Lars Green Dall - Aarhus Universitet

vokabularium accepterer urenheder som ”relativitet”, ”usikkerhed”, ”ubestemthed” og -
som jeg skal vise – ”komplementaritet”, så må den gamle verdensorden uundgåeligt og
uopretteligt også se sit fundament af tryghed og sikkerhed skride bort. I den
modernistiske praksis (metode, motiv og sprog) skabes ganske særegne (abnorme,
aparte, ubestemte) epistemologiske indtryk af og sproglige udtryk for virkeligheden, der
netop synes at mime disse fysikkens skelsættende erkendelser omkring ubestemthed,
umålelighed, uudgrundelighed, indetermination og udstødelsen af et absolut perspektiv.
VI) OM KOMPLEMENTARITET Niels Bohr formulerede (nødtvungent;
erkendende) begrebet komplementaritet, der symboliserer den ”[…] fundamentale
begrænsning af vor tilvante forestilling om fænomenerne som eksisterende uafhængigt
af de midler hvormed de iagttages.” 18 En principiel begrænsning i uafhængigheden
mellem beskrivelsen af objektet og det beskrivende subjekt.
I kvantefysikken betyder denne gensidige afhængighed fænomener og
iagttagelsessituationen imellem, at naturen gestalter sig, materialiseres, alt efter
omstændighederne. Hermed får vi yderligere en (og dog den samme) betydning af
begrebet komplementaritet: ”De forskellige sider af kvantefænomenerne, der optræder
under forsøgsbetingelser som således gensidigt udelukker hverandre, må derfor på ingen
måde betragtes som modstridende, men opfattes som ”komplementære” i en hidtil
ganske ukendt forstand.” 19 Alt efter de eksperimenter og analyser objektet –
”virkeligheden” – udsættes for, vil det afsløre fundamentalt forskellige sider af sin
natur. Disse egenskaber er ikke uforenelige, men snarere komplementære. Kun
tilsammen kan komplementære erfaringer udtømmende beskrive objektet, om end disse
ikke lader sig sammenføje i ét billede. 20 Disse nye indsigter i virkelighedens indretning
genfinder vi i den modernistiske roman generelt, og i Madsens tekster i særdeleshed:
Gentagelser, variationer, flertydighed, kakofonisk flerstemmighed, perspektivrigdom,
ubestemthed, digressioner og ekkoer. Med andre ord: Komplementaritet.
18 Bohr 1932, s. 16.
19 Bohr 1938a, s. 30. Det klassiske eksempel er lyset, hvis natur alt efter forsøgsopstillingen vil
præsentere sig som enten diskrete partikler eller som elektromagnetiske bølger. Disse komplementære
beskrivelser af lysets fysik må begge aktiveres, hvis vi ønsker et fuldt dækkende billede af fænomenet.
20 Bohr 1949, s. 53.
11