Kjøbenhavns Raadhus - Hovedbiblioteket.info

SYTTENDE AFSNIT
vilkaarlige Steder, men dog i en vis Orden. Disse Ruder burde da have blege, gule, graa, grønlige o. lign. Farver. Man
bør vistnok tage Kunstnerens Tanke op til nøjere Overvejelse og mulig Udførelse. Et andet Forslag, der maa have
været paa Tale, ser Kunstneren derimod mere skeptisk paa. Man har tænkt sig - skriver Nyrop engang at fylde
Langvæggen omkring Formandens Baldakin med en Fremstilling i store Træk af København, som Byen nu ser ud,
med alle Stadens Taarne og Spir, med Dampskorstenene i Byens Udkanter og med Skibe og Master i Forgrunden, og
paa de to Endevægge at male enten historiske Figurbilleder eller maaske Billeder med Udvalg af de forskellige Tiders
fremragende Borgerrepræsentanter og Magistratsmedlemmer. Men selv om disse Malerier blev Kunstværker, er det
dog ikke sikkert, at de ret vilde passe
til Salen - „at Salen kunde bære at
faa sine Vægge dækkede saaledes”,
thi efter Bygmesterens Anskuelse
maa en Forsamlingssal gærne
frembyde nogenlunde rolige Flader
for Øjet, „og - sluttes der - jeg er slet
ikke vis paa, om ikke den gamle Sal i
Raad- og Domhuset i den Henseende
var at foretrække”.
Disse sidste Ord er ikke blot
beskedne, men de rummer ogsaa et
Hjærtesuk. En Bygmester som C. F.
Hansen, der var indarbejdet i en Stil,
hvis Traditioner kan føres tilbage
lige til Oldtiden, vil altid have sit
nogenledes paa det tørre. Selv om
han ikke er nogen fremragende
Kunstner, vil han dog bæres oppe af
Samtidens Stil. Den giver ham de
store, faste Rammer, og fra den tager
han ogsaa Enkelthederne. Tiden har
skaaret de Klæder, han skal bruge,
saaledes til for ham, at det blot
gjaldt at sy dem sammen. Hvad det
kom an paa var at foretage sit
Udvalg med Smag og Takt. Den sikre Følelse for rumlig Virkning, d. v. s. for det vel afvejede Forhold mellem
Helheden og de enkelte Dele, som vi nu beundrer i Hansens Bygninger, var noget, Tiden havde inde, og som den atter
havde taget i Arv fra Fortiden, men det er ikke noget, der udmærker Hansen i Særdeleshed. Ogsaa Profiler og
dekorative Enkeltheder førte man dengang paa Lager, vel ikke i noget stort og afvekslende Udvalg, men til Gengæld i
udsøgte Varer; det gjaldt blot at vælge og vrage, at tildanne og kombinere. Og ligesom Kunstneren, saaledes var
ogsaa Snedker og Billedskærer, Gjørtler og Maler vel indekserceret i Tidens Stil.
Ganske anderledes derimod naar den moderne Bygmester ud fra Kunst og Natur stræber at skabe en selvstændig
Stil. Han vil da sikkert ofte gøre den smertelige Erfaring, at Rom blev ikke bygget paa een Dag, og at det er meget
158