Kjøbenhavns Raadhus - Hovedbiblioteket.info

(tidligere tre), men ogsaa Bygningens Ydersider; de
fremtraadte nu i tidlig fransk Renaissance. Fra Nyrop har
han optaget Borgerrepræsentanternes Sal i
Mellembygningen ovenover Arkivet, Baggaardens
Beplantning, og den udelte Langside, og hvad der ikke var
Nyropsk i hans Arbejde, var heller ikke heldigt. Forsiden
med det løftede Midtparti stemmer aabenbart ikke med
Programmets Fordring om, at „Façaderne maa paa en smuk
og værdig Maade udtrykke Bygningens Bestemmelse som
Raadhus for vor Hovedstad”. Noget af Tanken i denne
Forside har forøvrig senere fundet Anvendelse paa den
elektriske Lysstation i Ny Vestergades Forlængelse. Ogsaa
Dahlerup-Møller havde helt omarbejdet deres tidligere
Arbejde. I Følelsen af, at Opgaven krævede noget udpræget
SJETTE AFSNIT
hjemligt, havde de gennemført Bygningen i den vel kendte
nederlandsk-nordiske Renaissancestil, og ligesom Nyrop
havde de nu en udelt Forside mod Raadhuspladsen, hvad
der imidlertid medførte, at Raadhushallen nu, ligesom hos
Nyrop, fik sin største Udstrækning paa tværs af
Bygningen. Forøvrig kan Planen, der foruden den over-
dækkede og den aabne Gaard viste fire andre Gaarde,
hverken i Klarhed eller Ro maale sig med Nyrops, og
saadan som Bygningen tog sig ud, passede den bedre for
en landlig Stiftelse end til et Raadhus i en Storstad. Selv
V. Koch, Nyrops erklærede Jævnbyrdige i første Omgang,
havde efter Nyrops Forbillede rykket Raadhushallen
fremad i Forhuset.
Noget andet mærkeligt kom frem under Sagens videre
Forløb. Uagtet V. Koch blot havde gennemarbejdet nogle
Enkeltheder videre i den benyttede Stil og reduceret
41