10 - Grønt Miljø

forskellige træer, buske og urter
vokser sammen i arts- og
formrige miljøer der præges af
lagdeling. Med lagdeling menes
løvets vertikale fordeling i
mere eller mindre tydelige lag:
kronelag, mellemlag, busklag,
urtelag. Mellemlag og busklag
beskrives ofte under et som
underskov.
Arternes reaktion på lys og
skygge er en af de vigtigste
egenskaber at kende når man
skal sammensætte og udvikle
strukturrige bevoksninger. Jo
højere oppe artens krone skal
være, desto mere lyskrævende
og lysgivende bør den være.
For få, for mange, tilpas
At få det rigtige blandingsforhold
mellem arterne er ligeså
vigtigt som at arbejde med de
rigtige arter. Forskning viser at
lagdelingen bliver tydeligst
når en hovedart får lov til at
dominere i hvert lag. Eg er en
vigtig art i kronelaget mens
hassel er det i mellemlaget.
Erfaringerne fra danske og
sydsvenske skovrejsningsprojekter
hvor en veludviklet vertikal
struktur har været målet,
viser også at Ribes-arterne (sol-
26
bær/ribs/stikkelsbær/fjeldribs)
er de eneste buske som holder
sig under øjenhøjde. De er
derfor nøglearter i busklaget.
Samarbejde hjælper
Bynær skovrejsning er forbundet
med omkostninger. Skoven
skal plantes og plejes, og
man skal etablere stisystemer,
borde-bænke, bålpladser og
andre typer af rekreative facili-
Hovedblanding, i alt 90%
Lystræer (kronelaget), 40%
Eg, birk, skovfyr. Tilfældig fordeling
Ammetræer, 20%
Birk, lærk. Tilfældig fordeling
Supplerende træer (indblanding), 5%
Fuglekirsebær, spidsløn. Tilfældig fordeling
Busktræer (mellemlag), 15%
Hassel, tjørn, røn, navr. Tilfældig fordeling
Lave buske (busklag), 10%
Fjeldribs, ribs, solbær, stikkelsbær, benved. Tilfældig fordeling
Indblanding, i alt 10%
Skyggetræer (mellemlag), < 10%
Lind, avnbøg bøg. Gruppevis fordeling
Høje buske (busk/mellemlag), < 5%
Kvalkved, tørst, dunet gedeblad. Gruppevis fordeling
Rodskudsarter, < 5%
Hæg, rød kornel. Gruppevis fordeling
teter. Samarbejde mellem
kommuner, private lodsejere,
lokale vandværker og Naturstyrelsen
kan dog reducere udgifterne
betydeligt for den enkelte
part og bidrage til at de
18 millioner omsættes til mest
mulig ny bynær skov.
På samme måde kan man allerede
i planlægningen inddrage
planteleverandører og
entreprenører som skal levere
Skovudviklingstypen bøg med
douglasgran og lærk er en af de
19 skovudviklingstyper. Bøg er
hovedarten og udgør 40-60%, ær
op til 20% og douglasgran, lærk
og rødgran samlet 20-40%. Øvrige
indblandingsarter som spidsløn,
birk, skovfyr, eg og røn omfatter
samlet cirka 10%. Typen er
udviklet til jorder med moderat til
højt næringsniveau og ringe til
god vandforsyning.
Fra Larsen, J. B. og Skov- og
Naturstyrelsen (2005). Katalog
over skovudviklingstyper i Danmark.
Illustration: Anders Busse
Nielsen og Björn Wiström.
Ved at inkludere mindre træer og
lave buske i bynær skovrejsning
kan man forstærker følelsen af et
frodigt skovmiljø afskærmet fra
byens larm. Foto: Gustav Richnau.
planter, udføre plantningen
og pleje den. Det bidrager også
til en god koordinering,
økonomi og etablering - og
hjælper dermed de nye bynære
skove godt i gang. ❏
SKRIBENTER
Anders Busse Nielsen er docent på
Sveriges Lantbruksuniversitet i Alnarp.
anders.busse.nielsen@slu.se
Bent Leonhard er cand. hort. og faglig
sektær i Danske Planteskoler.
bnl@vfl.dk.
PLANTEFORSLAG
TIL EN STRUKTURRIG
BEVOKSNING
En vellykket strukturrig bevoksning
forudsætter at andelen af
de forskellige plantetyper er balanceret.
Hvilke arter som vælges
i den enkelte plantetype og deres
blandingsforhold bør afgøres
i forhold til de lokale jordbundsforhold
og den ønskede karakter.
Indblandingsarterne kan med
fordel plantes i små grupper af
3-10 individer så de danner
punktvise forandringer i bevoksningens
karakter og struktur.
Husk at der med tiden også vil
ske en spontan indvandring.
Skemaet er modificeret fra Bjørn
Wistrøm m.fl. Strukturrige bevoksninger.
Grønt Miljø 9/2009.
GRØNT MILJØ 10/2011