Kjøbenhavns Raadhus - Hovedbiblioteket.info

More documents

Recommendations

Info

$bt i !\jÃ¸brnboun i - Hovedbiblioteket.info$

Vaaben, Krone, Mitra, Borgen). - Staden og Borgen indtages og ødelægges aI Hansestæderne 1368-1369 (Flammer, Spydspids). - Kristian den Første grundlægger Universitetet 1479 (Kroner, Ugler). - Kristianshavn og Nyboder anlægges. Havnen udvides. Børsen bygges. 1604-1642 (om Kristian IV's gyldne, kronede Navnetræk). - Staden hærges af Pest og stor Ildsvaade. 1711. 1728 (Gravkors, Flammer). - Ludvig Holberg grundlægger den danske Skueplads 1722 (Blomster, komiske Masker). - Videnskabernes Selskab og Akademiet for de skønne Kunster oprettes. 1742. 1754 (Ugler, Blomster). - Slaget paa Reden. Stadens Bombardement. 2. April 1801. 2.-5. Septbr. 1807 (Blokskibe, Granater). - Det store Folketog fra Raadhuset til Slottet 21. Marts 1848 (smældende Splitflag, Kroner). [Bygningens Folkelighed.] I Middelalderen var det almindeligt, at den kristelige Betydning af Kirkernes mange sælsomme Billeder blev udlagt for Menigheden; man burde give danske Skolebørn en Time i Fædrelandets Historie her inde i Raadhushallen. Men det er ikke blot hvad man kunde kalde Bygningens Udenværker, de plastiske og maleriske Dekorationer, der er saa let fattelige og imødekommende overfor Beskueren. Ogsaa Bygningens rent arkitektoniske Dele er saa let forstaaelige, at de slet ikke kræver Forudsætninger. Det kommer deraf, at Bygmesteren ikke har skabt sit Værk ud fra fremmede og nedarvede Skønhedsforestillinger, men ud af megen Viden om Fortiden dog alligevel stedse har stræbt at arbejde frisk fra Leveren. Den maa være underlig skabt, som ikke bliver festlig stemt af Raadhusets livfulde, glade, guldflimrende Forside, og enhver fatter hvor vel betænkt det er, at den lange, golde Nordside har faaet sit Symbol i det ensomme, højtragende Taarn, medens Symbolet paa den lyse Solside, hvortil Havens Frodighed slutter sig, er blevet Trappehusets rige og frugtbare Gavl, der ligesom yngler for Beskuerens Øje. Man behøver ogsaa blot at minde om, hvorledes Borgertrappen er stemt sammen med det nordlige Lys, Præsidenttrappen med det sydlige, for at disse to Hovedtrappers forskellige Præg straks kan træde lyslevende frem i Erindringen: Borgertrappens dæmpede, solide Egetræsvæsen og Præsidenttrappens flunkende Fornemhed. Eller tag Grønnegaarden med det plaskende Springvand og den omgivende Arkitektur, en Oase midt i Arbejdsbygningen, den store Lysgang med sit aabne, rastløse Arbejdspræg, de fredelige Gange, den hvide, lyse Raadhushal med det lette Skær af Vemod, som gærne er indflettet, naar Danske holder Fest, Søjlegangens store Former, der slutter sig om de navnkundige Hedengangne, og Festsalens helt overvældende Glæde, enhver fatter straks, hvor Kunstneren vil hen, og enhver gribes øjeblikkelig af den Stemning, Kunstneren har stræbt at give Udtryk. Det er dog ikke blot Rummenes Virkning, der er saa klar og let forstaaelig; det samme gælder om Grundplanens Hovedtræk. Man behøver ingenlunde at være Arkitekt for at erkende, at Kunstneren har truffet Hovedet paa Sømmet, da han lagde Borgerrepræsentanternes Sal, Bygningens Hjærteblad, midt ind i det store Hus, ovenover Arkivet, og der hører ingen Forudsætninger til at begribe det smukke og betydningsfulde i Festrummenes Placering: udadtil behersker de Forhusets Udsider, indadtil holder den alvorsfulde Søjlerække Vagt foran dem, og de er lagt saaledes, at man maa opsøge dem for at komme til dem. Vil man med andre Ord end let fattelig, let forstaaelig eller lign. betegne den Kunst, der har skabt Raadhuset, kunde man sige det saaledes: Raadhuset er blevet et folkeligt Bygningsværk. [Raadhusets Betydning for dansk Bygningskunst.] Det laa i Programmets Ordlyd, at Raadhuset skulde opføres af ægte Materialier, men Kunstneren har gjort mere end at holde sig til Lovens Bogstav. Man mærker, at han elsker sine Materialier som Videnskabsmanden elsker sine Bøger; han har faaet alle os Danske til at holde af den brændte Sten, Graniten og Kridtstenen. Intet andet Sted i Danmark er disse jævne, hjemlige Byggeemner blevet saa fuldkommen behandlede, saa kunstnerisk gennemspillede. Det er med blandede Følelser, man rundt omkring i Landet ser „Raadhusmotiver” dukke op, men de vidner i hvert Fald om, at Raadhuset er slaaet ned i den almindelige Bevidsthed, og de tjener ingenlunde til Forklejnelse for Originalerne; ved deres overfladiske Anvendelse fremhæver de, hvor vel begrundede og vel overvejede de originale Motiver er. Ja det er næppe for meget sagt, at den Sans for god Bygningskunst, der er vakt her i Landet, for en TYVENDE AFSNIT 202
meget stor Del netop har suget Næring af Raadhuset. Det Slægtled af Arkitekter, hvortil Nyrop hører, har lagt Vægt paa en selvstændig Udformning af de konstruktive Led; tidligere tog man det gennem- gaaende ikke saa nøje med den Slags underordnede Enkeltheder. Men det er let at se, at slige Bestræbelser forøger Vanskelighederne for Bygmesteren: han skal ikke blot være tilstede i Helheden, men ogsaa i alle Enkelthederne. Man mærker stedse Selvstændigheds- bestræbelserne; undertiden mærker man ogsaa, at Bygmesteren har haft ondt ved at underkaste sig hin klassiske Kunstnerregel: manus de tabula. [Usymmetri og symmetri.] Dengang der i Borgernes Raad forhandledes om Anbringelsen af Dragespringvandet, kom det ogsaa paa Tale at lægge det midt i Muslingskallen, af Hensyn til Symmetrien. Men ved samme Lejlighed gik det rig- tig op for Forsamlingen, hvor stor en Rolle Afvigelsen fra Symmetrien spiller for Indtrykket af Raadhuset. Saa klar end Grundplanen er, afviger dog allerede den fra det strengt symmetriske, thi det, der er paa den ene Side af den lange Midtakse, svarer ikke ganske til det, der er paa den anden Side. Endnu tydeligere kommer denne Usymmetri frem i Bygningens fire Udsider, mindst i Bagsiden, uagtet den er der: Indgangen til Fattigafdelingen ligger saaledes nærmere ved Hjørnet til den ene Side end Døren til Sundhedskommissionen til den anden Side. Hvis Hegnsmuren var blevet opført, havde den ikke blot givet Bagsiden Bredde, men den havde ogsaa fremhævet Indtrykket af det uregelmæssige. Kraftigst og mest energisk er der arbejdet med Usymmetrien i de to Langsider. Ved Konkurrencerne havde de andre Arkitekter skaaret Raadhuset over i en Forbygning og en Bagbygning, og begge disse Bygninger var paa Langsiderne symmetriske. Ved Tindekransen smeltede derimod Nyrop begge Bygninger sammen til en Helhed, men denne Helhed maatte blive usymmetrisk, thi den bestod af de kortere, højere Forfløje og de lange, lavere Bagfløje. Kunstneren har forresten aabenbart brændt efter at give sig i Lag med Usymmetrien, thi det var jo ikke blot - som han selv udtrykkelig skrev - den historiske Grund, der gjorde ham Pladsen paa Nørregade saa kær til et Raadhus, men ogsaa de lunefulde Uregelmæssigheder, som Opgaven gav Anvis- KØBENHAVNS RAADHUS 203
Page 1 and 2:
AUTORISERET UDGAVE VED F. HENDRIKSE
Page 3 and 4:
TRYKNINGEN BEGYNDT JANUAR 1907, SLU
Page 5 and 6:
I. ________________________________
Page 7:
XIX._______________________________
Page 10 and 11:
[Begyndende Pladsmangel.] KØBENHAV
Page 12 and 13:
KØBENHAVNS RAADHUS Arilds Tid var
Page 14 and 15:
KØBENHAVNS RAADHUS Raadhusspørgsm
Page 16 and 17:
KØBENHAVNS RAADHUS 1859 havde Mari
Page 18 and 19:
KØBENHAVNS RAADHUS frem og forelag
Page 20 and 21:
KØBENHAVNS RAADHUS Kommissionen af
Page 22 and 23:
IV. [Ludvig Fengers Raadhusprojekt.
Page 24 and 25:
KØBENHAVNS RAADHUS til 20 Alen til
Page 26 and 27:
KØBENHAVNS RAADHUS huset. Udvalget
Page 28 and 29:
V. KØBENHAVNS RAADHUS [Programmet
Page 30 and 31:
KØBENHAVNS RAADHUS med egen Haand
Page 32 and 33:
KØBENHAVNS RAADHUS Mesterstykke so
Page 34 and 35:
KØBENHAVNS RAADHUS sin Virkning. E
Page 36 and 37:
øvrige, noget smaalig gennemførte
Page 38 and 39:
KØBENHAVNS RAADHUS andre Planer va
Page 40 and 41:
KØBENHAVNS RAADHUS blev derimod gi
Page 42 and 43:
KØBENHAVNS RAADHUS Karnaptaarnene
Page 44 and 45:
Af Hensyn til Virkningen af det sla
Page 46 and 47:
KØBENHAVNS RAADHUS Forhandling i B
Page 48 and 49:
KØBENHAVNS RAADHUS Forslag til Ing
Page 50 and 51:
KØBENHAVNS RAADHUS Indvendinger 18
Page 52 and 53:
stormede frem mod Nyrop, og stabled
Page 54 and 55:
KØBENHAVNS RAADHUS som Nyrops, sag
Page 56 and 57:
VIII. [Raadhusets Opførelse begynd
Page 58 and 59:
[Grundstensnedlæggelsen. -] KØBEN
Page 60 and 61:
KØBENHAVNS RAADHUS giver sig selv.
Page 62 and 63:
KØBENHAVNS RAADHUS Byvaabenet var
Page 64 and 65:
KØBENHAVNS RAADHUS IX. [Klokketaar
Page 66 and 67:
KØBENHAVNS RAADHUS over Betonen er
Page 68 and 69:
KØBENHAVNS RAADHUS Forevigede er d
Page 70 and 71:
unægtelig saaledes ud: I Urværk m
Page 72 and 73:
KØBENHAVNS RAADHUS Bjælkerne er l
Page 74 and 75:
KØBENHAVNS RAADHUS grønligt Kated
Page 76 and 77:
X. [Plastiske Arbejder. ] KØBENHAV
Page 78 and 79:
KØBENHAVNS RAADHUS fra Frederik IV
Page 80 and 81:
KØBENHAVNS RAADHUS Udhængsfigurer
Page 82 and 83:
Penge til den, thi det ridende Poli
Page 84 and 85:
i Løbet af Efteraaret blev Skorste
Page 86 and 87:
Da Forslaget kom frem i Borgerrepr
Page 88 and 89:
Det er vist kun Enevælden, der er
Page 90 and 91:
90 Om Efteraaret 1899 blev saa Mode
Page 92 and 93:
lykkedes”, da fremkalder disse Or
Page 94 and 95:
XIII. [Gennemførelsen af Raadhuset
Page 96 and 97:
TRETTENDE AFSNIT Marts 1900. Da var
Page 98 and 99:
TRETTENDE AFSNIT i et betydelig hur
Page 100 and 101:
TRETTENDE AFSNIT Rækværk. Endnu u
Page 102 and 103:
TRETTENDE AFSNIT 102 som Rundetaarn
Page 104 and 105:
TRETTENDE AFSNIT forskellige Rum; n
Page 106 and 107:
XIV. [Bagbygningen.] FJORTENDE AFSN
Page 108 and 109:
FJORTENDE AFSNIT Saa muntre og unde
Page 110 and 111:
Broncebilledernes Hoveder staar to
Page 112 and 113:
FJORTENDE AFSNIT 112
Page 114 and 115:
FJORTENDE AFSNIT Tærskelstykker, o
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
FJORTENDE AFSNIT ellers Skik her i
Page 120 and 121:
FJORTENDE AFSNIT kraftig omdannet,
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
FJORTENDE AFSNIT hæve; tværtimod;
Page 126 and 127:
Raadhushaven her hjemme betyder nog
Page 128 and 129:
FEMTENDE AFSNIT Afveksling. Een dan
Page 130 and 131:
FEMTENDE AFSNIT hvilken Vogne fra S
Page 132 and 133:
FEMTENDE AFSNIT Bygningens Fuldfør
Page 134 and 135:
FEMTENDE AFSNIT [Bjørnespringvande
Page 136 and 137:
deres Tilværelse til den Omstændi
Page 138 and 139:
FEMTENDE AFSNIT og Bagsiden af en M
Page 140 and 141:
FEMTENDE AFSNIT hvori man nok kan s
Page 142 and 143:
SEKSTENDE AFSNIT Vel sandt, hvert a
Page 144 and 145:
SEKSTENDE AFSNIT arbejdet, men smag
Page 146 and 147:
SEKSTENDE AFSNIT Paa Rækværkets u
Page 148 and 149:
SEKSTENDE AFSNIT 148
Page 150 and 151:
SEKSTENDE AFSNIT fulde vil maaske s
Page 152 and 153: SEKSTENDE AFSNIT 152
Page 154 and 155: XVII. [Borgerrepræsentationens Lok
Page 156 and 157: SYTTENDE AFSNIT Midt for den ene La
Page 158 and 159: SYTTENDE AFSNIT vilkaarlige Steder,
Page 160 and 161: er overhovedet en kræsen Herre og
Page 162 and 163: XVIII. [Muslingeskallens Betydning.
Page 164 and 165: ATTENDE AFSNIT 164
Page 166 and 167: ATTENDE AFSNIT nemlig Façaden syne
Page 168 and 169: ATTENDE AFSNIT naar blot alle de uf
Page 170 and 171: [Stuen og 1. sal i Forhuset.] Træd
Page 172 and 173: vilde komme til at staa som et smuk
Page 174 and 175: og Frisens grønne Kranse: Raadhush
Page 176 and 177: ATTENDE AFSNIT imod, at det klart o
Page 178 and 179: idet de baade i Farve og Kompositio
Page 180 and 181: til de vigtigste Hovedtræk af Byen
Page 182 and 183: kunde Fremtidens Bymuseum rejse sig
Page 184 and 185: Marmorbyste af C.F.Tietgen, livfuld
Page 186 and 187: NITTENDE AFSNIT [Anordningen af Fes
Page 188 and 189: Laas og Lukke Borgernes velerhværv
Page 190 and 191: de Egetræsgalleri med den udskaarn
Page 192 and 193: Billedet af den unge Kong Skjold, s
Page 194 and 195: under Borgerkronen og Byvaabenet ba
Page 196 and 197: KØBENHAVNS RAADHUS mange Steder i
Page 198 and 199: XX. [Raadhuset og italiensk Bygning
Page 200 and 201: der gør Raadhuset til et dansk Kun
Page 204 and 205: ning paa. Forresten er det ganske l
Page 206 and 207: Der findes i Raadhuset Rum, som kan
Page 208 and 209: Kritikere; den norske Arkitekt Holl
Page 210 and 211: FØRSTE BILAG I. FORTEGNELSE OVER H
Page 212 and 213: Laase og Dørgreb i Borgerrepræsen
Page 214 and 215: SLOTT-MØLLER,HARALD. Tegningerne t
Page 216 and 217: V. Lokaler for Overpræsidiet. VI-I
Page 218 and 219: Til Overpræsidiet vil der saaledes
Page 220 and 221: Et Værelse for Fuldmægtige m. Toi
Page 222 and 223: Indgangen til Forværelserne for Bo
Page 224 and 225: Kanal. 1901, 4. Januar. Revisionens
Page 226 and 227: TREDJE BILAG III. FORTEGNELSE OVER
Page 228 and 229: DAS RATHAUS ZU KOPENHAGEN. Am 11. M
Page 230 and 231: Im zweiten Stock sind die Festräum
Page 232 and 233: man zum Archiv und zum Museumssaal
Page 234 and 235: however as 1896 the City Hall was r
Page 236 and 237: Lund, and founder of Copenhagen, at
Page 238 and 239: Seuls les architectes dont les trav
Page 240 and 241: d'architecture de bois particulièr
Page 242 and 243: I. Tilfredshed med C. F. Hansens Ra
Page 244 and 245: I. C. F. Hansens Rat- und Gerichtsh
Page 246 and 247: the City Hall. - The lockout. - Fre
Page 248 and 249: La tour de l'Hôtel de Ville vue du
Page 250 and 251: BILAG V. TAVLER 250
Page 252 and 253:
252 Tavle II.
Page 254 and 255:
254 Tavle IV.
Page 256 and 257:
256 Tavle VI.
Page 258 and 259:
258 Tavle VIII.
Page 260 and 261:
260 Tavle X.
Page 262 and 263:
262 Tavle XII.
Page 264 and 265:
264 Tavle XIV
show all

Kjøbenhavns Raadhus - Hovedbiblioteket.info

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?