Kjøbenhavns Raadhus - Hovedbiblioteket.info

KØBENHAVNS RAADHUS
med egen Haand udførte Arbeide til Erindring om en Landsmand, der efter en Fraværelse af et halvt Aarhundrede ikke
har glemt den Taknemlighed, han skylder sin elskede Fødebye, hvor han under sin uforglemmelige Lærers, Professor
Hetsches Veiledning, erholdt sin første Uddannelse som Architekt.” - Det viste sig dog senere, at Friherre Hansens Ord
ikke maatte forstaas nøjagtig efter Bogstaven, thi da den samlede Magistrat den 9. April 1889 med mange smigrende Ord
havde takket for Gaven og beklaget, at hans Projekt vilde blive for dyrt at udføre, svarede han, at han troede det kunde
gennemføres billigere, end han oprindelig havde antaget.
[De præmierede Skitser.]
Imidlertid var der til den fastsatte Frist indleveret 15 Skitser, som blev ophængte i Staldmestergaarden paa Hjørnet af
Tøjhusgade og Frederiksholms Kanal; desuden meddelte Arkitekt H. Wenck Udvalget, at han ikke havde naaet at faa sit
Projekt færdig i rette Tid; det var inde paa Foraarsudstillingen. Derimod lykkedes det ikke Udvalget at faa tilkaldt
Arkitekter til at bistaa ved Bedømmelsen. Herholdt, Storck og Vilh. Petersen, til hvem man først henvendte sig, afslog at
følge Opfordringen; Hans J. Holm og Ove Petersen, som derpaa fik Opfordring, havde i og for sig intet imod at deltage i
Bedømmelsen, men under Henvisning til § 1 af de af Akademisk Arkitektforening vedtagne Regler for Udskrivning til
Konkurrence („Blandt Dommerne maa mindst Halvdelen være Arkitekter”) forlangte de en afgørende Indflydelse paa
Bedømmelsen. Dette kunde Udvalget ikke gaa ind paa, da Bedømmelsen var lagt i dets Haand. Theofilus Hansen, der
havde tilbudt sin Hjælp, vilde man ikke have med, da man var bange for at komme nærmere ind paa hans eget Projekt,
som kun var et svagt Gammelmandsværk. Udvalget besluttede derfor helt at undvære Hjælp fra tilkaldte Kunstnere, og
det nedsatte et særligt Bedømmelsesudvalg. Det kom til at bestaa af Borgmestrene Borup og Øllgaard, Raadmand
Fussing, Borgerrepræsentationens Formand, Højesteretsassessor P. Koch, Etatsraad F. Meldahl, Professor Jul. Thomsen
og Tømmermester Kayser. For første Gang havde nu dette snævrere Udvalg hin Bygningssilhuet for Øje, der senere
skulde blive kendt af enhver Københavner og af de fleste Danske, og som i tusinder og atter tusinder af Gengivelser
skulde spredes over hele den civiliserede Verden: dette Forhus, der synes lavere, end det er i Virkeligheden, fordi
Taglinien skraaner saa mildt, derover den høje Tindemur med dens Krans af barske Tinder, „skarpe Tænder”, som man
senere kaldte dem, i Virkeligheden fredelige Skorstene, og ragende op over det Hele det slanke, firkantede Taarn med det
underlige Spir i to Afsæt. Tindemuren, der løber omkring hele Bygningen, og holder saa godt sammen paa den foroven,
idet den klart viser, at det dog er een Bygning, var Martin Nyrops første lykkelige Indskydelse. Man ser det af hans
allerførste flygtige Skitse, men af den skematiske Tegning midt paa Bladet ser man ogsaa, at Tindernes Form endnu ikke
stod Kunstneren klar. Af Vinduet øverst tilvenstre paa samme Blad erfarer man videre, at de Aflastningsbuer, som
Kunstneren senere gennemførte over alle Hovedstokværkets Vinduer, har hørt til hans første Indfald. Ellers ligner Skitsen
30