10 - Grønt Miljø

grontmiljo.dk

10 - Grønt Miljø

forskellige træer, buske og urter

vokser sammen i arts- og

formrige miljøer der præges af

lagdeling. Med lagdeling menes

løvets vertikale fordeling i

mere eller mindre tydelige lag:

kronelag, mellemlag, busklag,

urtelag. Mellemlag og busklag

beskrives ofte under et som

underskov.

Arternes reaktion på lys og

skygge er en af de vigtigste

egenskaber at kende når man

skal sammensætte og udvikle

strukturrige bevoksninger. Jo

højere oppe artens krone skal

være, desto mere lyskrævende

og lysgivende bør den være.

For få, for mange, tilpas

At få det rigtige blandingsforhold

mellem arterne er ligeså

vigtigt som at arbejde med de

rigtige arter. Forskning viser at

lagdelingen bliver tydeligst

når en hovedart får lov til at

dominere i hvert lag. Eg er en

vigtig art i kronelaget mens

hassel er det i mellemlaget.

Erfaringerne fra danske og

sydsvenske skovrejsningsprojekter

hvor en veludviklet vertikal

struktur har været målet,

viser også at Ribes-arterne (sol-

26

bær/ribs/stikkelsbær/fjeldribs)

er de eneste buske som holder

sig under øjenhøjde. De er

derfor nøglearter i busklaget.

Samarbejde hjælper

Bynær skovrejsning er forbundet

med omkostninger. Skoven

skal plantes og plejes, og

man skal etablere stisystemer,

borde-bænke, bålpladser og

andre typer af rekreative facili-

Hovedblanding, i alt 90%

Lystræer (kronelaget), 40%

Eg, birk, skovfyr. Tilfældig fordeling

Ammetræer, 20%

Birk, lærk. Tilfældig fordeling

Supplerende træer (indblanding), 5%

Fuglekirsebær, spidsløn. Tilfældig fordeling

Busktræer (mellemlag), 15%

Hassel, tjørn, røn, navr. Tilfældig fordeling

Lave buske (busklag), 10%

Fjeldribs, ribs, solbær, stikkelsbær, benved. Tilfældig fordeling

Indblanding, i alt 10%

Skyggetræer (mellemlag), < 10%

Lind, avnbøg bøg. Gruppevis fordeling

Høje buske (busk/mellemlag), < 5%

Kvalkved, tørst, dunet gedeblad. Gruppevis fordeling

Rodskudsarter, < 5%

Hæg, rød kornel. Gruppevis fordeling

teter. Samarbejde mellem

kommuner, private lodsejere,

lokale vandværker og Naturstyrelsen

kan dog reducere udgifterne

betydeligt for den enkelte

part og bidrage til at de

18 millioner omsættes til mest

mulig ny bynær skov.

På samme måde kan man allerede

i planlægningen inddrage

planteleverandører og

entreprenører som skal levere

Skovudviklingstypen bøg med

douglasgran og lærk er en af de

19 skovudviklingstyper. Bøg er

hovedarten og udgør 40-60%, ær

op til 20% og douglasgran, lærk

og rødgran samlet 20-40%. Øvrige

indblandingsarter som spidsløn,

birk, skovfyr, eg og røn omfatter

samlet cirka 10%. Typen er

udviklet til jorder med moderat til

højt næringsniveau og ringe til

god vandforsyning.

Fra Larsen, J. B. og Skov- og

Naturstyrelsen (2005). Katalog

over skovudviklingstyper i Danmark.

Illustration: Anders Busse

Nielsen og Björn Wiström.

Ved at inkludere mindre træer og

lave buske i bynær skovrejsning

kan man forstærker følelsen af et

frodigt skovmiljø afskærmet fra

byens larm. Foto: Gustav Richnau.

planter, udføre plantningen

og pleje den. Det bidrager også

til en god koordinering,

økonomi og etablering - og

hjælper dermed de nye bynære

skove godt i gang. ❏

SKRIBENTER

Anders Busse Nielsen er docent på

Sveriges Lantbruksuniversitet i Alnarp.

anders.busse.nielsen@slu.se

Bent Leonhard er cand. hort. og faglig

sektær i Danske Planteskoler.

bnl@vfl.dk.

PLANTEFORSLAG

TIL EN STRUKTURRIG

BEVOKSNING

En vellykket strukturrig bevoksning

forudsætter at andelen af

de forskellige plantetyper er balanceret.

Hvilke arter som vælges

i den enkelte plantetype og deres

blandingsforhold bør afgøres

i forhold til de lokale jordbundsforhold

og den ønskede karakter.

Indblandingsarterne kan med

fordel plantes i små grupper af

3-10 individer så de danner

punktvise forandringer i bevoksningens

karakter og struktur.

Husk at der med tiden også vil

ske en spontan indvandring.

Skemaet er modificeret fra Bjørn

Wistrøm m.fl. Strukturrige bevoksninger.

Grønt Miljø 9/2009.

GRØNT MILJØ 10/2011

More magazines by this user
Similar magazines