Der findes i <strong>Raadhus</strong>et Rum, som kan deles i to symmetriske Halvdele; disse kan danne simple geometriske Figurer (Festsalen) eller mere sammensatte Figurer (Borgerrepræsentanternes Sal, <strong>Raadhus</strong>museet); men der er ogsaa mangfoldige Rum, som er usymmetriske, og paa dette Spil mellem Symmetri og Usymmetri, Regelmæssighed og Uregelmæssighed beror for en stor Del Virkningen af <strong>Raadhus</strong>et, taget som Helhed og i sine Enkeltheder. Der er andre Bygninger i Danmark, som har mere Storhed og Helhed, og hvis Enkeltheder er beherskede med mere usvigelig Smag, men der er intet andet dansk Bygningsværk, der er saa lidt stramt og pedantisk, saa forfriskende og underholdende, saa muntert, oplivende og afvekslende, rummende saa mange Overraskelser som Københavns nye <strong>Raadhus</strong>. [”Malerisk” Arkitektur.] Paa Dansk betyder Tillægsordet „malerisk” oprindelig ganske simpelt: hvad der lader sig male. Men spørger man: hvad lader der sig da male? lyder Svaret uendelig forskelligt fra de vekslende Perioder og ogsaa fra de forskellige Kunstnere. Underlig nok tænker man i vore Dage ikke paa Farven, naar man bruger Ordet malerisk. At en Ruin eller en gammel Bygning er mere „malerisk” end en ny Bygning vil sige, at dens Silhuet er rigere, uregelmæssigere, og det maleriske ved et Landskab beror mere paa Virkningen af Silhuetter, Planer og Linier end paa Farverne. Og enhver Arkitekt vil sikkert indrømme, at det, der kaldes det maleriske ved en Bygning, beror paa Finheden, Rigdommen og Afvekslingen i Silhuetterne, i det hele taget paa det underholdende og kapriciøse i Bygningens Linier, men egenlig ikke saa meget paa Farvevirkningen. Gotiken er malerisk, Renaissancen er det ikke. Da Nyrop i sin Tid anbefalede Pladsen paa Nørregade, glædede han sig bl. a. til at boltre sig i de mange lunefulde Afvekslinger, i Fremspring og Huk, Karnaper og Trappetaarne, men her, hvor man ikke paa Afstand havde kunnet overskue Bygningen, havde Bygmesteren ikke behøvet at taget noget særligt Hensyn til Bygningens hele, store Silhuet. Men da man sluttelig bestemte sig til den frie Plads udenfor Vesterport, maatte Kunstneren med modigt Sind opdyrke Bygningens Silhuetter. Man beundrer den Tapperhed og den Følgerigtighed, hvormed <strong>Raadhus</strong>ets Silhuetter er gennemførte. Det var en naturlig Følge af Tindefrisen, der findelte Bygningens Silhuet, at Kunstneren maatte undgaa alle løbende, lange rette Linier; derfor brydes de paa Taggrater og Tagrender af spiralsnoede Kobberbaand, paa Tagrygninger af Dupper; derfor er der anvendt Midtskjolde, Kroner og Hjørnespir. Først naar man gør sig klar over, hvor fattige eller karakterløse moderne danske Bygninger ofte er i deres Silhuetter, og naar man saa ser, hvilken Uendelighed af rige, fine, afvekslende Silhuetter <strong>Raadhus</strong>et indeholder, kan man yde dets Bygmester Retfærdighed, selv om ikke alt er blevet, som man helst vilde have det, og selv om man godt ser, at Kunstneren har mere Sans for det pilne end for det djærve. Hvis man altsaa ved en malerisk Bygning forstaar en Bygning, hvis Omrids er rigt og fint bevægede og lunefuldt afvekslende, saa kan man nok forsvare at kalde Københavns <strong>Raadhus</strong> grumme malerisk, men hvis man vil bruge Ordet „malerisk” alene om Clairobscuret, om Farvens Bevægelse mellem Lys og Skygge, saa er det rigtig - hvad Filologen Ove Jørgensen engang bemærkede under en Dagbladsdiskussion, at <strong>Raadhus</strong>ets Forside, hvor Vekselvirkningen mellem Lys og Skygge ikke spiller nogen Rolle, maa kaldes umalerisk. Men Ordet „malerisk” bruges nu engang ikke paa Dansk udelukkende i Forbindelse med Clairobscur, og <strong>Raadhus</strong>ets Bygmester har - som man kan se af hans Konkurrenters Projekter - gjort fuldstændig rigtig i at fremhæve Breddevirkningen i <strong>Raadhus</strong>ets Façade, thi kun derved kunde han give den en passende Anselighed. De Arkitekter, der i deres Projekter har delt Façaden, har ikke formaaet at give den Bredde og Storhed. Men forresten har Nyrop inde i Bygningen ikke saa sjælden arbejdet med Virkningen af Farvens Bevægelse mellem Lys og Skygge. Det er Tilfældet i Festsalen, hvor Lyset fortones fint fra Salsgulvet og Væggene hen i Galleriernes Halvmørke, det er Tilfældet i Hallen, hvor Lyset aftones oppe i Søjlehallen, og det er endelig ogsaa Tilfældet paa Borgertrappen og i Borgerrepræsentanternes Sal TYVENDE AFSNIT 206
med deres fine Clairobscurvirkninger. Dog idet Ordet Clairobscur nedskrives, kommer man til at huske paa, hvad der i Kunsthistorien ligger bag dette Ord, nemlig Baroken; det er Barokens Kunstnere, baade Arkitekter, Malere og Billedhuggere, der har opdyrket Clairobscuret, men Nyrops Kunst sætter i <strong>Raadhus</strong>et netop Punktum dér, hvor Baroken begynder, og kan man tilføje - efter dette Punktum har den nyeste danske Arkitektur taget fat. Kun en sjælden Gang finder man paa <strong>Raadhus</strong>et et Motiv, der kunde kaldes barokt, som i Festsalsgalleriernes svungne Linier. Ellers fører Nyrop slet ikke Barokens brede Børstepensel eller bruger dens tyktflydende Oliefarver. Han er Akvarelmaleren mellem danske Arkitekter, ynder de klare, lyse, halvt gennemsigtige Vandfarver i Forbindelse med det fine, men bestemte Omrids; derfor kunde en af hans Kaldsfæller, der selv fører Barokens Børstepensel med megen Bravur, skrive om ham, at hans Arkitektur „jævnlig kan smage af Hovedlineal og Tegnebrædt”. Hans Omrids er mere tegnede end malede mod Luften, og han ynder i sin Kunst det miniaturagtige. Men een Ting er sikkert: <strong>Raadhus</strong>et er blevet den farverigeste Bygning i Danmark, og i Stoffernes Sammensætning og Nuancering, deres Samklang og Samspil viser Kunstneren sig som en overordenlig fin Kolorist. [Udlandets Dom om <strong>Raadhus</strong>et.] Da Repræsentanter for den offenlige Mening i Norden, de skandinaviske Journalister, første Gang færdedes i <strong>Raadhus</strong>et, gik det fra Mund til Mund: Dette er det ejendommeligste og prægtigste Bygningsværk i Norden. Senere er denne Udtalelse atter og atter blevet varieret paa mange forskellige Sprog, af Nyrops Kaldsfæller eller af fagmæssige KØBENHAVNS RAADHUS 207
- Page 1 and 2:
AUTORISERET UDGAVE VED F. HENDRIKSE
- Page 3 and 4:
TRYKNINGEN BEGYNDT JANUAR 1907, SLU
- Page 5 and 6:
I. ________________________________
- Page 7:
XIX._______________________________
- Page 10 and 11:
[Begyndende Pladsmangel.] KØBENHAV
- Page 12 and 13:
KØBENHAVNS RAADHUS Arilds Tid var
- Page 14 and 15:
KØBENHAVNS RAADHUS Raadhusspørgsm
- Page 16 and 17:
KØBENHAVNS RAADHUS 1859 havde Mari
- Page 18 and 19:
KØBENHAVNS RAADHUS frem og forelag
- Page 20 and 21:
KØBENHAVNS RAADHUS Kommissionen af
- Page 22 and 23:
IV. [Ludvig Fengers Raadhusprojekt.
- Page 24 and 25:
KØBENHAVNS RAADHUS til 20 Alen til
- Page 26 and 27:
KØBENHAVNS RAADHUS huset. Udvalget
- Page 28 and 29:
V. KØBENHAVNS RAADHUS [Programmet
- Page 30 and 31:
KØBENHAVNS RAADHUS med egen Haand
- Page 32 and 33:
KØBENHAVNS RAADHUS Mesterstykke so
- Page 34 and 35:
KØBENHAVNS RAADHUS sin Virkning. E
- Page 36 and 37:
øvrige, noget smaalig gennemførte
- Page 38 and 39:
KØBENHAVNS RAADHUS andre Planer va
- Page 40 and 41:
KØBENHAVNS RAADHUS blev derimod gi
- Page 42 and 43:
KØBENHAVNS RAADHUS Karnaptaarnene
- Page 44 and 45:
Af Hensyn til Virkningen af det sla
- Page 46 and 47:
KØBENHAVNS RAADHUS Forhandling i B
- Page 48 and 49:
KØBENHAVNS RAADHUS Forslag til Ing
- Page 50 and 51:
KØBENHAVNS RAADHUS Indvendinger 18
- Page 52 and 53:
stormede frem mod Nyrop, og stabled
- Page 54 and 55:
KØBENHAVNS RAADHUS som Nyrops, sag
- Page 56 and 57:
VIII. [Raadhusets Opførelse begynd
- Page 58 and 59:
[Grundstensnedlæggelsen. -] KØBEN
- Page 60 and 61:
KØBENHAVNS RAADHUS giver sig selv.
- Page 62 and 63:
KØBENHAVNS RAADHUS Byvaabenet var
- Page 64 and 65:
KØBENHAVNS RAADHUS IX. [Klokketaar
- Page 66 and 67:
KØBENHAVNS RAADHUS over Betonen er
- Page 68 and 69:
KØBENHAVNS RAADHUS Forevigede er d
- Page 70 and 71:
unægtelig saaledes ud: I Urværk m
- Page 72 and 73:
KØBENHAVNS RAADHUS Bjælkerne er l
- Page 74 and 75:
KØBENHAVNS RAADHUS grønligt Kated
- Page 76 and 77:
X. [Plastiske Arbejder. ] KØBENHAV
- Page 78 and 79:
KØBENHAVNS RAADHUS fra Frederik IV
- Page 80 and 81:
KØBENHAVNS RAADHUS Udhængsfigurer
- Page 82 and 83:
Penge til den, thi det ridende Poli
- Page 84 and 85:
i Løbet af Efteraaret blev Skorste
- Page 86 and 87:
Da Forslaget kom frem i Borgerrepr
- Page 88 and 89:
Det er vist kun Enevælden, der er
- Page 90 and 91:
90 Om Efteraaret 1899 blev saa Mode
- Page 92 and 93:
lykkedes”, da fremkalder disse Or
- Page 94 and 95:
XIII. [Gennemførelsen af Raadhuset
- Page 96 and 97:
TRETTENDE AFSNIT Marts 1900. Da var
- Page 98 and 99:
TRETTENDE AFSNIT i et betydelig hur
- Page 100 and 101:
TRETTENDE AFSNIT Rækværk. Endnu u
- Page 102 and 103:
TRETTENDE AFSNIT 102 som Rundetaarn
- Page 104 and 105:
TRETTENDE AFSNIT forskellige Rum; n
- Page 106 and 107:
XIV. [Bagbygningen.] FJORTENDE AFSN
- Page 108 and 109:
FJORTENDE AFSNIT Saa muntre og unde
- Page 110 and 111:
Broncebilledernes Hoveder staar to
- Page 112 and 113:
FJORTENDE AFSNIT 112
- Page 114 and 115:
FJORTENDE AFSNIT Tærskelstykker, o
- Page 116 and 117:
FJORTENDE AFSNIT 116
- Page 118 and 119:
FJORTENDE AFSNIT ellers Skik her i
- Page 120 and 121:
FJORTENDE AFSNIT kraftig omdannet,
- Page 122 and 123:
FJORTENDE AFSNIT 122
- Page 124 and 125:
FJORTENDE AFSNIT hæve; tværtimod;
- Page 126 and 127:
Raadhushaven her hjemme betyder nog
- Page 128 and 129:
FEMTENDE AFSNIT Afveksling. Een dan
- Page 130 and 131:
FEMTENDE AFSNIT hvilken Vogne fra S
- Page 132 and 133:
FEMTENDE AFSNIT Bygningens Fuldfør
- Page 134 and 135:
FEMTENDE AFSNIT [Bjørnespringvande
- Page 136 and 137:
deres Tilværelse til den Omstændi
- Page 138 and 139:
FEMTENDE AFSNIT og Bagsiden af en M
- Page 140 and 141:
FEMTENDE AFSNIT hvori man nok kan s
- Page 142 and 143:
SEKSTENDE AFSNIT Vel sandt, hvert a
- Page 144 and 145:
SEKSTENDE AFSNIT arbejdet, men smag
- Page 146 and 147:
SEKSTENDE AFSNIT Paa Rækværkets u
- Page 148 and 149:
SEKSTENDE AFSNIT 148
- Page 150 and 151:
SEKSTENDE AFSNIT fulde vil maaske s
- Page 152 and 153:
SEKSTENDE AFSNIT 152
- Page 154 and 155:
XVII. [Borgerrepræsentationens Lok
- Page 156 and 157: SYTTENDE AFSNIT Midt for den ene La
- Page 158 and 159: SYTTENDE AFSNIT vilkaarlige Steder,
- Page 160 and 161: er overhovedet en kræsen Herre og
- Page 162 and 163: XVIII. [Muslingeskallens Betydning.
- Page 164 and 165: ATTENDE AFSNIT 164
- Page 166 and 167: ATTENDE AFSNIT nemlig Façaden syne
- Page 168 and 169: ATTENDE AFSNIT naar blot alle de uf
- Page 170 and 171: [Stuen og 1. sal i Forhuset.] Træd
- Page 172 and 173: vilde komme til at staa som et smuk
- Page 174 and 175: og Frisens grønne Kranse: Raadhush
- Page 176 and 177: ATTENDE AFSNIT imod, at det klart o
- Page 178 and 179: idet de baade i Farve og Kompositio
- Page 180 and 181: til de vigtigste Hovedtræk af Byen
- Page 182 and 183: kunde Fremtidens Bymuseum rejse sig
- Page 184 and 185: Marmorbyste af C.F.Tietgen, livfuld
- Page 186 and 187: NITTENDE AFSNIT [Anordningen af Fes
- Page 188 and 189: Laas og Lukke Borgernes velerhværv
- Page 190 and 191: de Egetræsgalleri med den udskaarn
- Page 192 and 193: Billedet af den unge Kong Skjold, s
- Page 194 and 195: under Borgerkronen og Byvaabenet ba
- Page 196 and 197: KØBENHAVNS RAADHUS mange Steder i
- Page 198 and 199: XX. [Raadhuset og italiensk Bygning
- Page 200 and 201: der gør Raadhuset til et dansk Kun
- Page 202 and 203: Vaaben, Krone, Mitra, Borgen). - St
- Page 204 and 205: ning paa. Forresten er det ganske l
- Page 208 and 209: Kritikere; den norske Arkitekt Holl
- Page 210 and 211: FØRSTE BILAG I. FORTEGNELSE OVER H
- Page 212 and 213: Laase og Dørgreb i Borgerrepræsen
- Page 214 and 215: SLOTT-MØLLER,HARALD. Tegningerne t
- Page 216 and 217: V. Lokaler for Overpræsidiet. VI-I
- Page 218 and 219: Til Overpræsidiet vil der saaledes
- Page 220 and 221: Et Værelse for Fuldmægtige m. Toi
- Page 222 and 223: Indgangen til Forværelserne for Bo
- Page 224 and 225: Kanal. 1901, 4. Januar. Revisionens
- Page 226 and 227: TREDJE BILAG III. FORTEGNELSE OVER
- Page 228 and 229: DAS RATHAUS ZU KOPENHAGEN. Am 11. M
- Page 230 and 231: Im zweiten Stock sind die Festräum
- Page 232 and 233: man zum Archiv und zum Museumssaal
- Page 234 and 235: however as 1896 the City Hall was r
- Page 236 and 237: Lund, and founder of Copenhagen, at
- Page 238 and 239: Seuls les architectes dont les trav
- Page 240 and 241: d'architecture de bois particulièr
- Page 242 and 243: I. Tilfredshed med C. F. Hansens Ra
- Page 244 and 245: I. C. F. Hansens Rat- und Gerichtsh
- Page 246 and 247: the City Hall. - The lockout. - Fre
- Page 248 and 249: La tour de l'Hôtel de Ville vue du
- Page 250 and 251: BILAG V. TAVLER 250
- Page 252 and 253: 252 Tavle II.
- Page 254 and 255: 254 Tavle IV.
- Page 256 and 257:
256 Tavle VI.
- Page 258 and 259:
258 Tavle VIII.
- Page 260 and 261:
260 Tavle X.
- Page 262 and 263:
262 Tavle XII.
- Page 264 and 265:
264 Tavle XIV