Kjøbenhavns Raadhus - Hovedbiblioteket.info

More documents

Recommendations

Info

$bt i !\jÃ¸brnboun i - Hovedbiblioteket.info$

KØBENHAVNS RAADHUS grønligt Katedralglas mellem Blysprosser. Skivernes Maal er ret anselige; de er 6 Al. 21” brede - det er omtrent Bredden af den store Port paa <strong>Raadhus</strong>ets Forside og 7 Al. 21” høje. Frit udenfor Skiverne anbragtes de kobberdrevne eller broncestøbte, forgyldte Midtsole, Visere, Hjørneornamenter, Ringe og Tal (c. 1 Al. høje). I Slutningen af 1899 og Begyndelsen af 1900 blev alt dette - undtagen Viserne - opstillet, men endnu manglede baade Urværk og Slagværk. Det havde været Meningen, at Bertram Larsen skulde udføre begge Dele, og at de skulde være mekaniske; dog dette vilde have medført visse Ulemper. Til den daglige Drift af Gangværk og Slagværker vilde man have behøvet et Arbejde af omkring 60,000 Fod Pund, det vil sige: en Mand maatte en Gang om Ugen have lagt Kræfter til i adskillige Timer for at faa Værkerne trukket op. Hertil kom, at det jo var mindre hyggeligt at have de 6-8000 Punds Lodder hængende i Snore 160 Fod tilvejrs oppe i Taarnet lige over Borgertrappen. Man kom ud over disse Vanskeligheder, da Firmaet Kemp & Lauritzen tilbød at drive baade Ur og Klokkespil med Elektricitet. Herved undgik man at anbringe Lodder og Pendul i Taarnet, idet Uret kunde reguleres af et Normalur, og herved blev ogsaa Anlægssummen sat betydelig ned. Tilbudet saa saaledes ud: Et selvoptrækkende Normalur (anbragt i Oplysningskontoret) 800 Kr. Et elektrisk Gangværk (i Taarnet) 5000 Kr. Et Slagværk for Timeslag med Klokkespil 15,200 Kr. De fornødne elektriske Forbindelsesledninger 550 Kr. Ialt 21,550 Kr. Hertil kom saa 430 Kr., hvis der skulde benyttes Selvtænding (og -Slukning) til Oplysning af Urskiverne. Bertram Larsens Tilbud lød paa 35,000 Kr. Da Direktør Hagemann i Udvalget ivrig tog sig af Elektricitetens Sag, maatte det gammeldags Haandværk vige for den nye Naturkraft. I Marts 1902 blev der sluttet Kontrakt med Kemp & Lauritzen, og Nytaarsdag 1903 blev Urværket sat i Gang, efterat Refleksskærmene var blevet anbragte bag Urskiverne om Efteraaret. Et Aarstid senere blev Klokkespillet sat i Stand, og 1. Januar 1904 lød for første Gang de underlig vemodige og troskyldige, gammeldags Toner ud over Staden [Fig. 87: I Taarnets Klokkerum. En af de elektrisk drevne Hammere ses under Klokken; Fig. 91: Taarnurets elektriske Værk til Slag og Klokkespil]. Intet Under, at disse Toner fornemmes baade som gammeldags og som troskyldige, thi saadan har - mener man for Aarhundreder siden vor Middelalders eneste verdslige Sange, Folkeviserne, lydt. Naturligvis var ikke alle lige tilfredse med saaledes bestandig at blive mindede om Tidens Gang, men Ingeniør O. Muusfeldt, der har Ansvaret for det hele Anlæg, og som udførlig har gjort Rede for det, har dog sikkert truffet det rette, 74
NIENDE AFSNIT naar han skriver: Vanskeligheden ved af 4 Toner at sammensætte Melodier, der oven i Købet helst skulde have den sjældne Egenskab at kunne taale at høres om og om igen, Dag og Nat, Aar ud og Aar ind, uden at man blev træt af dem, skulde paa Forhaand synes uoverkommelig. Efter at den første hidsige Meningskamp er stilnet af, synes den Maade, hvorpaa Opgaven er løst, at vinde stor Anerkendelse. 75
Page 1 and 2:
AUTORISERET UDGAVE VED F. HENDRIKSE
Page 3 and 4:
TRYKNINGEN BEGYNDT JANUAR 1907, SLU
Page 5 and 6:
I. ________________________________
Page 7:
XIX._______________________________
Page 10 and 11:
[Begyndende Pladsmangel.] KØBENHAV
Page 12 and 13:
KØBENHAVNS RAADHUS Arilds Tid var
Page 14 and 15:
KØBENHAVNS RAADHUS Raadhusspørgsm
Page 16 and 17:
KØBENHAVNS RAADHUS 1859 havde Mari
Page 18 and 19:
KØBENHAVNS RAADHUS frem og forelag
Page 20 and 21:
KØBENHAVNS RAADHUS Kommissionen af
Page 22 and 23:
IV. [Ludvig Fengers Raadhusprojekt.
Page 24 and 25: KØBENHAVNS RAADHUS til 20 Alen til
Page 26 and 27: KØBENHAVNS RAADHUS huset. Udvalget
Page 28 and 29: V. KØBENHAVNS RAADHUS [Programmet
Page 30 and 31: KØBENHAVNS RAADHUS med egen Haand
Page 32 and 33: KØBENHAVNS RAADHUS Mesterstykke so
Page 34 and 35: KØBENHAVNS RAADHUS sin Virkning. E
Page 36 and 37: øvrige, noget smaalig gennemførte
Page 38 and 39: KØBENHAVNS RAADHUS andre Planer va
Page 40 and 41: KØBENHAVNS RAADHUS blev derimod gi
Page 42 and 43: KØBENHAVNS RAADHUS Karnaptaarnene
Page 44 and 45: Af Hensyn til Virkningen af det sla
Page 46 and 47: KØBENHAVNS RAADHUS Forhandling i B
Page 48 and 49: KØBENHAVNS RAADHUS Forslag til Ing
Page 50 and 51: KØBENHAVNS RAADHUS Indvendinger 18
Page 52 and 53: stormede frem mod Nyrop, og stabled
Page 54 and 55: KØBENHAVNS RAADHUS som Nyrops, sag
Page 56 and 57: VIII. [Raadhusets Opførelse begynd
Page 58 and 59: [Grundstensnedlæggelsen. -] KØBEN
Page 60 and 61: KØBENHAVNS RAADHUS giver sig selv.
Page 62 and 63: KØBENHAVNS RAADHUS Byvaabenet var
Page 64 and 65: KØBENHAVNS RAADHUS IX. [Klokketaar
Page 66 and 67: KØBENHAVNS RAADHUS over Betonen er
Page 68 and 69: KØBENHAVNS RAADHUS Forevigede er d
Page 70 and 71: unægtelig saaledes ud: I Urværk m
Page 72 and 73: KØBENHAVNS RAADHUS Bjælkerne er l
Page 76 and 77: X. [Plastiske Arbejder. ] KØBENHAV
Page 78 and 79: KØBENHAVNS RAADHUS fra Frederik IV
Page 80 and 81: KØBENHAVNS RAADHUS Udhængsfigurer
Page 82 and 83: Penge til den, thi det ridende Poli
Page 84 and 85: i Løbet af Efteraaret blev Skorste
Page 86 and 87: Da Forslaget kom frem i Borgerrepr
Page 88 and 89: Det er vist kun Enevælden, der er
Page 90 and 91: 90 Om Efteraaret 1899 blev saa Mode
Page 92 and 93: lykkedes”, da fremkalder disse Or
Page 94 and 95: XIII. [Gennemførelsen af Raadhuset
Page 96 and 97: TRETTENDE AFSNIT Marts 1900. Da var
Page 98 and 99: TRETTENDE AFSNIT i et betydelig hur
Page 100 and 101: TRETTENDE AFSNIT Rækværk. Endnu u
Page 102 and 103: TRETTENDE AFSNIT 102 som Rundetaarn
Page 104 and 105: TRETTENDE AFSNIT forskellige Rum; n
Page 106 and 107: XIV. [Bagbygningen.] FJORTENDE AFSN
Page 108 and 109: FJORTENDE AFSNIT Saa muntre og unde
Page 110 and 111: Broncebilledernes Hoveder staar to
Page 112 and 113: FJORTENDE AFSNIT 112
Page 114 and 115: FJORTENDE AFSNIT Tærskelstykker, o
Page 118 and 119: FJORTENDE AFSNIT ellers Skik her i
Page 120 and 121: FJORTENDE AFSNIT kraftig omdannet,
Page 124 and 125:
FJORTENDE AFSNIT hæve; tværtimod;
Page 126 and 127:
Raadhushaven her hjemme betyder nog
Page 128 and 129:
FEMTENDE AFSNIT Afveksling. Een dan
Page 130 and 131:
FEMTENDE AFSNIT hvilken Vogne fra S
Page 132 and 133:
FEMTENDE AFSNIT Bygningens Fuldfør
Page 134 and 135:
FEMTENDE AFSNIT [Bjørnespringvande
Page 136 and 137:
deres Tilværelse til den Omstændi
Page 138 and 139:
FEMTENDE AFSNIT og Bagsiden af en M
Page 140 and 141:
FEMTENDE AFSNIT hvori man nok kan s
Page 142 and 143:
SEKSTENDE AFSNIT Vel sandt, hvert a
Page 144 and 145:
SEKSTENDE AFSNIT arbejdet, men smag
Page 146 and 147:
SEKSTENDE AFSNIT Paa Rækværkets u
Page 148 and 149:
SEKSTENDE AFSNIT 148
Page 150 and 151:
SEKSTENDE AFSNIT fulde vil maaske s
Page 152 and 153:
SEKSTENDE AFSNIT 152
Page 154 and 155:
XVII. [Borgerrepræsentationens Lok
Page 156 and 157:
SYTTENDE AFSNIT Midt for den ene La
Page 158 and 159:
SYTTENDE AFSNIT vilkaarlige Steder,
Page 160 and 161:
er overhovedet en kræsen Herre og
Page 162 and 163:
XVIII. [Muslingeskallens Betydning.
Page 164 and 165:
ATTENDE AFSNIT 164
Page 166 and 167:
ATTENDE AFSNIT nemlig Façaden syne
Page 168 and 169:
ATTENDE AFSNIT naar blot alle de uf
Page 170 and 171:
[Stuen og 1. sal i Forhuset.] Træd
Page 172 and 173:
vilde komme til at staa som et smuk
Page 174 and 175:
og Frisens grønne Kranse: Raadhush
Page 176 and 177:
ATTENDE AFSNIT imod, at det klart o
Page 178 and 179:
idet de baade i Farve og Kompositio
Page 180 and 181:
til de vigtigste Hovedtræk af Byen
Page 182 and 183:
kunde Fremtidens Bymuseum rejse sig
Page 184 and 185:
Marmorbyste af C.F.Tietgen, livfuld
Page 186 and 187:
NITTENDE AFSNIT [Anordningen af Fes
Page 188 and 189:
Laas og Lukke Borgernes velerhværv
Page 190 and 191:
de Egetræsgalleri med den udskaarn
Page 192 and 193:
Billedet af den unge Kong Skjold, s
Page 194 and 195:
under Borgerkronen og Byvaabenet ba
Page 196 and 197:
KØBENHAVNS RAADHUS mange Steder i
Page 198 and 199:
XX. [Raadhuset og italiensk Bygning
Page 200 and 201:
der gør Raadhuset til et dansk Kun
Page 202 and 203:
Vaaben, Krone, Mitra, Borgen). - St
Page 204 and 205:
ning paa. Forresten er det ganske l
Page 206 and 207:
Der findes i Raadhuset Rum, som kan
Page 208 and 209:
Kritikere; den norske Arkitekt Holl
Page 210 and 211:
FØRSTE BILAG I. FORTEGNELSE OVER H
Page 212 and 213:
Laase og Dørgreb i Borgerrepræsen
Page 214 and 215:
SLOTT-MØLLER,HARALD. Tegningerne t
Page 216 and 217:
V. Lokaler for Overpræsidiet. VI-I
Page 218 and 219:
Til Overpræsidiet vil der saaledes
Page 220 and 221:
Et Værelse for Fuldmægtige m. Toi
Page 222 and 223:
Indgangen til Forværelserne for Bo
Page 224 and 225:
Kanal. 1901, 4. Januar. Revisionens
Page 226 and 227:
TREDJE BILAG III. FORTEGNELSE OVER
Page 228 and 229:
DAS RATHAUS ZU KOPENHAGEN. Am 11. M
Page 230 and 231:
Im zweiten Stock sind die Festräum
Page 232 and 233:
man zum Archiv und zum Museumssaal
Page 234 and 235:
however as 1896 the City Hall was r
Page 236 and 237:
Lund, and founder of Copenhagen, at
Page 238 and 239:
Seuls les architectes dont les trav
Page 240 and 241:
d'architecture de bois particulièr
Page 242 and 243:
I. Tilfredshed med C. F. Hansens Ra
Page 244 and 245:
I. C. F. Hansens Rat- und Gerichtsh
Page 246 and 247:
the City Hall. - The lockout. - Fre
Page 248 and 249:
La tour de l'Hôtel de Ville vue du
Page 250 and 251:
BILAG V. TAVLER 250
Page 252 and 253:
252 Tavle II.
Page 254 and 255:
254 Tavle IV.
Page 256 and 257:
256 Tavle VI.
Page 258 and 259:
258 Tavle VIII.
Page 260 and 261:
260 Tavle X.
Page 262 and 263:
262 Tavle XII.
Page 264 and 265:
264 Tavle XIV
show all

Kjøbenhavns Raadhus - Hovedbiblioteket.info

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?