Kjøbenhavns Raadhus - Hovedbiblioteket.info

Dekoration. Ligesom oldkristelig og middelalderlig Kunst ynder Bygmesteren Symbolet, der jo i og for sig ikke har
kunstnerisk Værdi, men faar Værdi ved det, der dølger sig bag det. Talrige er de Symboler, hvortil Byvaabenet har
givet Anledning. De tre Taarne forvandles til Tegnene for Tro, Haab og Kærlighed, eller til Billederne af disse tre
kristelige Dyder; den væbnede Mand kommer frem af sin Port og bliver Standhaftighedens Symbol, de tre Bølgelinier
betyder de tre danske Sunde, og i videre Forstand hele Danmark. Meget karakteristisk for Kunstneren er hans
Tilbøjelighed til at tale direkte til Beskueren, ikke med Kunstens Sprog, men med Bogstaver, forresten atter ligesom
Middelalderens Kunst. Det er ellers en æsthetisk Regel, at enhver Kunstart skal blive ved sin Læst; naar man ikke
kan faa sagt, hvad man vil, indenfor sin Kunsts Rammer, maa man hellere tie stille. Raadhuset fører imidlertid Bevis
for, at Kunstarterne nok kan gribe over i hinanden. Snart har Kunstneren udtalt sig gennem Rummene, snart gennem
Former eller Farver, snart altsaa gennem Ordet. Det kan blot være et Navn, der er opskrevet, eller et kort Fyndsprog,
men det kan ogsaa være længere Indskrifter.
[Hallens Mindefrise.]
Skønnest er Foreningen af Ord og Ornamentik i Hallens Mindefrise. Her sammenbindes de opskrevne
Begivenheder af Byens Historie ved Rækken af de grønne Kranse, Ærens og Sorgens Kranse, og til hver Optegnelse
slutter sig smaa Vignetter, hvori Indholdet udtoner eller eksploderer. De følgende Eksempler kan naturligvis ikke
give en Forestilling om Frisens Skønhedsvirkning i den hvide Kridtsten; de skal blot antyde, hvorledes Vignetterne
slutter sig til Indskrifterne: Biskop Absalon opfører Borgen ved Købmanne-Havn ved Aar 1167 (Roskilde Stifts
KØBENHAVNS RAADHUS
201