Kjøbenhavns Raadhus - Hovedbiblioteket.info

KØBENHAVNS RAADHUS
med en malet FladeUdsmykning, der
væsenligst byggede paa nordiske Traditioner,
uden sydlandske, klassiske Reminiscenser. Bag
om Renaissancen, og hvad derpaa er fulgt,
knyttede han Forbindelse med Danmarks
Middelalder og fyldte sit Sind med
Dekorationer, der vel ikke kan kaldes særlig
danske, men som i hvert Fald er nordiske. Og,
hvad der i denne Sammenhæng har større
Betydning end Dekorationsformerne, som han
dog aldrig egenlig efterlignede: han lærte en
hjemlig Teknik at kende, der her hjemme har
været saa holdbar, at dens Frembringelser har kunnet trodse Aarhundreder, og idet han bragte denne Teknik i
Anvendelse paa Raadhuset, skabte han her den samme maleriske Virkning som i vore Kirker fra den senere
Middelalder. Efter Aarhundreders Forløb er Danmarks middelalderlige Kalkmalerier atter kommet til Ære og
Værdighed paa Københavns Raadhus.
Det var virkelig et Gennembrud, der her fandt Sted paa vort Dekorationsmaleris Omraade, og det er derfor nok
værd at dvæle lidt nærmere baade ved Fremgangsmaaden og den æsthetiske Virkning. Kunstneren har benyttet
følgende seks Farver: Svensk Kønrøg (sort), Dodenkop (violet), Guldokker (gul), brændt Guldokker (rød), Vert
émeraude (smaragdgrøn), og til det Blaa svensk Kønrøg og ægte Kobalt. Der er malet over den tørre Puds, „al secco”
som Italienerne siger, men paa den friske Hvidtning. Farverne er blot blevet udrørte i Vand og paasat Hvidtekalken
uden nogen Tilsætning. Kun paa et enkelt Sted, nemlig forneden inde i den østlige Gennemkørsel, er der anvendt
Kaseinfarver; at den simple Vandfarveteknik er den bedste ser man her, thi medens Kaseinfarverne skaller af
forneden, har Vandfarverne holdt sig udadlelig foroven. Det man kalder Tidens Tand, det vil sige: Solens og Luftens
Indvirkning paa Farverne gennem Aarhun-
dreder, har naturligvis endnu ikke gnavet, og
hvorledes det i Fremtiden vil gaa med
Farverne, kan man jo ikke vide; alligevel
kan det allerede nu ses, at Farverne er
modstandskraftige baade overfor Sol og Luft.
I Buerne over Mellembygningens aabne
Svaler ud mod Grønnegaarden er Farverne
udsatte for Luftens direkte Indvirkning, og i
Vindueslysningerne i den østre Bagfløjs
Gange er Farverne navnlig paa den ene Side
stærkt udsatte for Solskin. Paa intet af disse
Steder er der endnu mindste Forandring at
skelne. Den jævne og simple hjemlige
Fremgangsmaade, som vore Forfædre har
brugt, har saaledes foreløbig modstaaet
Angreb baade fra Fugtighed,
Temperaturforandringer og Solskin. - Det var
117