Kjøbenhavns Raadhus - Hovedbiblioteket.info

TREDIE AFSNIT
havde altsaa kun Grund til at være tilfreds. Den foreslaaede Ordning, hedder det forsigtig i Magistratens Skrivelse, gaar
for saa vidt Kommunens Interesser for nær, som Statens Bidrag sættes til ikkun 300,000 Kr.; Herforth røbede, at
Overenskomsten overhovedet først var opnaaet i sidste Øjeblik „efter en haard Kamp”, og H.N.Hansen, der talte om den
„tarvelige Overenskomst”, indrømmede villig, at „Forliget var temmelig skralt for Kommunen”. Men naar disse Ofre var
blevet bragt paa den borgerlige Anskuelses Alter, saa maatte det ogsaa indrømmes, at Fængselsforholdene paatrængende
krævede en ny Ordning, og at Kommunen strengt taget havde Kniven paa Struben. Thi som Herforth antydede under
Henvisning til Ricards Votum: der kunde komme den Tid, da Staten satte Kommunen paa Gaden og ved et Magtsprog
forbød at benytte Arresthusets Lokaler mere, fordi de ikke stemmede med Lovens Bydende. Hertil kom nu ogsaa, at
Retskommissionens Betænkning var saa lang som et ondt Aar og krævede en betydelig Selvvirksomhed, hvis man vilde
trænge tilbunds i alle dens Enkeltheder, og at Ricards truende Votum svævede over den som en Tordensky. Der var
overhovedet ingen Udvej, ingen Mulighed for Ændringer; man var nødt til enten at forkaste hele Sagen eller vedtage den;
Magistratens Indstilling blev saa enstemmig vedtaget.
[Opførelsen af et nyt Raadhus besluttes.]
Kommunen var altsaa gaaet ind paa at forlade det gamle Raad- og Domhus, og heraf fulgte, at den nu maatte skaffe sig
et nyt Raadhus. Det egenlige Initiativ var saaledes udgaaet fra Staten, men endnu inden Rigsdagen havde billiget den
foreslaaede Overenskomst, havde Kommunen taget det afgørende Skridt til Raadhussagens Løsning. I Mødet d. 11. Maj
1885 foreslog Magistraten at nedsætte et Fællesudvalg, som skulde drøfte Beliggenheden af det nye Raadhus og udarbejde
et Program for Opførelsen. I sin Skrivelse fastholdt Magistraten, „at Grundlaget for Overenskomsten var lidet favorabelt
for Kommunen”; da det altsaa maatte være mere favorabelt for den anden Part, Staten, kunde man trøstig gaa ud fra, at det
vilde blive antaget. Borgerrepræsentationen sendte 12 Medlemmer til Fællesudvalget. Formanden og Næstformanden,
Overretsassessor P. Koch og Tømmermester Kayser, fik det største Stemmetal, nemlig 30, Arkitekt Meldahl og
Malermester Schmiegelow det mindste Antal Stemmer, kun 17. De fire Borgmestre og to Raadmænd traadte ind i Udvalget,
hvis Formand var Overpræsidenten. Medens Forhandlingen om Retskommissionens Betænkning i hvert Fald udadtil havde
baaret et bekymret og betænkeligt Præg, mundede dette Møde, i hvilket man rask tog Følgerne af den tidligere Beslutning,
ud i den festligste og frejdigste Stemning. Paa Repræsentanternes Vegne hilste Højesteretsassessor Knudsen det fremtidige
Raadhus Velkommen; det krævedes ikke blot af Byens Tarv, men ogsaa af dens Ære og Velfærd, og han haabede, det
maatte blive et Udtryk for Byens og hele Tidens Skønhedssans. Og da Borgmester Borup sluttede sin Tale med det Ønske,
at Raadhuset maatte blive København værdigt og saa smukt, som man var i Stand til at opføre det, lød der Hør-Raab fra
Forsamlingen.
21