Kjøbenhavns Raadhus - Hovedbiblioteket.info

skal ikke blot forkynde Tidens Gang, idet
Hamrene taktfast falder ned mod deres
indre Rande („Slagene”) og blankslider dem
; de er desuden alle fem forsynede med
Knebler. Dog den store Klokkes Stol er
fast; med den dybe H-Klokke kan der derfor
kun kimes og klemtes. De andre fire
Klokkestole er derimod bevægelige, og
med disse mindre Klokker kan der altsaa
ogsaa ringes. Den første Gang, dette skete,
var Nytaarsnat Aar 1900; da lod
Borgmester Borup ringe med
Kvarterklokkerne en halv Time fra Midnat
af ind i det nye Aarhundrede.
Vemodigt nok: Første Gang
Raadhusklokkerne ringede over en
Magistratsperson var den Dag, da
Raadhusudvalgets Formand, Borup, blev
begravet (24. Januar 1903). I hans Grav blev
der givet den virksomme Mand det Lov, „at
han ærlig og oprigtig fremhævede, før han
gav sin Mening tilkende i kunstneriske
Spørgsmaal, at det var noget, han ikke
forstod sig paa. Han røbede dog netop tit
en fin Forstaaelse af den - indenfor de
økonomiske Grænser - nødvendige Frihed
for Kunstnerens Virksomhed, og som
Formand i Fællesudvalget for Raadhusets
Opførelse viste han stedse et klart Blik for,
at Forholdene ordnedes saaledes, at denne
Frihed kunde trives.”
Da Borup døde, var Taarnuret allerede
færdigt, men Klokkespillet var endnu ikke
sat i Gang. Oprindelig havde Nyrop tænkt
sig Urskiverne af Terrakotta, men da
Udvalget ønskede dem gennemsigtige, for
at man ogsaa om Natten kunde se, hvad
Klokken var, blev deres Planer
konstruerede af T-Jern, der krydser
hinanden, og derimellem blev der indsat
NIENDE AFSNIT
73