10 - Grønt Miljø

More documents

Recommendations

Info

langt med et fornuftigt plantevalg. Der er generelt ikke problemer med løn, bøg, Ginkgo, hestekastanie, lind, Magnolia, Prunus, røn, tjørn, hyld, kløver, kornel, rododendron, vedbend, nåletræer og frugttræer. Man kan generelt fokusere mere på insektbestøvede arter og rene hunplanter af f.eks. ask og hassel. De mange trusler Aktuelle trusler mod byens træer er der mange af som seniorrådgiver Iben M. Thomsen gav et vue over. Vi har allerede haft problemer med tjørnepragtbille i bl.a. tjørn og pære, kongeskjoldlus i bl.a. lind og ahorn og kastanjeminérmøl i hestekastanje. Der er risiko for problemer med asiatisk træbuk og asiatisk citrustræbuk der angriber meget bredt. Egeprocessionsspinderen truer. Og en ellers velkendt skadegører som spindemøl er begyndt at optræde hvert år. En invasiv bakteriesygdom begynder at give alvorlige problemer for hestekastanje, og måske er der også en ny bakteriesygdom på pyramidepoppel. Invasive svampesygdomme giver allerede problemer for ask og buksbom. Potentielle ricisi er Massaria branch dieback der går på platan og Sooty bark der rammer Acer. Og hvorfor optræder alle de invasive arter nu? Delvis på grund af globalisering og handel, det gælder f.eks. træbukke. En medvirkende forklaring 18 er temperaturstigninget som får sydlige arter til at rykke nordpå, f.eks. egeprocessionsspinder. Og man kan ikke gøre alverden ud over at vælge mange forskellige træarter, styrke importkontrollen, udvise forsigtighed og informere om hvordan man håndterer de skadevoldere der dukker op. Mere velkendte trusler er saltskader og de skader med bark og udtørring som skyldes sol, frost og vind. De kan dæmpes ved at bruge hårdføre træer og ved at prissætte saltskader. Velkendte er også forvaltningsskaderne hvor græsklippere giver barkskader og ledningsarbejde sårer rødderne. Her handler det om en drift med fokus på beskyttelse og forebyggelse plus et effektivt tilsyn med risikotræer, forklarede Iben M. Thomsen. Mit træ er også dit ‘Årets træplejeprojekt’ var i år Roskilde Kommunes indsats Foto: Ursula Bach for at få haveejere til at bevare store træer. Det er i 2010 og 2011 bl.a. sket ved at kåre kommunens bedste private træ. Vinderen får ikke bare æren, men også vejledning om at pleje træet. Politikerne ønsker en grøn kommune, og i forvaltningen har man gjort en masse. Registreret alle gade- og vejtræer, sat beskæringen i system, uddannet folkene og arbejdet på en træplantningspolitik. „Men vi kan som offentlig forvaltning kun plante og vedligeholde på offentligt areal. Mange steder står træerne på privat grund, og vi er derfor alle afhængige af de private grundejere. Det gør træerne og dermed bymiljøet meget sårbare. Vi kan derfor kun løfte hele opgaven sammen med borgerne,“ forklarede landskabsarkitekt Tina Vesth, Roskilde Kommune. Med lokalplaner og fredninger kan man forbyde fældnin- TRÆPLEJEPRISENN Dansk Træplejeforening benyttede som vanligt bytræseminaret til at at uddele sin årlige træplejepris som denne gang gik til Center for Park og Natur, Teknik- og miljøforvaltningen, Københavns Kommune. Her takker centerchef Jon Pape, mens udviklingschef Jens Ole Juul holder diplomet. Carsten Visler, formand for Dansk Træplejeforening begrundede prisen med: Kommunens ‘grønne strategi’ om 100.000 nyplantede træer i år 2025. Strategien for hvordan bevaringsværdige træer skal håndteres i lokalplaner og byggesager. Deltagelsen i et forskningsprojekt om træerne der fjernes fra Kongens Nytorv. Kommunens vejledning ‘Byens træer - Beskæringsvejledning’ og det oprettede træteam ledet af en ETW-certificeret træplejer. ger, men ikke undgå miserabel pleje. Man kan heller ikke hindre nye husejernormer om at villahaver er uden store træer. Men som myndighed kan man påvirke normerne, f.eks. ved at kåre årets træ. Det har ikke med det samme skabt en ny mentalitet. „Men vi har fået sat fokus på vigtigheden af de store træer hos borgere og politikere og skabt en legitim, ufarlig platform hvorfra vi kan påvirke normen i en positiv ånd,“ forklarede Tina Vesth. Sigtet er klart. „Vi ønsker at normen i Roskilde Kommune bliver at store træer er gode træer. At man passer på træerne som kun er til låns. At man lever med de gener træer giver fordi man er bevidst om det store bidrag træerne yder til vores fælles omgivelser. At man planter træer der har potentiale til at få betydning ud over skel. Og at man som borger påtager sig ansvar for nutiden og fremtiden.“ sh Ingen store træer i villakvarteret, lader husejernormen til at være. Den må gerne udfordres. Foto: Tina Vesth. GRØNT MILJØ 10/2011
Gruset lægges forsigtigt ud i de færdige celler. Foto: Byggros. 3d-geoceller kan stabilisere blød bund Tyk blød bund graves ikke væk når man f.eks. skal anlægge en vej. Man stabiliserer bunden ved at forbelaste den med tykke grus- og jordlag der ved samtidig dræning presser den bløde bund sammen. Det sker også ved anlæg af ringvej 2 i Odense hvor der i Bispemosen er 8-9 meter ned til fast bund. Problemet er teknikken før har givet en ujævn sætning med ‘differenssætninger’. Overfladen bliver et vaskebrædt. På forslag af entreprenøren M.J. Eriksson og Byggros blev løsningen derfor at stabilisere gruset med et 3d-geonet. Det består af trekantede celler med Tensar Triax tx 170 som bund og Tensar re 560 som lodrette sider holdt oppe af plaststænger. Cellerne er forsigtigt fyldt med grus lidt ad gangen til det stod 20 cm over geonettet. Ovenpå fulgte op til 6 meter tykke jordmasser der senere skal fjernes igen. Resultatet er en tredimensionel pladevirkning der er mere modstandsdygtig over for differenssætninger. Det blev dyrere end ellers, men sætningerne - hidtil op til 120 cm - forløber som planlagt. Først i 2013 skal vejen bygges færdig. GRØNT MILJØ 10/2011 19
Page 1 and 2: Grønt Miljø 10 4 Forskning i tera
Page 3 and 4: RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
Page 5 and 6: Koncepttegning. De stressramte pati
Page 7 and 8: Novemberstorm med spredt træfald S
Page 9 and 10: GRØNT MILJØ 10/2011 9
Page 11 and 12: Billeentomologen Eg Bøg Elm Alm. r
Page 13 and 14: ke gener det eventuelt giver, og hv
Page 15 and 16: være en tredjedel, men det er ogs
Page 17: GRØNT MILJØ 10/2011 17
Page 21 and 22: KALENDER KURSER & KONFERENCER DECEM
Page 23 and 24: BYSKOVE I VARIANTER Nabolagsskove S
Page 25 and 26: Brynene er skovens ansigt mod by, l
Page 27 and 28: Buksbomdræber breder sig stærkt D
Page 29 and 30: derefter 5 gram magnesiumklorid som
Page 31 and 32: Små carporte til fremtidens cyklis
Page 33 and 34: med, men vi ved fra blandt andet ho
Page 35 and 36: leder viser gennemførte grønne an
Page 37 and 38: Mere Benito på det danske marked F
Page 39 and 40: Sort arbejde kan ikke betale sig So
Page 41 and 42: Jeg fortsætter alligevel som redak
Page 43 and 44: der i 2001 kom med den nationale ha
Page 45 and 46: GAMLE NYHEDER 50 år siden FIRMAER
Page 47 and 48: Når solens stråler skærer sig ig
Page 49 and 50: ANNONCØRER I GRØNT MILJØ 10/2011
Page 51 and 52: GAMLE NORMER PÅ www.grontmiljo.dk

10 - Grønt Miljø

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?