10 - Grønt Miljø

30
BAGHAVEN 10
Norskepartiet
Med lidt god vilje ligner det Norge
en lille smule. Det symboliserer i
hvert fald broderlandet, og det er også
det der er meningen med Norskepartiet
i Søndermarken. Det er nu ved at blive
renoveret og er snart lige så smukt - og
teknisk set meget bedre - end da partiet
blev etableret i 1780’erne.
Det var dengang parken blev ændret
fra en barokhave til en romantisk landskabshave.
Her anslås stemninger ved
hjælp af symboler og stilisererede naturscenerier.
Og i Søndermarken kom
der som andre steder et norsk islæt
med nåletræer, elv, sø, bro, skovstier og
skovhytte. Man brugte et kuperet terræn
med en sø og skråning til at skabe
en illusion om et bjergområde.
Indtil den nylige renovering var partiet
forfaldent og tilgroet. De oprindelige
sigtelinier var forstyrret, og af broen
var der kun fundamenter tilbage. I
dag er sø og vandløb renset grundigt
op og uddybet samtidig med at gamle
dræn er fjernet. Der er lagt en bentonitmembran
i bunden for at holde på
vandet. Søen er ganske vist naturlig,
men de hydrologiske forhold - især forsænkningen
af Roskildevej ved siden af
- er ændret så meget at man ikke mere
kan holde på vandet uden membran.
Søen får - nu som før - vand fra to
små kildevæld. De brønde som kildevandet
opsamles i, er repareret. Fra
brøndene løber vandet i små render til
søen der også modtager overfladevand
fra det omliggende område. Søen er
delt i to hvor vandspejlskoten nærmest
skråningen er 45 cm højere end i resten
af søen. Mellem de to dele er der smalle
stryg med sten hvor vandet skal risle
hen over takket være en pumpe der cirkulerer
vandet. En del af søbredden er
udført som en stenpikning som vandet
skal stå lavt henover. Det er et ‘gummistøvleområde’
hvor børn kan vade ud
for at finde dafnier og haletudser. Endnu
er søen ikke fyldt op, og det sker
også først når vinteren går på hæld.
Hen over det ene stryg fører Norske
Bro med 136 cm gangbredde og et
spænd på ti meter. Den er genopført i
den skikkelse man ser i Johann Ernst
Christian Walters stik fra 1826 - og hvor
man også har de oprindelige konstruktionstegninger.
For at den kan holde
længe, er broen opført i egetræ - og
ikke det fyrretræ der nok blev brugt
dengang. Man overvejer i Styrelse for
Slotte og Kulturejendomme at overfladebehandle
træet, bl.a. for lettere at
kunne fjerne grafitti. En behandling
skal i givet fald harmonere med det
brun-sorte Norskehuset og det ege-
Den 14. oktober er broen endnu ikke helt
færdig, og søen ikke endnu fyldt. Broen fører
hen over stryget. I forgrunden ses membranen
med bentonit pakket ind i geotekstil.
Det bliver senere dækket af jord og planter.
Det lille billede er af Johann Walter 1826.
træsplankeværk der i øjeblikket opføres
rundt om huset.
Endnu mangler også tilplantningen
med skovfyr, rødgran, sitkagran og birk -
og slåen i bunden. Derimod er stierne allerede
etablerede. Det er smalle 60 cm
spor anlagt ved at banke 40/60 cm skærver
i bunden og fylde op med muld. Intet
i hele partiet er handicapvenligt,
men alle kan se ind i sceneriet fra de omgivende
stier. Norskehuset blev i øvrigt
renoveret i 2009 og er nu base for Frederiksberg
Kommunes Naturformidling.
Renoveringen af Norskepartiet er en
del af projekt Liv & Lys der bl.a. skal føre
Søndermarken tilbage til en mere oprindelig
romantisk landskabshave. Andre
elementer i denne proces er at genskabe
historiske bygninger og vådområder
samt den belyste motionssti der nyligt
åbnede. En væsentlig del af finansieringen
er fra fonde. Og det er Skælskør Anlægsgartnere
der har fået fornøjelsen af
en udføre første fases anlægsgartnerarbejde
- herunder Norskepartiet. sh
BAGHAVEN. Grønt Miljø bor klos op ad Frederiksberg
Have - i samme gård som slotsgartneren,
parkbetjentene og gartnerne. Det udnytter vi i en
serie med afsæt i en sag der er konkret i parken,
men har et bredere perspektiv. Vi kalder Frederiksberg
Have - og Søndermarken - for Baghaven.
Det er den for os. Og med det anonyme navn understreger
vi det almene sigte.
GRØNT MILJØ 10/2011