Lars Green Dall - Aarhus Universitet

estå af sproglige og retoriske virkemidler – som for eksempel ironi, satire,
overdrivelse, absurditet – eller det kan befinde sig på et højere niveau i form af
metatekstualitet og/eller intertekstualitet, hvorved det ”drama”, der udspilles, relativeres
og gøres til en bevidst iscenesat gennemspilning og aktivering af et flot konstrueret
forløb.
Eksempelvis optræder det emotionelle/erotiske stærkt fordrejet, sprogliggjort og
relativeret i både Besøget og Lystbilleder. Den konsekvent forgrenende roman Dage
med Diam eller Livet om natten, der jo faktisk er én lang – eller mange korte –
kærlighedsfortælling(er) om lidenskab og forelskelse, giver også overordnet set det
indtryk at være en formidabel labyrintisk tour de force rundt i nøje udtænkte potentielle
emotioner. Men også denne roman er spundet ind i overvejelser, refleksioner og
dilemmaer, og kærligheden har voldsomt svært ved at finde forløsning. Det er
superreflekteret, beundringsværdig konstrueret og metatekstuelt selvreferentielt.
Skygger romanens imponerende og svimlende struktur for den hæmningsløse indlevelse
i kærligheden og sanseligheden?
Også At fortælle menneskene har gribende beskrivelser af, tanker omkring og
scener med kærlighed, men her står myriaderne af fabeltagtigt fabulerende og superbt
sprudlende fortællinger, i al deres groteske, bizarre og mærkværdige udfoldelser
alligevel i vejen for den totale indlevelse i de beskrevne emotionelle, erotiske og
hjerteskærende udfoldelser.
Se dagens lys er i mine øjne en af dine mest åbenhjertige fortællinger om
kærligheden, og hvad den gør ved mennesker. Elefs og Mayas forelskelse virker meget
”realistisk” og ”ægte”, hvilket blandt andet kunne skyldes, at den opleves, føles og
beskrives af Elef, der er en meget rolig og troværdig person. Som du også åbenhjertigt
fortalte i interviewet i Jyllands-Posten i december, så bryder du dig ikke om – og finder
det ej heller let – at komme med ”følelsesmæssige udtryk”. Dog siger du, at sådanne
udtryk finder sted i dine fortællinger, ”hvis jeg kan lade andre gøre det. Men det er
karakteristisk, at jeg ikke selv kan give udtryk for følelser i bøgerne. Jeg skal have et
talerør. Mine historier kører ikke, før jeg har fundet en, som kan udtrykke tingene.”
Se dagens lys er desuden, efter min mening, på en og samme tid både mere
afdæmpet og dramatisk, hvilket jo kan synes paradoksalt (men ikke er det), end mange
af dine øvrige værker. Mere afdæmpet på grund af fraværet af ironi, aparte scener,
16