Kjøbenhavns Raadhus - Hovedbiblioteket.info

FEMTENDE AFSNIT
Afveksling. Een dansk Digter vilde utvivlsomt have
befundet sig vel i Glæsels Raadhushave, I.P.Jacobsen;
hans paa samme Tid kunstfærdig tilstudsede og yppige
Prosa svarer til Stilen her. Og ogsaa Raadhusbygningen
kan være godt tjent med den Tilføjelse, den har faaet i
denne gammeldags sirlige Have, der, bag om den Have-
stil, som har hersket her hjemme i mer end hundrede Aar,
har knyttet Forbindelsen med Renaissancens og
Rokokoens Haver. Om en halv Snes Aar eller saa vil
dette være endnu tydeligere; da vil nemlig Lindetræerne
være forenede til en Række Arkader, under hvis lysegrønne
Buer man kan kigge ind paa Blomsterbedene,
Avnbøghækkene vil være klippede, og de mørke
stedsegrønne Takstræer vil have faaet Pyramideform.
Først da har Havekunstneren opnaaet, hvad der var hans
Hensigt.
Baade inde fra Haven og udenfor den savner man
imidlertid den Hegnsmur, som Nyrop havde ønsket for
begge Havens Smalsider. Inde fra Haven tilsteder Gitteret
mellem Murpillerne og de to smukke, svære Hjørnepavilloner en Udsigt, der ikke rigtig stemmer med Havens
indelukkede Præg, og udefra savner man til begge Sider de faste Mure, der skulde have forlænget Bygningens Linier
og givet For- og Bagsiden Fasthed og Bredde. Man tør maaske udtale et fromt Ønske om, at Fremtiden vil gøre
denne Mangel god.
[Dragespringvandet.]
Ogsaa bag Dragespringvandet vilde en fast Baggrund have været heldig. Dette Værk er, som Indskriften paa det
siger, tilvejebragt for Overskudet ved Raadhusudstillingen af dansk Kunst 1901, og skænket Byen 1904. Th.
Bindesbølls Kumme er bredt og kraftigt formet, med djærve,
om oldgræske mindende Ornamenter, og Joakim Skovgaards
tre Drager, der spyr Vandet ind mod Midten, fortæller
Eventyret om Vandhanen, der i Kunstnerens Fantasi blev til
Drager. Naar Springvandet alligevel ikke helt gør den
Virkning, man kunde have ventet af de to Kunstneres
Samarbejde, skyldes det flere forskellige Aarsager.
Gennemførelsen svarer saaledes ikke ganske til det
morsomme, fantastiske og djærve Anlæg. Arbejdet er kun,
hvad Tyskerne vilde kalde „Rohguss” ; en gennemført Cisele-
ring, navnlig af Dragerne, vilde sikkert have gjort godt. De
virker nu lidt tungt; Gennemarbejdelsen skulde have gjort
dem levende og anskuelige, man skulde ret have følt f. Eks.
Modsætningen i Stoffet mellem den hornede Øglehud paa
Ryggene og den fine, tynde Hud paa Bugen eller de metalliske
Hoveder, men det er nu kun antydet. Der ligger som en Hinde
128