10 - Grønt Miljø

More documents

Recommendations

Info

ET NYT LIV TIL BYTRÆERNE Årets bytræseminar havde igen fokus på beskæringen - men havde også plads til andre emner Trods masser af forskning og dygtige fagfolk har byens træer det stadig ikke godt. Mange dør tidligt eller skranter uden at gøre byen smukkere. Og problemet er bl.a. at der ikke blot beskæres forkert, men også alt for meget. Men ikke bare beskæringen halter. Hele grundlaget er stadig ikke blevet meget bedre de seneste 15 år. Der er stadig mange dårlige planteskoletræer, forkert plantning med for lidt plads til rødder, mangelfuld vanding og død jord. Med denne salut indledte 14 Jens Thejsen, faglærer på Jordbrugets UddannelsesCenter Århus årets bytræseminar med 144 deltagere. Hovedemnet var atter en gang træers pleje med særlig vægt på beskæringen. Bag seminaret stod som sædvanligt Skov & Landskab i samarbejde med Dansk Træplejeforening. Ifølge Jens Thejsen anses beskæring, opstamning, udtynding og topkapning tit for et let og overskueligt - og i hvert fald spændende arbejde. Derfor beskæres der meget. „Men god træpleje er ikke ensbety- dende med beskæring. I hvert fald ikke den voldsomme vi ofte ser,“ understregede han. Helhedsorienteret pleje Thejsen anbefalede derfor en mere helhedsorienteret eller sammenhængende træpleje: „Træpleje handler om at skabe betingelser, så træerne udvikler sig så godt som muligt. Helhedsorienteret træpleje handler om hele træet: rod og top og de omgivelser som har indflydelse på træets udvikling. Forstår vi helheden kan vi lave indgreb som kan løse pro- „Vi skal væk fra den håbløse beskæring som kun gør ondt værre. Vi må lære at sige nej. Sig nej til fagligt uforsvarlige opgaver.“ Sådan kommenterede Jens Thejsen med hensvisning til bl.a. dette billede. blemerne for træet. Og nogle gange føre til den erkendelse at træet må væk.“ Vi skal stadig kunne det håndværksmæssige, men der skal også mere til: større viden om træernes og jordens økologi. Bedre plantekundskab og kendskab til biologiske løsninger. Større viden om træbiologi, sårbiologi. Og så skal vi blive endnu bedre håndværkere, få gang i dialogen med beslutningstagere og have faglig bevidsthed og mod til at sige nej til uforsvarlige opgaver. „Vi skal væk fra den håbløse beskæring som kun gør ondt værre,“ fastslog Thejsen. Hollandsk alternativ Den opbygningsbeskæring vi bruger i Danmark, er en forsigtig metode. Den er baseret på at man skal beskære og opstamme træer der skulle være plejet for længe siden. Det har nemlig været den almindelige udfordring efter årtiers forsømmelser. Bundgrenene er blevet store og kan ikke tages i ét hug, så man må reducere og reducere ude på grenene indtil hovedgrenen er blevet lille nok i forhold til stammen. Men sådan behøver man ikke gribe det an hvis plejen kommer i tide. Det er forudsætningen i den etableringsbeskæring som Jan-Willem de Groot fra det hollandske rådgiverfirma Boomadviesbureau De Groot B.V. præsenterede. Her viderefører man i princippet planteskolens beskæring hvor de store tykke grene beskæres først og helt inde ved stammen. Det er hurtigt og effektivt, men forudsætter at man beskærer tit og ikke er bagud fra starten. Den hollandske model siger beskæring hvert andet år hvor de danske normer siger tre år eller mere. Man er heller ikke så ambitiøs med hvor lille grenen skal være i forhold til stammen før man må afskære den. I Holland går man op til halvdelen. I Danmark må grenen højst GRØNT MILJØ 10/2011
være en tredjedel, men det er også meget ambitiøst i forhold til praksis, oplyser seniorrådgiver på Skov & Landskab Palle Kristoffersen der også var kursusarrangør. Han tager dog det forhold at Holland har et bedre træklima og en anden opstamningspraksis med mere stamme og mindre krone end vi har i Danmark. Stammevolumen Hvordan påvirker beskæringen biomasseproduktionen lokalt på træet og dermed træets volumen og afsmalning? Det kan man se i Bytræarboretet hvor nogle træer opbygningsbeskæres, andre ikke. En gruppe lind, både beskårne og ubeskårne, er nøjere tjekket, forkkarede adjunkt Oliver Bühler, Skov & Landskab. Deres stammediameter er målt i forskellige højder fra 0,25 til 4,5 meter. Også træernes højde er målt. Ud fra disse oplysninger kan man beregne træernes stammevolumen og stammernes afsmalning. Afsmalningen udtrykkes i den såkaldte stammekvotient der angiver forholdet mellem stammediameteren i 1 og 4 meters højde. Er de to diametre ens, er kvotienten 1. Er diameteren den halve i 4 meters højde, er kvotienten 0,5. Det viser sig at beskæringen ikke har effekt på stammevolumen. Den forskel der kunne ses, skyldes arten og sorten hvor Tilia plathyphyllos har mest volumen. Stammens afsmalning øges derimod af både beskæring, opstamning og kronehøjde. Den gode vitalitet God vitalitet er helt afgørende for at kunne beskære og bevare træer, understregede Christian Nørgaard Nielsen, SkovByKon. Han gav ikke meget for begrebet ‘livsforlængende kronereduktion’. Det indleder som regel en negativ spiral af degeneration. Som at tisse i bukserne for at holde varmen. I stedet må man prøve at revitalisere træet ved at give det bedre levevilkår, f.eks. bedre plads til rod og top. Kan ÅRETS MANGE BYTRÆER Hvert år vælges ‘årets bytræ’ på bytræsemniaret. Denne gang blev det ikke ét træ, men alle byens karakterfulde træer - og med en Crataegus x lavallei, glansgladet hvidtjørn som frontfigur. Det er den tjørn der pryder forsiden på bogen ‘Træer og Buske i By og Land’ med landskabsarkitekt Signe Moos som tegner. „Den står ved en skole i Århus sammen med en række andre, oprindeligt nok som et hegn,“ fortæller Signe Moos. „Nu er de blevet flotte og fuldkronede, 7-10 meter brede. Nogle siger at tjørn ikke er træer, men med deres store volumen virker de som træer ved siden af skolebygningerne. Hvordan er det gået til? Plantematerialet og plejen har været i orden. Plejen kender vi ikke præcist, men man har i hvert fald holdt igen med beskæringen. Nok skal man beskære i starten, men bagefter bør man lade træer udfolde sig karakterfuldt og frodigt. Først da har de fået deres sjæl.“ man ikke det, må man hellere fjerne det. En ‘livsforlængende beskæring’ er kun relevant i gamle historiske træer med fare for stammebrud. Christian Nørgaard Nielsen forklarede også hvordan træet forsvarer sig mod uønskede såringer, både med indre barriererzoner og en ydre kallus. Det kan man læse nærmere om i hans tre artikler i Grønt Miljø 3, 4 og 8/2011. Revitalisering i jorden Træerne kan revitaliseres ved at forbedre rodzonen, fortalte træplejekonsulent Tage Rønne. F.eks. med et specialredskab som Marbi Pal-Injector. Med det kan man med trykluft løsne jorden. Eller tilføre vandige jordforbedrende midler, f.eks. for at neutralisere ophobet salt eller tilføre nyttige næringssalte og jordbakterier. Injektionen kan udføres i 25 til 80 cm dybde. Saltophobning kan neutraliseres ved injektion af f.eks. Redubac fra Prodana. Jordløsning med trykluft omkring eksisterende lindetræer er f.eks. foretaget i forbindelse med renoveringen af GRØNT MILJØ 10/2011 15
Page 1 and 2: Grønt Miljø 10 4 Forskning i tera
Page 3 and 4: RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
Page 5 and 6: Koncepttegning. De stressramte pati
Page 7 and 8: Novemberstorm med spredt træfald S
Page 9 and 10: GRØNT MILJØ 10/2011 9
Page 11 and 12: Billeentomologen Eg Bøg Elm Alm. r
Page 13: ke gener det eventuelt giver, og hv
Page 17 and 18: GRØNT MILJØ 10/2011 17
Page 19 and 20: Gruset lægges forsigtigt ud i de f
Page 21 and 22: KALENDER KURSER & KONFERENCER DECEM
Page 23 and 24: BYSKOVE I VARIANTER Nabolagsskove S
Page 25 and 26: Brynene er skovens ansigt mod by, l
Page 27 and 28: Buksbomdræber breder sig stærkt D
Page 29 and 30: derefter 5 gram magnesiumklorid som
Page 31 and 32: Små carporte til fremtidens cyklis
Page 33 and 34: med, men vi ved fra blandt andet ho
Page 35 and 36: leder viser gennemførte grønne an
Page 37 and 38: Mere Benito på det danske marked F
Page 39 and 40: Sort arbejde kan ikke betale sig So
Page 41 and 42: Jeg fortsætter alligevel som redak
Page 43 and 44: der i 2001 kom med den nationale ha
Page 45 and 46: GAMLE NYHEDER 50 år siden FIRMAER
Page 47 and 48: Når solens stråler skærer sig ig
Page 49 and 50: ANNONCØRER I GRØNT MILJØ 10/2011
Page 51 and 52: GAMLE NORMER PÅ www.grontmiljo.dk

10 - Grønt Miljø

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?