10 - Grønt Miljø

langt med et fornuftigt plantevalg.
Der er generelt ikke
problemer med løn, bøg, Ginkgo,
hestekastanie, lind, Magnolia,
Prunus, røn, tjørn, hyld,
kløver, kornel, rododendron,
vedbend, nåletræer og frugttræer.
Man kan generelt fokusere
mere på insektbestøvede
arter og rene hunplanter af
f.eks. ask og hassel.
De mange trusler
Aktuelle trusler mod byens
træer er der mange af som seniorrådgiver
Iben M. Thomsen
gav et vue over. Vi har allerede
haft problemer med tjørnepragtbille
i bl.a. tjørn og pære,
kongeskjoldlus i bl.a. lind og
ahorn og kastanjeminérmøl i
hestekastanje. Der er risiko for
problemer med asiatisk træbuk
og asiatisk citrustræbuk
der angriber meget bredt.
Egeprocessionsspinderen truer.
Og en ellers velkendt skadegører
som spindemøl er begyndt
at optræde hvert år.
En invasiv bakteriesygdom
begynder at give alvorlige problemer
for hestekastanje, og
måske er der også en ny bakteriesygdom
på pyramidepoppel.
Invasive svampesygdomme
giver allerede problemer
for ask og buksbom. Potentielle
ricisi er Massaria branch dieback
der går på platan og Sooty
bark der rammer Acer.
Og hvorfor optræder alle de
invasive arter nu? Delvis på
grund af globalisering og handel,
det gælder f.eks. træbukke.
En medvirkende forklaring
18
er temperaturstigninget som
får sydlige arter til at rykke
nordpå, f.eks. egeprocessionsspinder.
Og man kan ikke gøre
alverden ud over at vælge
mange forskellige træarter,
styrke importkontrollen, udvise
forsigtighed og informere
om hvordan man håndterer de
skadevoldere der dukker op.
Mere velkendte trusler er
saltskader og de skader med
bark og udtørring som skyldes
sol, frost og vind. De kan
dæmpes ved at bruge hårdføre
træer og ved at prissætte
saltskader. Velkendte er også
forvaltningsskaderne hvor
græsklippere giver barkskader
og ledningsarbejde sårer rødderne.
Her handler det om en
drift med fokus på beskyttelse
og forebyggelse plus et effektivt
tilsyn med risikotræer, forklarede
Iben M. Thomsen.
Mit træ er også dit
‘Årets træplejeprojekt’ var i år
Roskilde Kommunes indsats
Foto: Ursula Bach
for at få haveejere til at bevare
store træer. Det er i 2010 og
2011 bl.a. sket ved at kåre
kommunens bedste private
træ. Vinderen får ikke bare
æren, men også vejledning om
at pleje træet.
Politikerne ønsker en grøn
kommune, og i forvaltningen
har man gjort en masse. Registreret
alle gade- og vejtræer,
sat beskæringen i system, uddannet
folkene og arbejdet på
en træplantningspolitik.
„Men vi kan som offentlig
forvaltning kun plante og vedligeholde
på offentligt areal.
Mange steder står træerne på
privat grund, og vi er derfor
alle afhængige af de private
grundejere. Det gør træerne
og dermed bymiljøet meget
sårbare. Vi kan derfor kun løfte
hele opgaven sammen med
borgerne,“ forklarede landskabsarkitekt
Tina Vesth, Roskilde
Kommune.
Med lokalplaner og fredninger
kan man forbyde fældnin-
TRÆPLEJEPRISENN
Dansk Træplejeforening benyttede
som vanligt bytræseminaret til at
at uddele sin årlige træplejepris
som denne gang gik til Center for
Park og Natur, Teknik- og miljøforvaltningen,
Københavns
Kommune. Her takker centerchef
Jon Pape, mens udviklingschef
Jens Ole Juul holder diplomet.
Carsten Visler, formand for
Dansk Træplejeforening begrundede
prisen med:
Kommunens ‘grønne strategi’
om 100.000 nyplantede træer i år
2025.
Strategien for hvordan bevaringsværdige
træer skal håndteres i
lokalplaner og byggesager.
Deltagelsen i et forskningsprojekt
om træerne der fjernes fra
Kongens Nytorv.
Kommunens vejledning ‘Byens
træer - Beskæringsvejledning’ og
det oprettede træteam ledet af en
ETW-certificeret træplejer.
ger, men ikke undgå miserabel
pleje. Man kan heller ikke hindre
nye husejernormer om at
villahaver er uden store træer.
Men som myndighed kan man
påvirke normerne, f.eks. ved at
kåre årets træ. Det har ikke
med det samme skabt en ny
mentalitet. „Men vi har fået
sat fokus på vigtigheden af de
store træer hos borgere og
politikere og skabt en legitim,
ufarlig platform hvorfra vi kan
påvirke normen i en positiv
ånd,“ forklarede Tina Vesth.
Sigtet er klart. „Vi ønsker at
normen i Roskilde Kommune
bliver at store træer er gode
træer. At man passer på træerne
som kun er til låns. At
man lever med de gener træer
giver fordi man er bevidst om
det store bidrag træerne yder
til vores fælles omgivelser. At
man planter træer der har potentiale
til at få betydning ud
over skel. Og at man som borger
påtager sig ansvar for nutiden
og fremtiden.“ sh
Ingen store træer i villakvarteret, lader husejernormen til at være. Den må gerne udfordres. Foto: Tina Vesth.
GRØNT MILJØ 10/2011