØ 10/2011
Billeentomologen Eg Bøg Elm Alm. røn Poppel Birk Aksk Pil Skovfyr Lind Fuglekirsebær Avnbøg Spidsløn Rødgran Hestekastanje Platan Sommerfugleentomologen Pil Birk Poppel Bøg Gran, fyr, lærk Eg El Elm Lind Ask Løn Kirkebær Hestekastanje Røn Ahorn De populæreste er øverst! Forvaltninger Lind Røn Eg Ask Ahorn Platan Bøg Avnbøg Fuglekirsebær Elm Poppel Hestekastanje Birk Nåletræer Pil Bytræer der giver en rig insektfauna Hvilke bytræer skal man plante for at gavne insektfaunaen mest muligt for at skabe størst mulig biodiversitet? Spørgsmålet er rejst til Skov & Landskabs videntjeneste hvor insektspecialist Hans Peter Ravn svarer. Hvilken insektfauna der knytter sig til de enkelte træarter, er ikke undersøgt i Danmark, men i lande som England, Slovakiet og Rusland. Desuden har Ravn forhørt sig hos en bille-entomolog og en sommerfugle-entomolog om hvilke træarter de ønsker sig. De- res lister er derefter sammenholdt med forvaltningernes liste over valgte bytræer. Der er stor forskel på valgene. Årsagen er ifølge Ravn bl.a. at forvaltere af bytræer helst vælger arter der så vidt mulig er fri for insekter, f.eks. bladlus der giver honningdug på bilerne og sommerfugle hvis larver laver huller i bladene. Noget af det der giver mest biodiversitet, skriver han, er gamle træer, der får lov og plads til først at leve og derefter forgå. sh GRØNT MILJØ 10/2011 11
Page 1 and 2: Grønt Miljø 10 4 Forskning i tera
Page 3 and 4: RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
Page 5 and 6: Koncepttegning. De stressramte pati
Page 7 and 8: Novemberstorm med spredt træfald S
Page 9: GRØNT MILJØ 10/2011 9
Page 13 and 14: ke gener det eventuelt giver, og hv
Page 15 and 16: være en tredjedel, men det er ogs
Page 17 and 18: GRØNT MILJØ 10/2011 17
Page 19 and 20: Gruset lægges forsigtigt ud i de f
Page 21 and 22: KALENDER KURSER & KONFERENCER DECEM
Page 23 and 24: BYSKOVE I VARIANTER Nabolagsskove S
Page 25 and 26: Brynene er skovens ansigt mod by, l
Page 27 and 28: Buksbomdræber breder sig stærkt D
Page 29 and 30: derefter 5 gram magnesiumklorid som
Page 31 and 32: Små carporte til fremtidens cyklis
Page 33 and 34: med, men vi ved fra blandt andet ho
Page 35 and 36: leder viser gennemførte grønne an
Page 37 and 38: Mere Benito på det danske marked F
Page 39 and 40: Sort arbejde kan ikke betale sig So
Page 41 and 42: Jeg fortsætter alligevel som redak
Page 43 and 44: der i 2001 kom med den nationale ha
Page 45 and 46: GAMLE NYHEDER 50 år siden FIRMAER
Page 47 and 48: Når solens stråler skærer sig ig
Page 49 and 50: ANNONCØRER I GRØNT MILJØ 10/2011
Page 51 and 52: GAMLE NORMER PÅ www.grontmiljo.dk

10 - Grønt Miljø

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?