Kjøbenhavns Raadhus - Hovedbiblioteket.info

KØBENHAVNS RAADHUS
andre Planer var saa klar som Nyrops, med Bygningerne udenom de tvende Gaarde, den overdækkede Raadhushal og den
aabne Baggaard. De danske Arkitekter var gaaet i Stykker paa den Tilladelse, Programmet gav til at dele Raadhuset i flere
Bygninger; de havde spændt det prægtigere Forhus, Festbygningen, for Baghuset, Administrationsbygningen, ved Hjælp af
en Portgennemkørsel, men dette havde fremkaldt ligesom en Hiat i deres Projekter, hvorimod Nyrops Tindekrans samlede
Bygningen som under en Krone. Og endelig var Nyrop den eneste, hvis Syn var saa vidt og frit, at han kunde vælge sine
Motiver fra forskellige Landes og Tiders Bygningskunst, og underordne disse Motiver under det kunstneriske
Helhedsbillede, der var opstaaet i hans Sind. Herved viste han, at han ikke blot havde gennemgaaet Akademiet, men
ogsaa forvundet det.
Dertil kom nu noget ved hans Arbejde, som man næppe kan nævne ved andet Navn end Ordet Danskhed. Det er
Enkeltheder, der maaske nok saa meget tiltaler Tanken, Følelsen og Fantasien som Øjet. Programmets Fordring om Rum
til Brand- og Politivagt havde Nyrop efterkommet ved at lægge to firkantede Udbygninger som et Par vagtsomme Poster
ved hver sin Side af Façaden. De stod ikke i umiddelbar Forbindelse med Raadhuset, men gennem dem var der dels
Nedgang til Kafeen og Restaurationen i Raadhuskælderen, dels Opgang til en Forstue, der var aaben ud mod
Raadhustorvet; bag Forstuen laa Vagtstuen, og ovenover var Mandskabets Sovestue med smaa aarvaagne Vinduer ud til
Torvet. Man maa være af Sten for ikke at føle det hyggelige og morsomme ved disse Vagthuse, fra hvis aabne Forstuer
Politi og Brandvagt Dag og Nat kunde vaage over Staden. Videre var der ingen andre end Nyrop, der havde tænkt paa,
hvor lunt og rart man i vort blæsende Vejrlig kunde have det nede i den aabne Gaard; han havde derfor angivet et
Haveanlæg inde i Gaarden, saaledes at Naturen og Kunsten i tæt Forening kunde gøre Indelukket til et venligt og
indbydende Opholdssted. Og Beliggenheden af Borgerrepræsentationens Sal havde voldet de andre Arkitekter adskilligt
Besvær; snart havde de lagt den for yderligt og fremtrædende, snart havde de skubbet den hen til en Side. Men Nyrop
havde grebet Sagens Kærne ved at lægge Borgerraadets Sal ind i Hjærtet af Raadhuset, ind i Mellemhuset, ovenover
Raadstuearkivet, Nutiden over Fortiden. Og Salens Vinduer vendte dels ud mod Bagbygningen, fra hvis Kontorer
Raadets Beslutninger udførtes, dels ud mod Forhusets Festhal. Nutid og Fortid, Arbejde og Fest skulde mødes her, hvor
Borgernes kaarne Tillidsmænd raadslog om Byens Ve og Vel.
38